20. oktober 2020
Maleri af Axel Bredsdorffs bedstefar, kunstneren Axel Bredsdorff (1883-1947).
Maleri af Axel Bredsdorffs bedstefar, kunstneren Axel Bredsdorff (1883-1947).
Foto: Picasa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fra Lokalhistorien: Genforeningsstenen i Birkerøds omskiftelige historie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra Lokalhistorien: Genforeningsstenen i Birkerøds omskiftelige historie

Axel Bredsdorffs lokalhistoriske klumme handler denne gang om Genforeningsstenen i Birkerød

Rudersdal - 11. oktober 2020 kl. 11:45

XV/VI MCMXX. Dette er den enkle "tekst" på den ene af kommunens to såkaldte "Genforeningssten" - nemlig den, der står i Birkerød.

Inskriptionen i sig selv er usædvanlig i forhold til de øvrige 587 "Genforeningssten," som findes i Danmark, og som alle blev fredet i 2018. Langt de fleste monumenter for Genforeningen er forsynet med en kort tekst, et digt eller et vers, et par slesvigske løver, men i Birkerød valgte man at mindes en dato (15. juni 1920) med romertal, som ellers ikke havde været i brug i umindelige tider.

Og som ikke kan siges at være særligt "dansk."

Genforeningssten blev rejst i årene 1919 og ind til midt i 1930erne for at markere den "kulturelle genforening" mellem Danmark og de dansksindede i Nordslesvig, som ved afstemning havde tilkendegivet, at de ønskede at blive en del af Danmark.

Den formelle suverænitetsoverdragelse fandt sted netop 15. juni 1920. Men statsretligt var der ikke tale om en "Genforening", for hele Slesvig (fra Kongeåen til Ejderen) var fra i hvert fald 1386 til 1864 et selvstændigt hertugdømme i personalunion med Danmark og uadskilleligt med hertugdømmet Holsten, der var en del af det Tysk-romerske Rige. Men Slesvig blev fra 1866 indlemmet i Preussen.

Birkerøds genforeningssten blev oprindelig placeret på Majpladsen og var udformet som en gravhøj med tre støttesten og en overligger af en kløvet sten med flad underside. På denne stod indskriften.

Da Bistrupvej blev ført ind til Birkerød Hovedgade i 1935 opstod en trekant, hvortil "gravhøjen" så blev flyttet.

På min bedstefars maleri (formodentlig fra omkring 1940), ses vejgaflen (Bistrupvej/Hovedgaden), smedjen bag den mægtige blodbøg og med elmetræet på Majpladsen til højre.

Her stod stenen så frem til 1970'erne. Hvor etableringen af Gågaden og ny flisebelægning gjorde, at stenen "kom lidt på tværs" og man knuste brutalt de tre støttesten til skærver og flyttede overliggeren ud ved Assistens Kirkegård.

Kritikerne af dette drastiske indgreb med skabelsen af "supermarkedspladsen," døbte den nu delvist ødelagte stendysse "Fornuftens gravsted."

De sørgelige rester af monumentet blev dog genrejst - nu med nye støttesten på en lille forhøjning ved Langedam med udsigt til Byagervej og dalen ned mod Sjælsø.

Illusionen om en "ægte gravhøj" er hermed endnu mere perfektioneret.

Kunne du godt tænke dig at arbejde mere hjemmefra?