28. september 2021
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Huller i vejen - hvis er ansvaret?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Huller i vejen - hvis er ansvaret?

For nogle borgere kommer det som en overraskelse, at de ejer en vej. Kommunen har netop lavet en folder, der informerer om ansvar og forpligtelser.

Rudersdal - 24. juli 2021 kl. 05:24
Af Pernille Borenhoff

Mange finder først ud af, at de ejer en vej, når der opstår et problem på vejen. Sådan var det i hvert fald for Frederik Jespersen og hans familie, der i otte år har boet på Skovagervej i Søllerød.

Den lille stikvej, der også benyttes som adgangsvej til Søllerød Park, har i løbet af vinteren og foråret fået to større huller. Det ene af disse er opstået omkring en rist i vejen. Hullet er så tæt på hjørnet til Mothsvej, at det let kan give mange problemer for både cyklister og bilister. Og det fik Frederik Jespersen og hans hustru til for to måneder siden at kontakte Vej- og Park i Rudersdal Kommune.

"De kom et par dage efter og placerede en cementblok med en rød advarselssøjle ovenpå," siger Frederiks Jespersen.

Siden skete der ifølge ham ikke yderligere, til trods for at familien rettede flere henvendelser.

"Jeg havde troet, at de ville komme ud og reparere hullerne. Til sidst placerede en beboer på vejen en europapalle over hullet og stillede cementblokken ovenpå. "Pallen er nu ved at være kørt i stykker," fortæller Frederik Jespersen, der undrer sig over, at han ikke er blev gjort opmærksom på, at vejen var en privat fællesvej, da han kontaktede kommunen.

Ifølge Mohamed Ouazzani, vej- og parkchef har grundejere indtil udgangen af 2020 haft en aftale med kommunen om, at kommunen løste serviceopgaver som fx. asfaltering, reparation, snedrydning.

"Men den ordning opsagde vi, da Lyngby-Taarbæk Kommune for to år siden fik en dom om, at det var en ulovlig ordning. I den sammenhæng hjalp vi grundejerforeninger med at sende opgaverne i udbud hos private aktører," siger han og opfordrer til, at man etablerer grundejerforeninger eller vejlaug. Og her er det, at Frederik Jespersen og de øvrige beboerne i hans ende af Skovagervej, er kommet i knibe.

"Vi har ikke vejlaug eller grundejerforening. Men nu vil jeg stemme dørklokker og sørger for, at vi får oprettet det," siger han.

Hvem skal nu betale?

Lars Christensen er formand for fællesudvalget for grundejerforeninger i Rudersdal Kommune. For formand for Søllerød Grundejerforening.

"Der dukker lignende sager op fra tid til anden. Måske et par gange om året, hvor borgerne er uklare på, hvad reglerne er," siger han.

Og derfor har han opfordret kommunen til i samarbejde med Novofos at lave et regelsæt og kommunikere det ud, så alle kender til reglerne.

"På min opfordring er der blevet lavet en folder, som kommunen snart sender ud. Jeg søger for, at den kommer ud til de 75 vejlaug, som jeg har kontakt med, og som er med i en fælles servicerodning," siger han.

I forhold til den verserende sag på Stevnsbovej, så har det ifølge grundejerforeningernes formand ikke noget med den nye serviceordning at gøre.

"Dette her er en rigtig ikke-sag. Grundejerne har hele tiden haft brønddækslet er den enkelte grundejers ansvar. Har man ikke et vejlaug, må man prøve at tigge hos naboerne om de vil være med til at betale regningen," siger Lars Christensen.

Brønddækslet har ikke noget med Frederik Jespersen at gøre. Han bor blot på vejen.

Men hans seneste henvendelse til Vej og Park var ifølge ham en smule opløftende. For her lød beskeden.

"For det første fortalte en medarbejder mig, at de SKAL informere om, at vejen er privat fællesvej, når folk ringer. Men de var meget i tvivl om, hvem der skal betale for udbedringerne, når hullet er så tæt på Mothsvej, som er en kommunalvej. Og om beboerne i Søllerød Park også skal betale, fordi det er en adgangsvej til parken," siger han.

Er det sidste tilfældet, så kan det udløse en længere proces med høringssvar.

"Jeg forestller mig, at kommunen får det lavet, lægger ud og så tager vi det med regningen efterfølgende. Men det er sindssygt, at der ikke er klare retningslinjer," siger han.

Skulle nogle grundejerne i sidste ende negligere at reparere deres private fællesvej, og skulle en person komme til skade på vejen, er det i sidste ende kommunens ansvar, fortæller Mohamed Ouazzani.

"Kommunen kan udstede påbud om istandsættelse af vejen i henhold til privatvejsloven, hvis vejens tilstand udgør en risiko for færdslen på vejen. I første omgang sender vi varsler ud og dernæst påbud. Bliver der ikke reageret, så udfører vi opgaven og sender regningen videre," siger han.

Kommunen har altid det øverste myndighedsansvar.

Stemmer du til kommunalvalget i år?