13. april 2021
Rudemarkskvarteret cirka 1958. Udenfor området anes ved Kongevejen Rudersdal Kro. (Historisk Arkiv, Rudersdal)
Rudemarkskvarteret cirka 1958. Udenfor området anes ved Kongevejen Rudersdal Kro. (Historisk Arkiv, Rudersdal)
Foto: Picasa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fra Lokalhistorien: Rudemarken - en historie om en kirke og en bydel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra Lokalhistorien: Rudemarken - en historie om en kirke og en bydel

Denne udgave af Fra Lokalhistorien handler om Rudemarken

Rudersdal - 27. februar 2021 kl. 11:46
Af Axel Bredsdorff

På gamle kort fra før 1940, kan man se en sti, der går fra Rudersdalsvejs udmunding i Kongevejen mod vest til den senere Rønnebærvej. På begge sider af stien er der marker, marker, Rudemarker. Det er derfor ikke unaturligt, at denne sti senere bliver til vejen "Rudemarken."

Jorden er ejet af godsejer V. Uttental (Djursland), og han skal spille en lille rolle i den næste historie.

Valdemar Uttental (1872-1951) gifter sig med Elisabeth Scheel - komtesse af Gammel Estrup. og bliver derved en holden mand. De får ingen børn, men hvis herregårdsnavnet lyder bekendt, er det fordi godset i dag danner rammen om Danmarks Herregårdsmuseum. Hvorfor han ejer jord i Holte, ved jeg ikke.

Det første byggeri i området er kirken, der som fjerde kirke i Søllerød Kommune, var tænkt som en kirke for "Ny Holte," og derfor ønskedes placeret hvor det nuværende rådhus ligger. Det modsatte Skoven sig, og i stedet valgtes en grund på Toftevej (nr. 8 med nabomatrikel) som god placering for den rundkirke, som den udvalgte lokale arkitekt Flemming Kiørboe havde på tegnebrættet.

Sognets økonomiske formåen (der var ikke statstilskud til kirker i det rige Søllerød) gjorde, at kirkebyggeriet måtte tænkes i etaper, og dermed faldt rundkirken.

Men så henvendte førnævnte jordbesidder Uttental sig og tilbød Holtes højest beliggende grund (54 meter over havet) på Rudemarken til kirken mod et simpelt mageskifte. Kiørboe forstår beskeden, og så falder han over ideen til at lave Danmarks mest moderne romanske kirke, og kirkebyggeriet starter i 1938 på lokalt indsamlede midler.

1940 er pengekassen tom, og første etape med kor og korsarme færdige. Men så bliver man reddet af besættelsesregeringens bestræbelser på at sikre danske arbejdere dansk beskæftigelse (frem for i Tyskland), og der kommer store beløb fra stat og kommune, og så kan byggeriet fortsætte, og den 12. marts 1944 bliver hele kirken indviet, nu også med skib og tårn.

Sådan står kirken til 1958/59, hvor der tilføjes et ligkapel mod nord i en noget anmassende sengotisk stil, men herefter er Holte et selvstændigt sogn i Søllerød.

Den jyske godsejer Uttental, havde omhyggeligt tilkendegivet, at kirkens "omkringliggende bebyggelse" skulle være diskret. Og det respekterer Paul Hauges (1910-1990) og Ole Kornerup-Bangs (1917-2000) bebyggelsesplan.

De to arkitekter, der i 34 år drev fælles virksomhed, skitserer over 180 fine rækkehuse i én eller to etager, med skiftende facader i blank (rød) tegl eller pudsede hvide mure, med regelmæssige vinduer, træpartier og med vægt på både ensartethed og variation. I detailplanlægningen allierer de sig med arkitekten Svend Fournais (1907-1984), der har tegnet rigtig mange række- og dobbelthuse i Rudersdal. Så ham vender jeg tilbage til en anden gang.

Bebyggelsesplanen for den nye bydel "Rudemarken" (eller "Rudehaven") er veldefinerede mindre forhaver og større baghaver (i få tilfælde omvendt), enkelte carporte til de få, der havde det behov, men ellers fælles garageanlæg, samlet få steder i bebyggelsen. Store grønne fællesarealer.

Området får også sin egen dagligvareforsyning (med selvbetjening), sin egen bager og sin egen slagter, på adresserne Rudemarken 37-41. Butikkerne er der sådan set endnu, men tjek selv hvad der åbenbart er behovet idag!?

Bebyggelsen er et af kommunens såkaldte "bevaringsværdige kulturmiljøer". Seneste større forandring er den nordlige tilbygning direkte til kirken med en ny sognegård, til erstatning for den på Skovlodden beliggende sognegård (ikke opført da fotografiet blev taget) ud mod Skolodden nord for kirken.

Om denne modernistiske tilføjelse klæder den bastante landsbykirke-kopi kan diskuteres, men det er jo praktisk at der er direkte adgang fra kirken til sognegården.

Samlet set dækker denne "Hvide By" i Nyholte adresserne Rude Vang/Rudevang, Rudemarken, Rønnebærvej 73-98B, Skovlodden og Solbakken.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?