25. juni 2019
Centerleder på Plejecenter Frydenholm startede dagen ud med en velkomsttale for borgere og brugere af plejeinstitutionerne. Hun håber, at parken kan gøre det lettere for de ældre at komme ud at gå en tur. Foto: Lars Sandager Ramlow
gallery icon

Se billedserie

Centerleder på Plejecenter Frydenholm startede dagen ud med en velkomsttale for borgere og brugere af plejeinstitutionerne. Hun håber, at parken kan gøre det lettere for de ældre at komme ud at gå en tur. Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her åbnede ny oase

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her åbnede ny oase
Rudersdal - 06. juni 2019 kl. 06:03
Af Camilla Sørensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det er vigtigt at pleje sin hjerne gennem sociale relationer og fysisk aktivitet. Det er grunden til, at vi er samlet i dag.

Sådan sagde plejecenterleder Ane Berg Frische ifølge Frederiksborg Amts Avis i sin velkomsttale tirsdag eftermiddag, hvor beboere, borgere og personale havde fundet en plads på den solrige terrasse foran Frydenholm Plejecenter.

Med udsigt ned over parkens sø og den omkringliggende, frodige natur kunne de lytte til taler af Ane Berg Frische og borgmester Jens Ive (V), der med sin tale åbnede parken.

- Jeg er sikker på, at den vil være en lille oase for dannelsen af gode relationer og oplevelser, som taler til alle sanser på tværs af brugere, lød det fra borgmesteren, lige før Ane Berg Frische opfordrede alle til at tage for sig af de mange forfriskninger og gå på opdagelse i den nye park.

Til stemningsfyldte toner fra en trompetist og en bassist kunne de ældre spadsere rundt og gøre pitstop ved de mange oaser og aktivitetssteder, der er anlagt rundt om parkens sø.

En træterrasse med to brede gynger er bygget, ligesom parken også har fået et bålsted, en pentanquebane, et hønsehus og en tarzanbane. Hele herligheden er forbundet af et stisystem, der er skabt til dårligt gående og kørestole.

Den nye park ved Plejecenter Frydenholm skal give de ældre lyst til at skabe socialt samvær og gode relationer på tværs af de tre plejeinstitutioner, der ligger omkring parken.

Det drejer sig om Plejecenter Frydenholm, bofællesskabet Æblehaven og Daghjemmet Skovvang. Parken er åben for offentligheden, og den er anlagt med henblik på, at naboer og børneinstitutionerne også kan bruge den.

Læs hele artiklen i Frederiksborg Amts Avis torsdag...

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.