19. november 2019
Frank Madsen og Sussi Bech skaber tegneserien Eks Libris fra deres hjem i Birkerød. Her løser parret også mange andre tegneopgaver. Blandt andet er Sussi Bech kendt for at være stregen bag DR's bøger om Kaj og Andrea.
Frank Madsen og Sussi Bech skaber tegneserien Eks Libris fra deres hjem i Birkerød. Her løser parret også mange andre tegneopgaver. Blandt andet er Sussi Bech kendt for at være stregen bag DR's bøger om Kaj og Andrea.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forfattere sat på stregen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forfattere sat på stregen
Rudersdal - 20. oktober 2012 kl. 06:00
Af Katrine Wied
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Birkerød: En lille bunke post-it i forskellige stærke farver udgør ægteparret Sussi Bech og Frank Madsens idébank. Hver uge året rundt skal de aflevere en stribe med gode tegninger og en snurrig pointe om forlags- og bogverdenen til Weekend Avisens bogtillæg. Nu udkommer striben Eks Libris for første gang samlet i et album.

- Striben handler om litteratur og bøgernes verden, men vi prøver at brede den ud. Hvis vi for eksempel synes, der er noget med Helle Thorning eller Lars Løkke, prøver vi at lave en bogvinkel på det, fortæller Frank Madsen ved køkkenbordet i parrets lille villa i Birkerød, som også er deres begges arbejdssted.

- Vi bruger mange rigtige forfattere i striben, men mange af de forfattere, der optræder, laver vi som en type, der ligner en forfatter, som vi kan bruge mere frit. Vi har blandt andet Finn Sysholm, som er en meget forfængelig forfatter, og en digter, der hedder Sune Lynder. Hvis vi får en ide, forsøger vi at finde frem til, hvilken figur det kan passe til. Skal det for eksempel være romanforfatteren eller skal det være den unge digter, forklarer Fransk Madsen til Frederiksborg Amts Avis.

Både Sussi Bech og Frank Madsen er tegnere. Men når det kommer til Eks Libris er det Frank Madsen, der finder på historierne og skriver teksterne, mens Sussi Bech står for at omsætte dem til tegninger.

- I bogen har vi delt striberne op i de temaer, som vi opererer med: Forfatterne, Finn Sysholm, forlaget med redaktøren og økonomiafdelingen, som tit har en anden dagsorden end redaktørerne, digteren Sune Lynder og formidlerne. Det er boghandlerne og bibliotekarerne, fortæller Sussi Bech, der også er kendt som tegneren bag Kaj og Andrea.

Læs hele interviewet i Frederiksborg Amts Avis lørdag.