8. december 2019
Tirsdag den 3. december åbner et helt nyt frivilligt reparationsværksted i Vedbæk, hvor man kvit og frit kan komme og få hjælp til at reparere ting i stedet for at smide dem væk. Her ses frivillig værkstedsbestyrer i Bakkehuset, Jens Broch (tv) sammen med to af de tre initiativtagere til reparationsværkstedet, Ulrik Støckel og Per Mikkelsen.
gallery icon

Se billedserie

Tirsdag den 3. december åbner et helt nyt frivilligt reparationsværksted i Vedbæk, hvor man kvit og frit kan komme og få hjælp til at reparere ting i stedet for at smide dem væk. Her ses frivillig værkstedsbestyrer i Bakkehuset, Jens Broch (tv) sammen med to af de tre initiativtagere til reparationsværkstedet, Ulrik Støckel og Per Mikkelsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her kan du gratis få repareret ting

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her kan du gratis få repareret ting
Rudersdal - 25. november 2019 kl. 06:18
Af Lars Sandager Ramlow
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Har du noget, som du gerne vil reparere? Eller noget nyt du gerne vil lave af genbrugsmaterialer?

Så er der hjælp at hente i Reparationsværkstedet, som er et helt nyt frivilligt socialt og bæredygtigt fællesskab, hvor du kan komme og fikse ting, du ellers ville have smidt ud.

Det skriver Frivilligcenter Rudersdal og Bakkehuset, der i et samarbejde står bag reparationsværkstedet, der kommer til at have huse i Bakkehuset i Vedbæk.

De første tre frivillige er allerede klar til at åbne det nye værksted den 3. december. De har alle hænderne godt skruet på og erfaring med at arbejde med træ, metal og elektronik - også computere. De stiller deres viden til rådighed i værkstedet. Men det kan også være, at du selv kan hjælpe andre med at fikse deres ting.

- Vi vil gøre det nemt at reparere alt fra lamper og legetøj til haveredskaber og husholdningsmaskiner. Vi smider alt for meget væk, og det er skidt for både klimaet og miljøet. I værkstedet kan vi hjælpe hinanden med at give produkter længere levetid, siger Niels P. Sønderskov, som er en af de tre igangsættere, i Frederiksborg Amts Avis mandag.

Per Mikkelsen fra Vedbæk supplerer:

- I værkstedet deler vi også viden om håndværk og reservedele. Mange gamle håndværkerdyder er ved at gå i glemmebogen, og det er ærgerligt. Jeg glæder mig til at arbejde sammen med andre og lære noget nyt, så vi bliver bedre til at fikse de ting, der er gået i stykker, siger han.

Ulrik Støckel tager turen fra Birkerød for at være med til at starte det nye fællesskab

- Der er så mange som snakker om klima og miljø og bæredygtigt liv uden at der sker noget. Nu gør vi noget. Og så håber vi, at det griber om sig, så vi kan reducere affald og gør op med smid-væk-og-køb-nyt mentaliteten i praksis, lyder det fra Ulrik Støckel i avisen.

Brugbart elektrisk skrot
Reparationsværkstedet er åbnet med inspiration fra Repair Café Danmark.

- Det er en stor fornøjelse at hjælpe nye frivillige aktiviteter i gang. Vi håber, at reparationsværkstedet vokser sig stort og stærkt så flere får lyst til at være med i den grønne omstilling. På sigt vil det være godt at starte værksteder op i alle lokalområder i Rudersdal, siger centerleder Lisbeth Eckhardt-Hansen, Frivilligcentret.

Ny forskning fra Syddansk Universitet viser, at der er god brug for at sætte skub i reparationsværksteder. Under en procent af de elektroniske produkter, der blev kasseret i 2018 blev genbrugt eller repareret. Det står i skarp kontrast til at hver fjerde af de produkter, der bliver afleveret på genbrugspladserne stadig virker, og at halvdelen af de øvrige produkter virker med mindre problemer eller kan repareres.

Værktøj og maskiner
I Bakkehuset kan det meste indenfor træ, metal og elektronik blive fikset eller frisket op.

Der masser af håndværktøj. Der er også større maskiner, som man skal have kørekort for at betjene. Værkstedet er godt udstyret med rundsav, høvlebænke, drejebænke og meget andet.

- Vi lægger naturligvis vægt på sikkerheden, så derfor sørger vi også for at give oplæring i sikkerhed og betjening af de store maskiner, inden man får kørekort til at bruge dem på egen hånd, siger Jens Broch, som er frivillig værkstedsbestyrer i Bakkehuset og klar til at tage imod nye frivillige og nye gæster i værkstedet.

Man medbringer selv eventuelle reservedele. Men man kan naturligvis få hjælp til at afgøre, hvilke reservedele man skal købe i reparationsværkstedet.

Bakkehuset har adresse på Vedbæk Strandvej 373 i Vedbæk, og det vil holde åbent alle tirsdage fra klokken 10.00-14.00. Første gang altså den 3. december. Der vil dog været lukket i alle skoleferier.