5. august 2021
Rudersdal Avis har stillet en række opfølgende spørgsmål til formanden for Børne- og Skoleudvalget, Daniel E. Hansens replik til artiklen "Forældre kæmper ulige kamp mod Rudersdal Kommune for deres børn"
Rudersdal Avis har stillet en række opfølgende spørgsmål til formanden for Børne- og Skoleudvalget, Daniel E. Hansens replik til artiklen "Forældre kæmper ulige kamp mod Rudersdal Kommune for deres børn"
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Formand: Fejlskøn og uenigheder på børnehandicapområdet er en risiko

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Formand: Fejlskøn og uenigheder på børnehandicapområdet er en risiko

Eksterne vurderinger mangler det nære kendskab til børnehandicapområdet i Rudersdal Kommune. Og da kommunen har ansvar for trivsel og læring til børn med særlige behov, kan der træffes beslutninger, der strider mod faglige vurderinger, siger formand for Børne- og Skoleudvalget, Daniel E. Hansen (V).

Rudersdal - 23. juni 2021 kl. 11:45
Af Mikkel Brøgger Petersen og Mikkel Svinth Rødgaard

For to uger siden beskrev Rudersdal Avis, hvordan fem familier med børn med særlige behov må kæmpe opslidende kampe med Rudersdal Kommune for at få den hjælp, de havde behov for. Det drejer sig om alt fra at skulle rykke kommunen for at overholde tidsfrister, som den selv har sat, til at få opsagt behandlingstilbud af kommunen uden at være informeret om det. Og til at en tre-årig uden sprog af Rudersdal Kommune sendes i en almindelig børnehave stik mod fagfolkenes anbefalinger. En ekspert vurderede, at kommunen svigter både børn og forældre.

arrow Læs også: Forælder: Kommunen viser ingen lyst til at gå i dialog

Formand for Børne- og Skoleudvalget, Daniel E. Hansen (V), skrev i den forbindelse en replik til kritikken. Rudersdal Avis bad efterfølgende om et mundtligt interview med uddybende spørgsmål til formandens replik. Han ønskede kun at svare skriftligt. Begrundelsen var områdets kompleksitet. Hvad man herunder kan læse er spørgsmål stillet per mail, hvor avisen havde én mulighed for opfølgende spørgsmål.

Spørgsmål/svar

- Du skriver i din replik til vores artikel om børnehandicapområdet, at "langt de fleste forældre og børn oplever en god og professionel service i dialogen med Rudersdal Kommune." Hvad lægger du til grund for den konklusion?

"Jeg har arbejdet med dette område som medlem af både Kommunalbestyrelsen og Børne- og Skoleudvalget i en længere årrække. Min vurdering baserer sig først og fremmest på samtaler med borgere, embedsmænd og eksperter og på de informationer, vi løbende har modtaget og haft mulighed for at forholde os til i navnlig Børne- og Skoleudvalget.

Det er helt afgørende for mig og Rudersdal Kommune, at vi i samarbejdet med forældre har fokus på indsatser, der skaber trivsel og udvikling for børnene. Derfor er det også væsentligt, at vi hele tiden følger de data, som eksterne opgørelser giver og samtidig tilrettelægger indsatser, der kan styrke samarbejdet med forældrene så tidligt så muligt, inden bekymringerne vokser sig store. Det gør vi blandt andet gennem de årlige opgørelser over klager, som vi modtager fra Ankestyrelsen.

Sidste år modtog Ankestyrelsen i alt 17 klager indenfor børnehandicap, hvoraf to afgørelser er ændret, otte er hjemvist, og kommunen er bedt om at behandle sagen på ny. Det sker almindeligvis, når der er fremkommet nye oplysninger.

Udover Ankestyrelsens opgørelser følger vi nøje udviklingen i de nationale trivselsmålinger og test og gennem årlige opgørelser over magtanvendelser i dagtilbud og skoler. Herudover arbejder vi i 'Udviklingssporet' med at skabe bedre sammenhæng og helhed på tværs af kommunens forvaltningsområder for unge og deres forældre. Forvaltningen har interviewet nogle af borgeren og pårørende, som har deltaget i disse forløb, og her er der overordnet en tilfredshed med forløbene. Det bliver fremhævet, at borgerne oplever sig hørt og føler sig taget alvorligt, og at det giver en ro og en tryghed, blandt andet i overgangen fra barn til voksen, og ikke mindst at de føler sig inddraget og involveret. Vi har også lyttet til det, som skulle justeres undervejs. og naturligvis handlet på det.

Vi har desuden indført forebyggende socialrådgivere og familiebehandlere, der har deres hverdag i skoler og dagtilbud, fordi tidlig indsats og dialog er helt afgørende. Forældrene kan derfor nemt henvende sig, inden bekymringerne vokser sig store. Og forældre og unge bruger de forebyggende socialrådgivere. Det skaber tidlig og tillidsfuld dialog.

Det er vigtigt at understrege, at vi har dygtige medarbejdere, men at vi selvfølgelig også hele tiden skal udvikle os. Derfor ser vi på data og undersøgelser, går i dialog med borgere, med Handicaprådet og lytter til de temaer, som for eksempel er rejst af bevægelsen 1 Million Stemmer," skriver Daniel E. Hansen.

- Du skriver også, at i langt de fleste tilfælde lykkes det at skabe trivsel og læring for børnene. Vi fokuserer på børn med særlige behov, så lykkes det også i langt de fleste tilfælde at skabe trivsel og læring for børn i denne gruppe? Og hvis det gør, hvordan vil du så dokumentere dét?

"Alle skoler og dagtilbud følger meget tæt op på børnenes trivsel og læring. Vi følger for eksempel de nationale trivselsmålinger, men endnu vigtigere er det selvfølgelig, at børn og klasser løbende følges og forældrene involveres, hvis der er en bekymring. Børn i specialtilbud vurderes helt nært mindst en gang årligt i forhold til, om tilbuddet fortsat er det rigtige i forhold til deres trivsel og læring. Er der behov for ændringer, sker det sammen med forældre, lærere eller pædagoger og andre relevante fagpersoner. Det er netop vigtigt, at vores sårbare børn følges helt tæt og af alle de voksne, der er omkring børnene i hverdagen," siger han.

- Du skriver, at en fælles forventningsafstemning er en del af den gode dialog. Forældrene forventer at få det rigtige tilbud til deres børn. Hvad betyder det, når du siger fælles forventningsafstemning?

- Du skriver, at "God trivsel for et barn er ikke altid så ligetil. Forskellig lovgivning spiller ikke altid sammen, ligesom der fx er nogle behandlingsformer, vi ikke kan eller må tilbyde. Også sektoransvaret mellem region og kommuner kan skabe uklarhed. Det skal vi kommunikere klart som kommune." Kan du ikke uddybe og være mere konkret om dette udsagn? Hvilke udfordringer giver det for eksempel, at lovgivningen ikke spiller sammen, og hvordan skaber sektoransvaret mellem region og kommune uklarhed?

"I stiller to selvstændige spørgsmål, men svarene på dem kan ikke adskilles, og derfor tillader jeg mig at svare på dem under et. En fælles forventningsafstemning er væsentlig. Selvom vi som kommune arbejder med fokus på at styrke sammenhængende indsatser, så kan man som forældre opleve, at der er mange fagpersoner inde over det enkelte barns sag. Vi inddrager løbende og efter aftale med forældrene både VISO (Socialministeriets rådgivningsorganisation, red.) og regionen, for de er helt afgørende i forhold til at bidrage med deres ekspertise.

De eksterne eksperter inddrages lige så snart, det sammen med forældrene vurderes fagligt relevant. De udreder og beskriver de behov, de ser, og det er så kommunens ansvar at sikre det relevante tilbud og indsatser ud fra den samlede viden fra forældrene, dagtilbud eller skole samt de eksterne eksperter.

I nogle forløb ser vi, at regionen udskriver et barn, så indsatsen ligger i kommunen, mens selve behandlingsansvaret fortsat er regionens. De forskellige sektoransvar kan skabe uklarhed, og der skal vi som kommune hjælpe med at kommunikere klart til forældrene og den unge. For unge og deres forældre kan overgangen mellem de store forskelle i lovgivningerne før 18 år og efter 18 år også være vanskelig, hvor der for eksempel kan være tilbud til unge under 18 år, som ligger i kommunen, men efter 18 år som udgangspunkt sker via egen læge," skriver han.

- I de sager, vi har beskrevet, har Rudersdal Kommune truffet afgørelser, som strider mod eksterne faglige vurderinger. Du skriver, at du ikke kan gå ind i enkeltsager, men hvordan kan det være, at man i nogle tilfælde træffer afgørelser, der strider mod eksterne faglige vurderinger?

"Det er helt rigtigt, at jeg ikke kan gå ind i enkeltsager. Som politiker har jeg ikke kendskab til, hvad der konkret er forelagt for de eksterne eksperter. Men jeg vil gerne understrege, at vi i høj grad værdsætter eksterne eksperter i den konkrete sagsbehandling, for eksempel med inddragelse af regionens viden, VISO eller andre.

Vi involverer også eksterne eksperter, når der er tale om komplekse forløb, hvor børn har flere diagnoser, og der vil også forløb, hvor den indsats der er iværksat, ikke har virket tilstrækkeligt.

Den enkelte ekspert har ikke det samme nære kendskab til de enkelte tilbud i de forskellige kommuner, herunder hvordan den helt aktuelle børne- og gruppesammensætning ser ud. Det er derfor også helt naturligt kommunens ansvar at pege på tilbud eller indsatser i eller udenfor kommunen, der kan tilgodese barnets behov. Det kan forældrene opleve, som at vi ikke lytter til eksperterne, selvom det er kommunens ansvar at træffe disse afgørelser om tilbud," skriver han.

Vi har desuden indenfor de seneste år inviteret Ankestyrelsen til temadag med fagpersoner og har også inviteret Ankestyrelsen til et besøg i år. Sådanne besøg giver os mulighed for at få drøftet Ankestyrelsens vurdering af sager, der ikke ellers ville nå Ankestyrelsen, og at få tæt viden om, hvordan Ankestyrelsen i praksis tolker bestemmelser. Det giver os vigtig læring.

Uanset at både fagpersonerne sammen med forældrene med stor omhyggelighed gør deres bedste for at finde de rigtige indsatser, så vil der kunne opleves udfordringer eller forskellige perspektiver på den samme sag. Der vil også kunne ske fejlskøn hos os, selv om vi tilstræber at undgå det, og der vil kunne opstå uenighed om de valg, der bliver truffet. Derfor er det vigtigt, at vi har en tydelig klageadgang for alle. Der foretages altid en genvurdering ved en klage, hvor der også kan indgå nye oplysninger. En klage sendes videre til for eksempel Ankestyrelsen, hvis man fortsat ikke er enige. Det er derfor også vigtigt for mig at understrege, at muligheden for at klage jo netop sker i respekt for, at vi har at gøre med børn og unge, hvor der kan være forskellige vurderinger, men også fejlskøn i konkrete sager," skriver han.

- Hvad har du som udvalgsformand i sinde at gøre nu på baggrund af den kritik, som forældrene fremlægger?
- Efter vi har skrevet artiklen, har endnu flere forældre henvendt sig med dårlige oplevelser. Giver dette anledning til at undersøge området yderligere? Hvis ja, hvordan?
- Er kommunen villige til at indgå i en dialog med den gruppe borgere, som oplever det som en kamp at modtage hjælp? Og i så fald, hvordan?
- Hvad gør man konkret for at forbedre området generelt?

"De fire spørgsmål er meget konkrete, men drejer sig jo reelt om det samme grundlæggende spørgsmål, nemlig hvad vil Ruderdal Kommune gøre fremadrettet.

(Avisen stillede både første gang og opfølgende spørgsmålene seperat, men udvalgsformanden insisterede på at svare samlet, red.).

For mig er det allervigtigste at have fokus på det gode samarbejde mellem forældre og kommune. Det er i sidste ende afgørende for børnenes trivsel. Derfor berører det mig også, når jeg læser om forældre, som fortæller om dårlige oplevelser. Det har vi, og det skal vi også fortsat have er fokus på, også når det indimellem kan blive svært. Vi har kun en fælles interesse i at skabe trivsel og læring for alle børn. Det er og har altid været et særligt fokus – også politisk.

Et eksempel på dette fokus og vores politiske interesse herfor, var Sårbare Børne- og Ungeudvalget, som arbejde fra 2018 til 2020, hvor de afleverede deres anbefalinger til Kommunalbestyrelsen. Udvalget besøgte dagtilbud, skoler, eksterne behandlingstilbud og mødte forskere, praktikere, faglige ledere og engagerede forældre – og fik input fra unge. De igangsatte indsatser følger vi nøje. Det stærke fokus på netop sårbare børn og unge vil blive ved med at være en meget væsentlig del af Børne- og Skoleudvalgets opgave.

Vi vil blive ved med at være optaget af både sårbare børn og unge og deres familier. Vi lytter til de pårørende og værdsætter også dialogen i Handicaprådet, som giver os vigtige input. Vi vil også se meget frem til de muligheder, som den brede aftale om 'Børnene Først' giver. Vi skal hele tiden udvikle os, og det vil fortsat være et væsentligt fokus for os også i de kommende år," skriver han.

Rudersdal Avis spurgte opfølgende, om man på baggrund af de fem familiers kritik vil gøre noget anderledes på børnehandicapområdet. Det har udvalgsformanden ikke svaret på.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?