19. oktober 2021
Elever på Birkerød Gymnasium.
Elever på Birkerød Gymnasium.
Foto: Birkerød Gymnasium
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forbereder eksamen på værksted efter corona

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forbereder eksamen på værksted efter corona

Virkeligheden er vendt tilbage for eleverne på Birkerød Gymnasium, HF og IB

Rudersdal - 11. oktober 2021 kl. 14:43

Efter efterårsferien skal alle 1.g elever på Birkerød Gymnasium, HF og IB op til deres første rigtige eksamen i blandt andet faget almen sprogforståelse, AP.

Det kan godt være en ordentlig mundfuld at sluge, når man lige er gået ud af folkeskolen, og ikke har haft megen undervisning på grund af corona, men der er råd, hjælp og vejledning at få i gymnasiets mange værksteder, skriver skolen i en pressemeddelelse.

I AP-værkstedernepå BG kan eleverne komme og få den 'sidste olie' inden eksamen. Her bliver stoffet repeteret, trænet og forklaret indtil alle 1.g elever føler sig set og hørt og klædt godt på til deres første afsluttende eksamen. Forud for værkstederne er der foregået mange timers klasseundervisning.

Et af værkstederne foregår tirsdag efter skoletid, 'AP-by-night', hvor alle skolens 1.g elever kan komme og træne grammatik og føle et samhørigt læringsfællesskab.

- Det er vigtigt for mig og mine AP-kolleger at give vores elever et grundigt sprogligt fundament, som de kan tage med sig i sprogundervisningen, når studieretningsklasserne starter efter endt grundforløb, udtaler AP-konsulent, Birgitte Holm Halkjær. Sammen med sin kollega lektor i tysk, dansk og AP, Martin Løfwall forbereder hun eleverne på den første store eksamensdag.

Også til de store

Skriveværkstederne er til alles brug særligt i forbindelse med gymnasiet store opgaver, SRO og SRP. Målet med skriveværkstederne i 2.g og 3.g er også at skabe de mest optimale arbejdsvilkår for eleverne samt indarbejde en grundig forståelse for et længerevarende projektforløb.

- Det er jo en bekymrende udvikling, at der er gymnasieelever, der ligefrem overvejer at betale sig fra at få andre til at skrive deres gymnasieopgaver. Meningen med at tage en gymnasial uddannelse er netop, at man har fået mange almen dannende kompetencer med sig, når man endelig får den røde hue sat på hovedet. Én af de mange kompetencer er blandt andet studiekompetencen, der gør, at man er i stand til at arbejde og fordybe sig med et fagligt projekt", siger Birgitte Holm Halkjær, og fortsætter:

- På Birkerød Gymnasium har vi meget den enkelte elevs trivsel og læring i fokus. I alle vores værksteder er der arbejdsro, faglig fordybelse og tid til at den elev vejledes i netop det, der volder særlige udfordringer. Vort mål på er, at alle skal kunne føle sig klædt på til at gå til AP-eksamen uanset hvilken faglig baggrund man kommer med fra folkeskolen. Det er jo heller ikke alle, der er født ind i en familie, hvor mor eller far er akademisk uddannet og kan hjælpe med at forstå AP-stoffet og opgaveskrivningen.

AP-værkstederne er også for dem, der bare føler, de har et behov for at sidde blandt andre og skrive.

- Nyere forskning på området peger i retning af, at det at sidde og skrive blandt andre har en motiverende og afsmittende effekt på ens egen skrivelyst. Desuden er te, kaffe og kage med til at skabe hygge og krydre lærings- og fællesskabsfølelsen, slutter meddelelsen.

fsp

Rejser du til udlandet i år?