19. december 2018
Nabohjælp er den bedste måde at komme indbrud til livs, mener fagekspert i Bolius.dk Tine R. Sode. Rudersdal topper listen over anmeldte indbrud per indbygger i første kvartal af 2018, viser tal fra Danmarks Statistik.
Nabohjælp er den bedste måde at komme indbrud til livs, mener fagekspert i Bolius.dk Tine R. Sode. Rudersdal topper listen over anmeldte indbrud per indbygger i første kvartal af 2018, viser tal fra Danmarks Statistik.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Indbrudstyvene er vilde med Rudersdal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indbrudstyvene er vilde med Rudersdal
Rudersdal - 15. maj 2018 kl. 06:01
Af Joram G. Menzer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvis du som borgere i Rudersdal Kommune har oplevet at komme hjem til et opbrudt vindue og værdier stjålet fra dit hjem, er du ikke alene.

arrow Læs også: Indbrudstyvene holder af nordsjællandske boliger

Tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at Rudersdal er den kommune i landet, hvor der i årets første kvartal er anmeldt flest indbrud per indbygger.

På top 10-listen er otte af de 10 kommuner nordsjællandske, og ifølge Tine R. Sode, der er fagekspert i Bolius.dk, hænger tallet sammen med, at tyvene ved, hvor der er værdier at komme efter. Derudover spiller også en anden faktor ind.

- Den gode infrastruktur spiller også en rolle, og hvis man kommer eksempelvis fra København og vil lave et indbrud, hvor man skal have noget nemt omsætteligt, så kan man tage offentlig transport til og fra Rudersdal og andre nordsjællandske kommuner, siger Tine R. Sode.

Totalt set ligger Rudersdal med 165 anmeldte indbrud i perioden desuden nummer seks på listen over kommuner med flest anmeldte indbrud, kun overgået af Aarhus, Odense, København, Aalborg og Gentofte.

En anden faktor, der har indflydelse på, at der i Rudersdal er forholdsvis mange indbrud, er ifølge Tine R. Sode, at der er tale om tætbefolkede områder.

- Man undrer sig måske ikke over, hvis der holder en kassevogn hos naboen i samme grad, som man ville gøre, hvis man bor i et mindre landsbysamfund, siger Tine R. Sode, som dermed også berører den vel nok mest effektive metode til at nedbringe antallet af indbrud; opmærksomme og hjælpsomme naboer.

- Der er mange mennesker, der får udført arbejde på deres huse, og man har måske også rengøringshjælp, og så bider naboerne ikke mærke i, at der nogle gange også er uvedkommende trafik ved en bolig. Men nabohjælpen er sådan set det mest effektive våben i kampen mod indbrud, siger Tine R. Sode og uddyber:

- Vi skal være bedre til at holde øje med hinandens boliger og til at reagere, når vi ser noget, der ser forkert ud. Det har vist sig at være et af de bedste midler til at bekæmpe indbrud.

Og nu er det så ved at være tid til de gode nyheder. Tallene fra Danmarks Statistik viser nemlig, at antallet af anmeldte indbrud i Danmark er markant faldende.

Ifølge Bolius.dk blev der i første kvartal af 2018 anmeldt i alt 6783 indbrud, hvilket ifølge hjemmesiden er et fald på ikke mindre end 12,2 procent i forhold til for et år siden, og tallet er det laveste i et første kvartal i en årrække.

I hele 2017 blev der anmeldt i alt 29.137 indbrud i beboelse. Det er første gang siden 2005, at antallet af anmeldelser nåede under 30.000, og det er det laveste antal siden 1983, skriver Bolius.dk. Det faldende antal indbrud glæder fagekspert i Bolius Tine R. Sode.

- Jeg synes, at det er dejligt at se, at tallet falder, og jeg tror, at det handler om bevidstheden om, hvordan man undgå indbruddene. Oplysninger om, hvilke forholdsregler man kan træffe, er med til at skabe et fald i tallet, siger hun.

Vil man helt sikre sig mod indbrud lader den bedste løsning dog til at være at hive teltpælene op og flytte til Fanø, Samsø, Ærø, Læsø eller Christiansø, hvorfra der ikke er anmeldt et eneste indbrud i første kvartal af 2018.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk