19. november 2019
Efter et år i Australien med en ikke alt for sund livsstil havde 25-årige Tobias Nissen Sandager taget så mange kilo på, at det var på tide med en livsstilsændring, da han kom hjem til Danmark igen. En MRSA-infektion vanskeliggjorde situationen yderligere. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Efter et år i Australien med en ikke alt for sund livsstil havde 25-årige Tobias Nissen Sandager taget så mange kilo på, at det var på tide med en livsstilsændring, da han kom hjem til Danmark igen. En MRSA-infektion vanskeliggjorde situationen yderligere. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gode slankeråd fra sundhedscoachen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gode slankeråd fra sundhedscoachen
Rudersdal - 22. september 2018 kl. 12:32
Af Joram G. Menzer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sundhedscoach Bolette Graven understreger, at vejen til et vægttab altid vil være individuel, men i Frederiksborg Amts Avis lørdag kommer hun med et par overordnede fif.

arrow Læs også: Ramt af MRSA: Døden nær efter rygsæk-rejse


Faste: Fast 12 timer i døgnet og spis ikke efter klokken 20.00.

Ifølge Bolette Graven er det godt for fordøjelsessystemet at faste 12 timer i døgnet. Så når du har spist aftensmad, bør du ikke spise igen før 12 timer senere.

- 12 timers faste giver et mere stabilt blodsukker, og det giver en bedre fedtforbrænding, så når du har spist aftensmad klokken 20, bør du ikke spise før klokken 8 næste morgen, siger Bolette Graven.

Drik vand: Drik vand i stedet for kaffe, juice, sodavand etc.

- Kroppen har brug for vand for at opretholde en masse af de vigtige processer, og vandet kan kroppen bruge, som det er. Hvis du drikker kaffe, sodavand og juice, ved du ikke, hvor stor en procentdel af den mængde, kroppen egentlig kan bruge, og så kan der være processer i kroppen, der ikke fungerer optimalt, siger Bolette Graven.

Spis efter hånden: Brug din hånd som måleinstrument i forhold til mængden af mad, du spiser.

Bolette Graven mener, at man skal holde styr på mængden af mad, man indtager, men at man ikke nødvendigvis behøver at veje sin mad.

- Jeg plejer at sige, at du ikke skal veje din mad, for det er unødvendigt og besværligt. Hvis man tager et hovedmåltid, anbefaler jeg, at man tager, hvad der svarer til mindst to håndfulde grøntsager, en håndfuld protein, en halv håndfuld kulhydrater, og hvad der svarer til ens tommelfinger i fedt. Det er nogenlunde den mængde mad, som kroppen kan bruge til noget, men også en mængde, som man kan tabe sig med, siger Bolette Graven.

arrow BILLEDSERIE: Tobias smed 30 kilo på 100 dage
22. september 2018 kl. 04:29 Opdateret: kl. 10:47