16. maj 2021
Lars Topp Østergaard og Steffen Schmidt fra DN Rudersdal og Hans Nielsen fra DN Lyngby-Taarbæk på arbejde i Ravnholm Skov. Foto: Signe Steffensen
gallery icon

Se billedserie

Lars Topp Østergaard og Steffen Schmidt fra DN Rudersdal og Hans Nielsen fra DN Lyngby-Taarbæk på arbejde i Ravnholm Skov. Foto: Signe Steffensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her slår DN og Naturstyrelsen bremserne i overfor mountainbikere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her slår DN og Naturstyrelsen bremserne i overfor mountainbikere

Måske er du allerede stødt på de små skilte, der gør opmærksom på lukkede stier og spor i Ravnholm Skov. Det sker for at passe på det unikke istidslandskab, de gamle fortidsminder og dyrelivet i området, der også går under navnet ”Det danske Schweitz”

Opdateret 22. april 2021 kl. 12:29
Rudersdal - 22. april 2021 kl. 11:44
Af Signe Steffensen

En lille lokal trop af naturelskere er lige nu bevæbnet med river og rå muskelkraft i gang med at camouflere mountainbikespor i Ravnholmene, der også går under navnet "Det danske Schweitz".

arrow Læs også: Til kamp mod hensynsløse cyklister

Arbejdet sker med Naturstyrelsens velsignelse og til stor begejstring for fodfolket, mens mange mountainbikere begræder nedlæggelsen af spor i et område, hvor man virkelig kan få nogle højdemeter i benene.

Men skoven ved Ravnholm er både ud fra et natur- og kulturhistorisk synspunkt et særegent landskab, som bør passes på og bevares for eftertiden. Af hensyn til naturbeskyttelsen vælger de to lokalafdelinger af Danmarks Naturfredningsforening i samarbejde med Naturstyrelsen at tage hånd om problemet og reparere skaderne i skovbunden.

Det lille hold af frivillige, der lige nu arbejder på sagen, består af Lars Topp Østergaard og Steffen Schmidt fra DN Rudersdal og Hans Nielsen fra DN Lyngby-Taarbæk. De er ikke i tvivl om, at den intensive mountainbikekørsel i området slider voldsomt på landskabet og udpeger dybe render, blotlagte rødder og nøgne skrænter på turen rundt i skoven.

Men ved hjælp af blade og store grene, som de finder i skovbunden, slører og spærrer de nu de uautoriserede stier.

Det er blandt andet dyreveksler, der over tid er blevet omdannet til nye spor. Og stierne er efterhånden så talrige og går på kryds og tværs af det kuperede landskab, at både Danmarks Naturfredningsforening og Naturstyrelsen mener, at det har store konsekvenser for dyrelivet og landskabet.

"Der er næsten ingen råvildt tilbage i skoven. Også fuglelivet er ramt," siger Steffen Schmidt. Han drømmer om, at ravnen igen vil bygge rede i Ravnholm. Men det gør de ikke nu, og han er overbevist om, at det skyldes, at der ikke er ro nogen steder i skoven, fordi stierne efterhånden udgør så fintmasket et net.

Han bor selv lige op ad skoven og oplever også, at der bliver cyklet om natten med lys på, hvilket betyder, at dyrelivet bliver yderligere stresset.

"Det har også en betydning, at det er et relativt lille skovområde på kun 60 hektar, og som det ser ud nu, så er der 300 meter vej/sti pr. hektar," siger Hans Nielsen.

De er ikke imod, at skoven bliver brugt rekreativt. Tværtimod, for de elsker selv at færdes i området, siger de.

Lars Østergaard, der bor i Ørholm både cykler og løber. Men med cyklen holder han sig til de brede stier.

"Jeg er af den holdning, at naturen skal være for alle, men ikke al natur skal være til alle aktiviteter," siger han og nævner, at der findes masser af muligheder for at køre på spor i både Geel Skov og Rudeskov.

Terrængående cykler

Generelt møder de tre medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening positiv opbakning fra de gående og cyklende, de møder i skoven, når de er i gang med arbejdet. Men ikke overraskende også en vis frustration fra nogle af de mountainbikere, der i mange år har brugt området og været glade for det.

Ifølge naturbeskyttelsesloven er det nemlig tilladt at cykle med alle slags cykler i skoven, men kun på de stier og veje, der er egnede til cykling med en almindelig cykel. Du må ikke cykle uden for veje og stier - altså heller ikke i skovbunden.

Men i takt med, at cyklerne er blevet mere og mere avancerede, så har de også pludselig mulighed for at bevæge sig i terræn, der ikke tidligere var muligt på en almindelig cykel. Det gæler også stejle skrænter dyreveksler og små trampede stier.

Vigtigt med samarbejde

Jan Hilgart er ivrig mountainbikecyklist og bosiddende i Rudersdal. Han er også medlem af Holte MTB Klub og enig i, at der er blevet drevet rovdrift på naturen i Det Danske Schweitz.

"Her i området er der to store MTB klubber - Holte og DMK, og medlemmerne her ved godt, hvor man må køre og ikke køre. Men mange kører i privat regi og kender ikke reglerne, og det er ærgerligt, hvis det er de få, der skal ødelægge det for de mange," siger Jan Hilgart.

Han ærgrer sig over, hvis nogle af de etablerede stier bliver lukket nu, fordi der bliver lavet for mange nye spor.

"Vi har i mange år haft et rigtig godt samarbejde med Naturstyrelsen både omkring spor og løbsafvikling, og det har vi ikke lyst til at sætte over styr. For selvfølgelig må man ikke køre på stendigerne og de andre fortidsminder," siger Jan Hilgart, der derfor er positiv overfor intiativet, men også gerne så, at klubben blev taget med på råd.

Fakta
Ravneholmene
Ravneholmene ligger nord for Mølleåen mellem Nærum Camping ved Helsingørmotorvejen i vest og Ørholm i øst.

Ravnholm Skov er i folkemunde døbt "Det Danske Schweiz" på grund af de voldsomme skrænter med de dybt nedskårne hulveje der falder brat ned mod Mølleåen.

Skoven består af både løv- og nåletræer, der begge vokser pænt på den grusede, men ret næringsrige jord.

Skoven er rig på gravhøje, og den har med sine sydvendte skrænter ovenfor Møllåen oprindeligt været et næsten optimalt sted at leve for urbefolkningen, der har kunnet hente føde i den dengang vandrige og rene Mølleå.

Kilde: Naturstyrelsen

"Jeg håber vi kan få gang i dialogen, så alle kan få noget godt ud af det," siger Jan Hilgart, der også har sendt den opfordring til Hans Nielsen.

Lang proces

Lars Topp Østergaard har i mange år forsøgt at gøre opmærksom på problemet overfor Naturstyrelsen og miljøministeren, uden at der rigtig er kommet noget ud af det. Men nu har den lille gruppe mænd i samarbejde fået gjort opmærksom på problemet og tilbudt den frivillige hjælp, der skulle til, for at der skete noget.

Formand for Naturfredningsforeningen i Lyngby-Taarbæk Hans Nielsen er nemlig også Danmarks Naturfredningsforenings repræsentant i Skovbrugsrådet for Naturstyrelsen Hovedstaden. Og her fik han mulighed for at fremlægge de to foreningers forslag til en regulering af cykling i Ravnholmene for skovrider Kim Søderlund.

Stierne i området er siden blevet kortlagt og klassificeret i stier, der er egnet til cykling, stier og spor, der bør fjernes og stier, der opretholdes.

Det er Lars Topp Østergaard, Steffen Schmidt og Hans Nielsen, der står for arbejdet med at sløre og afspærre stierne. Naturstyrelsen har sørget for de skilte, der bliver opsat i forbindelse med lukningen af stier og spor. Skiltene vil løbende blive fjernet igen, når adfærdsændringen i skoven er en realitet. Naturstyrelsen har også lovet at opstille skilte ved hovedfærdselsårerne til området, så det bliver tydeligt, hvor skovens gæster må færdes, når de er til fods eller på cykel.

Foreløbig har de tre mænd i naturens tjeneste camoufleret og spærret omkring en km spor. Men de regner med, at de skal camouflere yderligere 10 km hen over sommeren.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?