19. oktober 2021
Efter forlæg af C. E Baagøe: "Nyholte Kro"
Efter forlæg af C. E Baagøe: "Nyholte Kro"
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fra Lokalhistorien: Turfører med Den Nordsjællandske Jernbane 1864

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra Lokalhistorien: Turfører med Den Nordsjællandske Jernbane 1864

Axel Bredsdorff har fundet en guide til "Den Nordsjællandske Jernbane" fra 1864

Rudersdal - 12. oktober 2021 kl. 11:57
Af Axel Bredsdorff

I 1864 åbnede "Den Nordsjællandske Jernbane", som vi i daglig tale kalder Nordbanen og "Lille Nord". Med stationer fra København via Hellerup, Gentofte, Jægersborg, Lyngby, Nyholte, Birkerød, Lillerød, Frederiksborg, Fredensborg, Qvistgaard til Helsingør. Der var afgang fra København fire gange i døgnet, og rejsen til Helsingør tog to timer.

Det kunne nok kalde på en guide for nysgerrige fra Hovedstaden, og en sådan udkom samme år.

"Atter skingrer Damppiben igjennem Luften, og fra Lyngby gaar det videre til Stationen ved Geels Skov, ved Nyholte Kro - som den yngre Slægt trofast kalder den, i anerkjendende Erindring om det gode Frokostbord, som her i Mands Minde vinkede den trætte Reisende, der ingen bedre Anvendelse havde for Frederiksborg-Diligencens halve Times Ophold - ved Røjels Bom, som de gamle endnu kalde den i Glæde over Bommen her, som minder dem om, at de endnu ere i Kjøbenhavns Amt, det eneste, hvor Veiene endnu ikke ere frie for Alle.

Her i Nyholte Kro er man kun nogle Skridt fra et andet af de deilige Partier i Hovedstadens Nærhed, Søllerød. Igjennem Præsteskoven fører en bugtet Sti lige til den lille Landsby, som ligger malerisk på Toppen af en Bakke, ved hvis Fod Søllerød Sø giver Landskabet en ny, smilende Ynde, medens Kirken på Bakkens høieste Punkt næsten støtter sig mod Himmelen og smiler ned til den lave landsby Øverød, på den anden side af Søen, hvor Peter Frederik Suhm havde sit Tusculum.

En her i Egnen yndet Valfart gaar forbi den saakaldte stille Sø til Sandbjerg, der ligger i Udkanten af Ruderhegn med en udstrakt Udsigt; over Stranden. Også Geels Skov har smukke Spadsereture, men uden Udsigt; lige ved Nyholte Kro ligger en lille Skov, som, Gud må vide af hvilken Grund, har fået det mærkværdige Navn Reentsorkeert, men ved den er der Intet at se.

Fra Stationen ved Nyholte kjører man forbi de smukke Eiendomme Dronninggaard og Frederikslund, forbi den lille Sjæl Sø, til Birkerød. Den, der har Sands for vore historiske Minder, vil vel her dvæle i Kirken ved de Lænker, hvori Mester Henrik Gerner blev sluttet af Svenskerne, da han i 1658 med Steenvinkel og Rostgaard havde søgt at fremme Fædrelandets Sag på Fjendens Bekostning; den der foretrækker Naturen, kan drage tilvenstre, til det smukke skovrige Farum, som ligger ved Bredden af Farum Sø, tæt ved det Sted, hvor dennes Vande blande sig med Furesøens, eller tilhøire, til Ruderhegn, en yppig frodig Skov, hvori Landeveien snoer sig til Hirschholm.

Men vil man besøge selve Hirschholm, skal man kjøre hertil fra Ny Holte, for med friske Kræfter at kunne glæde sig ved Vandringen i Slotshaven, det Sted, hvor Sophie Magdalenas overdaadige Pallads engang stod.

Fra Hirschholm gaar en Skovsti ned til Rungsted, til Ewalds Grav med den udstrakte Udsigt over Sundet op til Kronborg og ned til Kjøbenhavn, over til det nøgne, sandede Hveen, til ruinerne af Uranienborg, "hvor Tucho stod i Maanens Lue", til den lille svenske Ø, engang saa uendelig rig og nu så uendelig fattig."

Fra: "Fra Kjøbenhavn til Helsingør. En Veileder paa Den Nordsjællandske Jernbane" (1864)

Gode forslag til hvad der gemmer sig bag skovnavnet "Reentsorkeert" modtages.

Rejser du til udlandet i år?