7. december 2019
På søndag den 18. august klokken 15.00 er Rudersdal Kammersolisters fire musikere samlet i Gl. Holte Kirke, hvor man kan høre en kammerudgave af de berømte Polovetserdanse fra Borodins opera, Fyrst Igor.
På søndag den 18. august klokken 15.00 er Rudersdal Kammersolisters fire musikere samlet i Gl. Holte Kirke, hvor man kan høre en kammerudgave af de berømte Polovetserdanse fra Borodins opera, Fyrst Igor.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Internationale verdenspremierer ved Rudersdal Sommerkoncerter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Internationale verdenspremierer ved Rudersdal Sommerkoncerter
Rudersdal - 13. august 2019 kl. 06:25
Af Lars Sandager Ramlow
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Torsdag og søndag i denne uge spiller festivalens eget ensemble, Rudersdal Kammersolister, over temaet spejlinger i tiden. Selvom det er Rudersdal Kammersolister, der spiller ved de to kommende Rudersdal Sommerkoncerter, så skal man ikke tro, at der er tale om to ens koncerter.

Instrumenterne i festivalens eget ensemble kan nemlig kombineres på utallige måder og byder et kæmpe repertoire fra mange århundrede. Det fortæller Christine Pryhn, der udover at være violinist er idékvinden bag og primus motor for Rudersdal Sommerkoncerter.

- På torsdag klokken 19.30 går de tre strygere solo i Birkerød Kirke og kombinerer barokmusik af Telemann og Bach med værker af de tre nutidige festivalkomponister. Spejlingen på tværs af tid giver en mere nuanceret oplevelse, end hvis der kun blev spillet musik fra samme periode, lyder det fra Christine Pryhn.

Tre kvarter forud for koncerten, klokken 18.45, viser tidligere museumsleder Niels Peter Stilling desuden rundt i kirken og fortæller om de unikke og meget flotte kalkmaleriers historie og betydning.

På søndag den 18. august er Rudersdal Kammersolisters fire musikere samlet i Gl. Holte Kirke, hvor man kan høre en kammerudgave af de berømte Polovetserdanse fra Borodins opera, Fyrst Igor. Koncerten begynder klokken 15.00.

- Det er russisk musik, når det er bedst: fuld af gode melodier og masser af energi, understreger Christine Pryhn, der fortsætter:

- Inden uropføres to klaverkvartetter komponeret til kammersolisterne og festivalen af Elena Firsova og Dmitri Smirnov. Til dagligt skriver de musik til de førende solister og orkestre i Europa og USA, og til efteråret spiller Rudersdal Kammersolister musikken i Sankt Petersborg. Men verdenspremieren er i Gl. Holte.

Christine Pryhn, oplyser i den forbindelse, at kirken er det bedste koncertlokale i Rudersdal, og klokken 14.15 fortæller Niels Peter Stilling om den markante arkitektur