23. januar 2021
Personalet på sociale tilbud kan nu få en kviktest - i nogle tilfælde på ugentlig basis - og det glæder Birgitte Shjerning Povlsen (K), der er formand for Social- og Sundhedsudvalget. Hun efterlyser dog, at medarbejderne - på samme måde som medarbejderne på ældreområdet - også bliver tilbudt vaccine. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Personalet på sociale tilbud kan nu få en kviktest - i nogle tilfælde på ugentlig basis - og det glæder Birgitte Shjerning Povlsen (K), der er formand for Social- og Sundhedsudvalget. Hun efterlyser dog, at medarbejderne - på samme måde som medarbejderne på ældreområdet - også bliver tilbudt vaccine. Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Halvdelen af udvalgsformands ønske er opfyldt med kviktest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Halvdelen af udvalgsformands ønske er opfyldt med kviktest

Medarbejdere i sociale tilbud bliver nu tilbudt kviktest, og det glæder formanden for Social- og Sundhedsudvalget, der dog stadig savner, at personalet også bliver vaccineret på linje med ældreområdets personale.

Rudersdal - 14. januar 2021 kl. 05:24
Af Joram G. Menzer

Myndighederne må hurtigst muligt få medarbejdere indenfor det specialiserede socialområde inddraget i det systematiske set-up med at blive testet for og vaccineret mod corona.

Sådan lød opfordringen i lørdags fra Birgitte Schjerning Povlsen (K), der er formand for Rudersdal Kommunes Social- og Sundhedsudvalg.

Og nu bliver en del af den opfordring ført ud i livet, idet Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL, red.) har indgået aftale om at tilbyde kviktest til personale på sociale tilbud, hvor der bor eller opholder sig særligt udsatte mennesker. Det fremgår af Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside, hvor det også oplyses, at personalet på visse sociale tilbud nu vil få tilbudt ugentlige test for Covid-19.

Et skridt i den rigtige retning

Birgitte Schjerning Povlsen glæder sig over nyheden, omend det kun opfylder halvdelen af hendes oprindelige ønske.

- Jeg synes, at det er et godt skridt i den rigtige retning, men jeg havde selvfølgelig allerhelst set, at de sociale bosteder havde indgået på lige fod med plejecentrene, så beboere og personale også blev vaccineret og ikke kun testet, siger Birgitte Schjerning Povlsen, der tilføjer:

- Det bedste er jo vaccinen, så det var selvfølgelig den fremgangsmåde jeg helst så.

Ifølge udvalgsformanden kan kviktest til personalet have en positiv betydning i forhold til at holde personalet på arbejdspladsen.

Selvom det skaber glæde hos udvalgsformand Birgitte Schjerning Povlsen, at medarbejder i sociale tilbud nu kan se frem til at blive kviktestet, håber hun stadig, at personalet i også denne sektor kan blive rykket frem forrest i køen til corona-vaccine.

- Det kan jo være medvirkende til, at der ikke er for mange, der skal sygemeldes eller bliver smittet, og fraværet dermed bliver for stort, siger Birgitte Schjerning Povlsen.

Glæde hos minister og KL

Tilbuddet om kviktest bliver blandt andet tilbudt ansatte i tilbud for mennesker med psykisk eller fysisk handicap, døgntilbud for børn og unge og herberger for hjemløse, fremgår det af Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside. Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) er ifølge hjemmesiden glad for kviktest i det sociale tilbud.

- Det er utroligt vigtigt, at vi passer på vores mest sårbare, som risikerer at blive alvorligt syge af covid-19. Samtidig skal vi beskytte de mennesker, der tager sig af dem. Medarbejderne på tilbuddene gør en kæmpe indsats for at hjælpe andre, og det er svært at holde afstand, når man for eksempel skal hjælpe med personlig pleje eller give omsorg til et menneske i nød, siger Astrid Krag og tilføjer:

- Smittetrykket er fortsat højt, og jeg hører fra flere organisationer, at mange ansatte er bekymrede for at smitte dem, de skal passe. Med aftalen beskytter vi mennesker, som ville blive særligt hårdt ramt af Covid-19, og samtidig kan ansatte på tilbuddene forhåbentligt føle sig lidt tryggere i hverdagen.

Kommunerne er netop nu i gang med at tilrettelægge forløbet, så der mindst en gang om ugen kan udføres kvikteste på sociale tilbud overalt i landet, skriver Social- og Indenrigsministeriet.

KL's formand, Jacob Bundsgaard (S), er ligesom ministeren glad for udviklingen.

- Medarbejderne på landets botilbud arbejder hver dag med udsatte borgere, som er i særlig risiko for et alvorligt forløb med covid-19. Derfor har der også været et stort ønske blandt personalet om at have den ekstra tryghed, det giver at blive testet regelmæssigt. Jeg er derfor glad for, at vi nu har fået lavet en aftale om, at de private testudbydere kommer ud til landets botilbud og kviktester personalet, siger Jacob Bundsgaard ifølge Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside.

Ordningen gælder både kommunale, regionale, private og selvejende sociale tilbud og er ikke et krav, men et tilbud til personalet. De første medarbejdere er allerede tilbudt kviktest, og ordningen vil blive rullet yderligere ud i den kommende tid.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?