25. september 2021
Jens Ive skal fortsat stå i spidsen for Venstre til kommunalvalget, mens Randi Mondorf bliver Venstre Rudersdals kandidat til regionsrådsvalget. Det blev besluttet på et virtuelt opstillingsmøde i Venstre Rudersdal i går aftes. Foto: Gitte Rasmussen
Jens Ive skal fortsat stå i spidsen for Venstre til kommunalvalget, mens Randi Mondorf bliver Venstre Rudersdals kandidat til regionsrådsvalget. Det blev besluttet på et virtuelt opstillingsmøde i Venstre Rudersdal i går aftes. Foto: Gitte Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jens Ive genvalgt som borgmesterkandidat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jens Ive genvalgt som borgmesterkandidat

Borgmester Jens Ive er blevet genvalgt som borgmesterkandidat for Venstre i Rudersdal til kommunalvalget i november, mens Randi Mondorf er blevet genvalgt som Venstres kandidat til Regionsrådet.

Opdateret 18. marts 2021 kl. 22:04
Rudersdal - 18. marts 2021 kl. 20:10
Af Ann-Sophie Meyer

Den nuværende borgmester i Rudersdal Kommune skal fortsat stå i spidsen for Venstre, når der er kommunalvalg den 16. november. Det besluttede medlemmerne af Venstre Rudersdal på et virtuelt opstillingsmøde her til aften.

arrow Læs også: Solcellevirksomhed skaber energien, hvor den bruges

- Jeg er rigtig glad for og stolt over, at jeg er blevet genvalgt, og jeg ser frem til at genopstille for Venstre og at holde fast i og kæmpe for, at det fortsat er Venstre, der har hånden på roret, siger borgmesteren, og uddyber så:

- Venstre har haft bogmesterposten i rigtig mange år, men i kommunalbestyrelsen er der grundlagt en kultur, som vi har båret videre på - at vi arbejder meget bredt sammen, og det brede samarbejde er jo blandt andet medvirkende til, at det lykkes os at vedtage rigtig mange ting, og det er jo fundamentet for, at det går så fornuftigt i Rudersdal Kommune, siger Jens Ive, der har været borgmester i Rudersdal Kommune siden oktober 2012, hvor han overtog borgmesterposten efter venstremanden Erik Fabrin.

Fokus på sundhed

På opstillingsmødet blev også Randi Mondorf genvalgt, og det gjorde hun til posten som Venstre Rudersdals kandidat til regionsrådsvalget, der finder sted samtidig med kommunalvalget.

- Jeg er super glad for det, jeg er meget stolt af det, og jeg er fuld af lyst til at påtage mig de opgaver, der ligger i årene fremover, siger Randi Mondorf, som, hvis hun får lov til at få fire år mere i Regionsrådet, blandt andet vil kæmpe for et mere borgerligt/liberalt aftryk på den måde, hvorpå det danske sundhedsvæsen bliver drevet.

- Der er jo ingen tvivl om, at vores sundhed og vores sundhedsvæsen er noget af det allermest vigtige i vores liv. Jeg kunne også nævne andre ting, men sundhed er noget af det absolut vigtigste, og hvis nogen skulle have været i tvivl om, hvad det er for nogle opgaver, regionsrådet løfter, og hvor stor en del af ansvaret for sundhedsvæsenet, der ligger hos regionerne, så tror jeg nok, at coronakrisen har sat adskillige streger under den betydning, siger Randi Mondorf, der har siddet i regionsrådet siden 2014 og i kommunalbestyrelsen siden 2010.

En tilfreds formand

Formanden for Venstre i Rudersdal, Gitte Rasmussen, er tilfreds med, at det er to garvede kandidater, der skal stå i spidsen for Venstre i Rudersdal ved det kommende valg.

- Vi er utroligt tilfredse med udfaldet af opstillingsmødet. Vi har to kompetente kandidater til begge poster, og der er jo tale om et genvalg for begge to, så begge kandidater har rigtig mange års politisk erfaring med i bagagen, siger formanden, inden hun fortsætter:

- Og så stiller vi på et senere opstillingsmøde med en kandidatliste med både nye ansigter og gamle kendinge, siger formanden.

Påvirkning oppefra

I indeværende valgperiode sidder Venstre på otte ud af 23 pladser i Rudersdal Kommunalbestyrelse, og borgmester Jens Ive er fortrøstningsfuld i forhold til, om den nationale Venstre-situation, vil smitte af på Venstre Rudersdal til kommunal- og regionsrådsvalget til efteråret.

- Det kan man jo aldrig helt undgå. Men når landets Venstreborgmestrere taler sammen på tværs af landet, så er vi meget fortrøstningsfulde, fordi vi ved jo, at folk skelner. Det har vi jo set eksempler på tidligere, når vi har holdt flere valg samtidig, at så stemmer folk vidt forskelligt regionalt, kommunalt, og nationalt, siger Jens Ive og fortsætter:

- Personligt er jeg glad for den politiske udvikling, der i øjeblikket sker i Venstre på landsplan. Den harmonerer rigtig godt med de værdier, som Venstre i Rudersdal har, så det er jeg glad for. Men det er et langt og sejt træk for de venstrefolk, der skal varetage det nationale, siger Jens Ive.

På det virtuelle opstillingsmøde deltog knap 50 medlemmer, og der var ingen modkandidater til hverken Jens Ive eller Randi Mondorf.

arrow Uenighed om råstofplan tæt op mod deadline
12. juni 2021 kl. 04:00 Opdateret: kl. 16:03
arrow Udvalgsformand om coronapas: Uvisheden fortsætter
24. marts 2021 kl. 05:58 Opdateret: kl. 15:51
Stemmer du til kommunalvalget i år?