19. september 2019
Der er 276.263 vælgere, der har mulighed for at sætte deres første kryds ved folketingsvalget den 5. juni. Syv af dem går i 3.i på Nærum Gymnasium, og Frederiksborg Amts Avis har taget en snak med dem om mærkesager, mudderkastning i den politiske debat, og hvorfra de får deres informationer om valget og politik. Fra venstre mod højre er det Frederik Berg Waltersdorff, Rasmus Nelson, Karina Hem, Rosemarie Stenfeldt, Caroline Voigt Topsøe, Markus Axholm og Victoria Vangekjær. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Der er 276.263 vælgere, der har mulighed for at sætte deres første kryds ved folketingsvalget den 5. juni. Syv af dem går i 3.i på Nærum Gymnasium, og Frederiksborg Amts Avis har taget en snak med dem om mærkesager, mudderkastning i den politiske debat, og hvorfra de får deres informationer om valget og politik. Fra venstre mod højre er det Frederik Berg Waltersdorff, Rasmus Nelson, Karina Hem, Rosemarie Stenfeldt, Caroline Voigt Topsøe, Markus Axholm og Victoria Vangekjær. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gymnasieelever om deres første gang i boksen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gymnasieelever om deres første gang i boksen
Rudersdal - 15. maj 2019 kl. 12:24
Af Joram G. Menzer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mere end 270.000 danskere har i år mulighed for at stemme for første gang. Avisen har mødt syv af dem til en snak om blandt andet mudderkastning og mærkesager.

- Det er spændende at få lov til at komme ind i stemmeboksen og føle, at man selv har noget indflydelse.

Sådan lyder det fra 19-årige Frederik Berg Waltersdorff, der går i 3.i på Nærum Gymnasium (NAG).

Han er en af de 276.263 danskere, der den 5. juni for første gang har muligheden for at træde ind i en stemmeboks og sætte et kryds til et folketingsvalg. Avisen har mødt syv af førstegangsvælgerne, som alle går i 3.i på NAG til en snak om blandt andet mærkesager, mudderkastning og politikerlede.

Og selvom de alle nikker anerkendende til Frederik Berg Waltersdorffs udtalelse om, at det er spændende at skulle stemme, er der også konsensus om, at det er forholdsvis forvirrende at sætte sig ind i politik.

- Det kan være svært at finde ud af, hvem man gerne vil stemme på, for der bliver sagt mange forskellige ting, og jeg synes heller ikke, at linjerne er særlig hårdt trukket op, som de måske har været tidligere, siger 19-årige Markus Axholm.

Caroline Voigt Topsøe, der også er 19 år gammel, er enig.

- Partierne siger meget det samme, og det kan være meget svært at kende forskel på deres holdninger, og landet har jo ikke ændret sig meget, uanset om det er rød eller blå blok, der har siddet ved magten. Så hvis man vil have en egentlig omvæltning, skal man nok stemme på et af yderpartierne, siger Caroline Voigt Topsøe.

Af den årsag tror 20-årige Rasmus Nelson, at valget kommer til at handle meget om mærkesager.

- Jeg tror ikke, at der kommer til at være stor forskel uanset hvilket parti, der får statsministerposten, fordi de er så ens. Derfor har jeg også overvejet at stemme på partier, som jeg egentlig ikke deler særlig mange holdninger med, men fordi de har stærke mærkesager, som jeg er enig i, overvejer jeg at stemme på dem, siger Rasmus Nelson, hvis personlige mærkesag er klimaet.

- Jeg synes generelt, at der er mange interessante mærkesager i år. Jeg ved ikke, om det er, fordi jeg selv kan stemme i år, eller om det er, fordi mærkesagerne er mere interessante, men der er i hvert fald meget, der kan fange de unges opmærksomhed, siger Rasmus Nelson.

Og hvad er så mærkesagen for de unge? Da de bliver spurgt, tøver de ikke men udbryder i munden på hinanden: Klimaet!

- Jeg synes, at mange af temaerne er de samme år efter år, og det ændrer sig ikke så meget. Men klima og miljø er et område, hvor der virkelig kan og skal ske noget, siger Markus Axholm, mens 19-årige Karina Hem tilføjer:

- Når man taler om vores fremtid, vores børns fremtid og vores børnebørns fremtid, er man jo også nødt til at tale om klimaet, og vi vil selvfølgelig gerne have en verden, som har en fremtid.

Caroline Voigt Topsøe er ikke er i tvivl om, at hun vil stemme på det parti, som hun synes har den bedste miljøpolitik.

- Jeg synes generelt, at det går rigtig godt i vores land. Det eneste jeg ikke synes, det går godt med, er klimaet, og jeg synes, at det er pinligt, at det først bliver taget seriøst nu, siger Caroline Voigt Topsøe.

18-årige Victoria Vangekjær mener, at kan være svært for individet at træffe beslutninger på klimaets vegne, hvorfor der er brug for politisk handling.

- Jeg føler ikke rigtigt, at jeg som individ kan gøre en stor forskel, og derfor synes jeg, at vi som samfund skal gøre noget såsom at lægge afgifter på flyrejser, siger Victoria Vangekjær.

For Frederik Berg Waltersdorff er det et irritationsmoment, hvis ikke politikerne anerkender, at der er en klimakrise.

- Jeg synes, at det er ret træls, at der står en kandidat i en debat og siger, at hun ikke mener, at der er tale om en klimakrise, siger Frederik Berg Waltersdorff med henvisning til en udtalelse fra Pernille Vermund (NB).

De andre griner. Da latteren har lagt sig, tager Markus Axholm ordet:

- Jeg har altid tænkt, at jeg var liberal, men når jeg så hører, at vi bare skal give markedskræfterne frit spil, og så skal vi nok løse klimakrisen, så synes jeg, at det er alt for uspecifikt, og jeg har brug for, at der sker noget nu, siger Markus Axholm, mens Rasmus Nelson tilføjer:

- Jeg havde også altid forestillet mig, at jeg ville stemme på Venstre. Men det kunne jeg aldrig drømme om, for de har fucket vores have op med fiskekvoter, de har fucket vores grundvand op ved at lade landmænd bruge sprøjtegift, og de lader i det hele taget landbruget køre derudaf og spytter penge i det, selvom det ikke er en særlig bæredygtig industri.

Selvom det er første gang, at de syv gymnasieelever kan stemme ved et folketingsvalg, kan de allerede mærke et snert af politikerleder. En politikerlede, der i høj grad hænger sammen med den famøse mudderkastning, der ofte foregår i politik.

- Jeg synes, at der er rigtig meget mudderkastning i politik, og der kan jeg godt beundre et parti som Enhedslisten. De går ikke ud og peger fingre, men fokuserer mere på, hvad de selv vil gøre, hvorimod Venstre og Socialdemokratiet er rigtig gode til at pege fingre ad hinanden, siger Victoria Vangekjær.

Rosemarie Stenfeldt på 19 år er enig.

- Man ser det i tv-debatterne, hvor de går mere op i at kommentere på hinandens politik end at fortælle, hvordan deres egen politik skal blive en realitet. Det synes jeg kan blive en smule latterligt, siger Rosemarie Stenfeldt, mens Rasmus Nelson supplerer:

- Jeg synes også, at det viser noget om politikernes troværdighed, når de bruger så meget tid på mudderkastning. Det fungerer ikke for mig, hvis jeg skal se dem som statsminister. Jeg vælger helt sikkert at stemme ud fra, om det er modne mennesker, og det ser man jo, at mange af dem ikke er.

Når de unge førstegangsvælgere skal skaffe sig information om det kommende valg og partiernes og kandidaternes holdninger, spiller de sociale medier en væsentlig rolle. Derudover spiller også partilederrunderne en rolle. Omend det ikke nødvendigvis er som oplysningsorgan.

- Personligt vil jeg slet ikke bruge partilederdebatterne til andet end underholdning, for de får jo ikke særlig meget tid til at tale, og halvdelen af tiden bruger de på mudderkastning. Så personligt kan jeg ikke bruge det til noget i forhold til at få afklaret, hvor jeg selv står politisk, siger Frederik Berg Waltersdorff.

De følger alle syv med i tv-debatterne, men nævner også andre kanaler som kilde til viden.

- Jeg hører en podcast, der hedder »Her går det godt«. De gør lidt grin med politikerne, men de trækker også emnerne ned på et niveau, hvor man kan forstå det, siger Markus Axholm, mens Rosemarie Stenfeldt tilføjer, at hun i samfundsfag har lært meget om politiske partier og ideologier.

- Det kan jeg også bruge, når jeg skal ud og stemme, siger Rosemarie Stenfeldt.

I samme tråd nævner Caroline Voigt Topsøe, at hun er glad for, at gymnasiet arrangerer debatmøder med politikerne.

- Vi er jo ret heldige, at vi på skolen har arrangementer, hvor politikerne kommer ud og debatterer deres politik. Der danner jeg i hvert fald meget af min mening, siger Caroline Voigt Topsøe.

At skolen på den måde er med til at ruste de unge til valget, mener Markus Axholm er vigtigt.

- Vi har flere lærere, som kommer med eksempelvis artikler om politiske emner og spørger, hvad vi mener om det. På den måde tvinger de os til at tage politisk stilling, og det synes jeg er vigtigt, siger Markus Axholm, mens Rosemarie Stenfeldt supplerer:

- For mig som førstegangsvælger har det været vigtigt, at en del af informationen også bliver hevet hen til mig i stedet for, at jeg selv skal opsøge det, for det kan godt være lidt svært, når man ikke helt ved, hvor man skal lede, siger Rosemarie Stenfeldt.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.