21. januar 2021
Rudersdals pædagoger har det højeste sygefravær blandt nordsjællandske kommuner viser en analyse fra tænketanken Cepos. På landsplan har kommunen det femte-højeste fravær. Fotoet her er fra Børnehuset Kejlstruplund i Birkerød, men hverken børn eller pædagog har noget med historien om fraværet at gøre. Arkivfoto: Lars Skov
gallery icon

Se billedserie

Rudersdals pædagoger har det højeste sygefravær blandt nordsjællandske kommuner viser en analyse fra tænketanken Cepos. På landsplan har kommunen det femte-højeste fravær. Fotoet her er fra Børnehuset Kejlstruplund i Birkerød, men hverken børn eller pædagog har noget med historien om fraværet at gøre. Arkivfoto: Lars Skov
Foto: Lars Skov/Fotograf Lars Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: I denne nordsjællandske kommune er pædagogerne oftest fraværende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I denne nordsjællandske kommune er pædagogerne oftest fraværende

Pædagogerne i Rudersdal Kommune er de pædagoger i Nordsjælland, der har mest sygefravær. Fraværet er det femtehøjeste på landsplan, og det påvirker ifølge tænketanken Cepos både økonomien og servicen negativt.

Opdateret 04. december 2020 kl. 20:06
Rudersdal - 04. december 2020 kl. 18:14
Af Joram G. Menzer

Det pædagogiske personale i Rudersdal Kommune har det femte højeste fravær i landet, viser en ny analyse fra den borgerlig-liberale tænketank Cepos. Kigger man udelukkende på de nordsjællandske kommuner, indtager Rudersdal en førsteplads.

Ifølge analysen svarer det gennemsnitlige sygefravær blandt det pædagogiske personale i kommunen årligt til 16,6 dagsværk per medarbejder.

Ifølge forskningschef i Cepos Karsten Bo Larsen går det negativt ud over både servicen og økonomien i kommunen.

- Det betyder jo grundlæggende, at der er nogle kroner og ører og noget service, man går glip af, når man har et højt sygefravær. De forældre, som har børn i institutionerne, vil oftere opleve, at pædagogerne er fraværende, fordi de er syge, siger Karsten Bo Larsen.

Han tilføjer:
- Så enten er der færre voksne, eller også bliver der brugt flere penge på vikarudgifter, så det kan være, at det både er dyrere og giver en dårligere service.

Borgmester: Forkert påstand fra Cepos

Borgmester Jens Ive (V) er enig i, at det høje fravær kan betyde en serviceforringelse, men han mener til gengæld, at det er misforstået at påstå, at det også har en økonomisk slagside.

- Når Cepos siger, at man kan spare en forfærdelig masse penge ved at nedbringer sygefraværet, må jeg sige, at jeg ikke er enig, siger Jens Ive og uddyber:

- Der er en generel forkert forståelse af, hvad sygefravær betyder, for det er ikke altid, at man er i stand til at vikardække det, og dermed kommer arbejdet i stedet til at hænge på de medarbejdere, der ikke er syge. Så det er en belastning for ens kollegaer, og man når ikke det serviceniveau, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Men det er en fejltagelse, som mange politikere i øvrigt også begår, at tro, at man kan sætte lighedstegn mellem sygefravær og økonomi.

Rudersdals borgmester, Jens Ive (V), er enig med Ceops i, at meget sygefravær blandt pædagoger betyder en serviceforringelse, men han mener til gengæld, at det er en misforståelse, at det nødvendigvis også har en økonomisk slagside.

Ledelse og kultur

Hovedparten af forskellene i pædagogernes sygefravær mellem kommunerne kan ifølge analysen ikke forklares af indikatorer for arbejdsforhold og befolkningssammensætningen i kommunen.

Forskellene må derfor - ifølge Karsten Bo Larsen - kunne forklares med andre forhold i kommunen såsom kvaliteten af ledelsen og virksomhedskulturen.

- En af hovedpointerne i analysen er faktisk, at vi ikke kan finde noget mønster. Vi har tjekket rigtig meget for, om vi kunne finde generelle forklaringer på sygefraværet, men det har ikke været muligt. Derfor er konklusionen, at det må skyldes nogle interne forhold i kommunen, som gør, at man har et højt sygefravær, siger Karsten Bo Larsen.

Det er en forklaring, som borgmester Jens Ive til en vis grad kan genkende.

- Vi har en rummelig dialogbaseret ledelsesform, som vi grundlæggende understøtter, men som selvfølgelig også skal have en kant i forhold til, at vi får leveret det fra medarbejderne, som skal leveres, siger Jens Ive.

Utilfredshed med fraværet

Hvis Forskningschefen fra Cepos, Karsten Bo Larsen, var i borgmester Jens Ives sko, ville han bruge resultatet af Cepos' analyse som et afsæt til en lignende og dyberegående analyse i sin kommune.

Det ville han gøre for at få et detaljeret overblik over de enkelte institutioner, fordi der ifølge Karsten Bo Larsen formentlig er meget stor forskel fra institution til institution.

- Så jeg ville finde ud af, hvilke institutioner der har et højt sygefravær, og så ville jeg forsøge at finde ud af hvorfor, siger Karsten Bo Larsen.

Og det tip kan Jens Ive sagtens se værdien af. Faktisk i en sådan grad, at det er en tilgang, som kommunen allerede har igangsat, forklarer borgmesteren.

- Det er lige præcis den indsats, vi er i gang med, og som jeg kalder en datadrevet tilgang til problemet, hvor man kigger på forskellene institutionerne imellem. Men man kigger også på, hvilke årsager til fraværet, der meldes ind, selv om vi selvfølgelig ikke altid kan få det at vide, for vi har jo ikke lov til at spørge, hvad folk fejler, siger Jens Ive, der tilføjer, at kommunen i det hele taget har fokus på sygefraværet.

- Generelt er sygefravær noget vi arbejder stenhårdt med, og vi har haft det fast på vores dagsorden i Økonomiudvalget, for vi er utilfredse med, at vores sygefravær er for højt, siger Jens Ive.

Borgmesteren understreger, at det sygefravær man er interesseret i at få nedbragt er det, der skyldes kortere tids sygdom.

- Vi er nok rimeligt lempelige på langtidssygefraværet, hvor man i Danmark må afskedige ret hårdt, og det er ikke altid, at vi gør det. Vi er meget langmodige og gør alt for at få medarbejderne tilbage om ikke andet så i en deltidsposition, lyder det fra Jens Ive.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?