Ravnsnæs Gruppen Aps, som bor på Kongevejen, er, ifølge brugerne på søgeportalen Håndværker.dk, Nordsjællands bedste kloakmester
Henover efteråret har håndværkere i hele landet konkurreret om at blive den bedst anbefalede håndværker i deres branche og region. Brugerne på Håndværker.dk har vurderet og anbefalet de lokale håndværkere, som de har haft hyret til en opgave.
Det har dannet grundlag for konkurrencen Håndværker.dk Prisen 2020, hvor der er fundet 90 vindere fordelt på 6 regioner i udvalgte brancher.
Blandt vinderne er altså Ravnsnæs Gruppen ApS:
"Det betyder selvfølgelig rigtig meget for Ravnsnæs Gruppen, at vi har tilfredse kunder, og det er en stor glæde, at vi nu kan vise andre potentielle kunder, at hos os kan man regne med god service og god kvalitet," siger indehaver Michael Zeemann i en pressemeddelelse.
Hovedpræmien blandt vinderne er en spritny Toyota PROACE City-varevogn, som uddeles ved lodtrækning.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her