
Grænsevagter og bidske hunde er der selvfølgelig ingen af, når Rudersdal Bibliotekerne sætter fokus på året 1989, afslutningen af den kolde krig og genforeningen af Øst og Vest-Berlin. Men selve »Muren« er i høj grad tilstede, når man besøger Hovedbiblioteket i Birkerød fra 6-22. september.
Som en del af Golden Days festivalen vil en ti meter lang og flere meter høj »Berlin-mur« nemlig skære gennem biblioteket og bringe den skelsættende, historiske epoke til live igen.
- Den store Berlin-mur midt i biblioteket er en anderledes og spændende måde at formidle på, som vi glæder os til at sætte i spil sammen med borgerne. Samtidig er »Muren« en iøjnefaldende ramme for de meget forskellige arrangementer om alt fra Wendelitteratur, musik og mad i 1989 til et aktuelt foredrag om et splittet Europas fremtid, som finder sted hos os i løbet af Golden Days-festivalen, siger Tania Schwartz, der på Rudersdal Bibliotekerne er leder af Oplevelser, formidling og IT.
Bibliotekerne skyder Golden Days-festivallen i gang fredag 6. september klokken 15.00, hvor alle er meget velkomne til fernisering på den store Berlin-mur på Hovedbiblioteket i Birkerød, hvor der bydes på tyske specialiteter. Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding.
Læs mere i Frederiksborg Amts Avis mandag...
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her