25. marts 2019
Gågaden i Birkerød er ikke længere kun for de gående. I en forsøgsordning, der løber et år, bliver der nemlig åbnet op for, at cyklister nu også må færdes i gågaden - dog kun mellem klokken 18.00-09.00.Foto: Rudersdal Kommune
Gågaden i Birkerød er ikke længere kun for de gående. I en forsøgsordning, der løber et år, bliver der nemlig åbnet op for, at cyklister nu også må færdes i gågaden - dog kun mellem klokken 18.00-09.00.Foto: Rudersdal Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gågaden bliver også for cyklister

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gågaden bliver også for cyklister
Rudersdal - 14. februar 2019 kl. 06:28
Af Joram G. Menzer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Bycenterudvalget og Miljø- og Teknikudvalget har netop sagt ja til en forsøgsordning, der giver cyklister lov til at køre i gågaden i Birkerød. Det skriver Rudersdal Kommune i en pressemeddelelse.

Af hensyn til trafiksikkerheden er det dog kun tilladt at hoppe på jernhingsten i tidsrummet mellem klokken 18.00 og klokken 09.00. Forsøgsordningen skal køre i et år. Med gågaden som cykelvej får cyklisterne en direkte nord-syd forbindelse, der giver bedre forhold for skolebørn og andre til og fra stationen og bymidten. Skilte i begge ender af gågaden informerer om den nye cykelmulighed.

- Vi har fået en del ønsker om at cykle i gågaden, og da vi vurderer, at det ikke giver gener, opfylder vi nu dette ønske som et forsøg, siger Court Møller (R), der er formand for Miljø- og Teknikudvalget.

- I flere andre byer har man lov at køre på cykel i gågaden i ydertimerne, og erfaringerne er gode. Derfor er jeg også overbevist om, at det bliver en succes i Birkerød, siger Court Møller.

Erik Mollerup (V), der er formand for Bycenterudvalget, mener, at cyklister i ydertimerne endda kan øge borgernes oplevelse af tryghed.

- Et yderligere aspekt er trygheden i gadebilledet. Undersøgelser viser, at gående oplever en højere tryghed, hvis der kører cyklister på tyndtbefolkede gågader i aftentimerne. Desuden forventer jeg, at initiativet kan være med til at synliggøre forretningerne uden for deres åbningstid, siger Erik Mollerup.

Forsøgsordningen sendes nu i høring hos interessenter, som blandt andet tæller Handelsstandsforeningen og Ejerforeningen, og indføres efter planen i løbet af det tidlige forår.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.