18. januar 2020
Fredag morgen var der tre indbrud på politiets døgnrapport i Rudersdal Kommune.
Fredag morgen var der tre indbrud på politiets døgnrapport i Rudersdal Kommune.
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Indbrud på tre adresser: Tyv stak af i Birkerød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indbrud på tre adresser: Tyv stak af i Birkerød
Rudersdal - 06. december 2019 kl. 15:46
Af Lars Sandager Ramlow
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På politiets døgnrapport fredag morgen står tre indbrud i Rudersdal. På Vedbæk Strandvej blev et vindue brudt op til et soveværelse på 1. sal, inden tyven stak af med smykker, ure og tasker. Det er sket torsdag mellem klokken 17.45 og 19.45.

Fra Hegnsvej i Nærum blev tyvens udbytte smykker, ur, solbriller, tablets og en computer. Gerningsmanden kom ind ved at bryde en dør til et soveværelse op torsdag i tidsrummet fra 15.45 til 17.15.

På Gyvelbakken i Birkerød kom tyven ind ved at bryde et køkkenvindue op lidt efter klokken 18.00. Men da beboerne kom hjem kort efter flygtede gerningsmanden fra stedet. Det er ikke oplyst, om der blev stjålet noget fra adressen, men tyven var iklædt sort tøj fra top til tå med tildækket ansigt.

Politiet hører gerne fra eventuelle vidner på telefon 114.