31. juli 2021
Edmond Petersen: ?Ebberødgaard 1890?, olie på lærred 1930 (Rudersdal kommune, foto: Ole Tage Hartmann)
Edmond Petersen: ?Ebberødgaard 1890?, olie på lærred 1930 (Rudersdal kommune, foto: Ole Tage Hartmann)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fra Lokalhistorien: Ebberødgaards historie fra vikingetid til 1890

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra Lokalhistorien: Ebberødgaards historie fra vikingetid til 1890

Axel Bredsdorff fortæller Ebberødgaards lange historie i denne udgave af sin klumme Fra Lokalhistorien

Rudersdal - 20. juni 2021 kl. 11:44
Af Axel Bredsdorff

Bydelen Ebberød har navn efter den gård, som siden vikingetiden lå her. Hvem "Ebbe" var, som "ryddede" et areal i skoven, ved vi ikke. Måske var det blot en bondesøn fra én af de tre gårde i Birkerød, som havde valgt fællesskabet fra og satset på at stable en tilværelse på benene med agerbrug og jagt?

Da gården i 1200-årene bliver underlagt områdets herregård Hyrningholm (Hørsholm), er det til denne, at Ebberødgaard skal svare landgilde og yde hoveriarbejde, mens tiende er blevet betalt til Birkerød Kirke.

I 1391 lykkes det kongemagten at overtage størstedelen af Hyrningsholm Gods, så Ebberødgaard de næste 250 år er en del af krongodset.

Overtagelsen er et af Margrethes mange snedige aftaler, hvor hun på vegne af sin søsterdattersøn Bogislaw, på ejerens (Bror Bygs) dødsleje eftergiver ham hans gæld til kronen mod at overtage al Brors jord. Bogislaw er på dette tidspunkt ni år, men bliver som 18-årig kronet med navnet Erik (7.) af Pommeren.

Kronen ser gode muligheder i Ebberødgaard: de mange søer omkring gården kan bruges til karpe- og karusseopdræt, med henblik på at bespise det forslugne kongehus. Også de naturlige afløb fra Ebberød og Skovrød Sø giver gode muligheder for mølledrift.

Alle disse aktiviteter sættes for alvor i system, da professor Hans Svane fra 1647 (i slutningen af Christian 4.s regeringstid) fæster Ebberødgård.

Hans Svane var ikke en hr. "Hvem som helst": I 1655 bliver han såkaldt "Biskop" over Sjælland, og i årene 1658-1660 spiller han en stor rolle i det statskup, som blev gennemført mod Rigsrådet, og som sikrede at Frederik 3. blev enevældig og kongemagten blev arvelig. Alliancen mellem borgerskabet i byerne (repræsenteret med Københavns borgmester Hans Nansen) og gejstligheden (repræsenteret ved Hans Svane) var drivende i denne proces, og som "tak" får Svane Ebberødgaard i kongelig gave, til Svanes almindelige misnøje. Kunne det ikke blive til mere?

Men desuagtet går Svane i gang med renovering af de over 35 karpedamme, nyt krudtværk, kornmølle og valkemølle og anlæg af store frugtplantager samt naturligvis almindeligt landbrug på gårdens egne jorde, delvist dyrket af omegnens fæstebønder som en del af hoveripligten.

Svane dør i 1668 og hans datter magter ikke opgaven og beder Frederik 4. overtage gården for 10.000 Rigsdaler i 1707. Kongemagten magter heller ikke at leve op til det høje ambitionsniveau, og bygninger forfalder og i stedet satses på et beskedent stutteri og lidt tørvegravning.

Undtaget for forfaldet er vandmøllen ved Kongevejen og vindmølle nærmere skoven fungerer og det er denne mølle, der kommer til at lægge navn til Birkerøds vartegn gennem 100 år, Nobis Mølle ved Hovedgaden.

En vigtig begivenhed i samtiden var enkedronning Sophie Magdalenes (enke efter Christian 6.) beslutning om at ophæve hoveriet for alle fæstebønder under hendes gods Hirschholm i 1759-61. Senere følger indførslen af arvefæste og stavnsbåndets ophævelse i 1788.

I forbindelse med nyordningen af skovene var der forslag om at nedlægge Ebberødgaard og udlægge det hele til skov, men så galt gik det ikke. Kun 2/3 af jorden blev solgt til skov, mens de sidste 100 tønder land blev overtaget af Kaptajn Georg Alexander Thaae, der havde tjent gode penge i Dansk Vestindien.

Det bliver Ebberødgaards anden storhedstid: der kommer pottemagerværksted, teglværk og et særdeles veldrevet landbrug med 30 daglejere ansat. I dag står en majestætisk lindeallé op mod Maglebjerg som et fint minde fra Thaas ejertid.

Efter en periode med enkelte dygtige ejere i 1800-tallet, indtræffer forfaldet helt og aldeles i slutningen af 1880-erne.

"Bygningerne er gennemsigtige," lyder en samtidig beskrivelse, og jorden ligger udyrket hen.

Det er denne ruin som i 1890 sælges til Gl. Bakkehus på Frederiksberg, og det skulle blive startskuddet til Ebberødgaards nye funktion: "Arbejds- og Plejehjem for Aandsvage," men herom en anden gang.

For god ordens skyld: Vejnavnet Tyringevej har ikke historiske referencer, men er opkaldt efter bakken vest for vejen.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?