15. juni 2021
Gitte Lau måtte gennem en årelang kamp mod kommunen for at få den rette hjælp til sin søn. Foto: Mikkel Svinth Rødgaard
Gitte Lau måtte gennem en årelang kamp mod kommunen for at få den rette hjælp til sin søn. Foto: Mikkel Svinth Rødgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forældre kæmper ulige kamp mod kommunen for deres børn med handicap: Det har store konsekvenser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forældre kæmper ulige kamp mod kommunen for deres børn med handicap: Det har store konsekvenser

Selv ressourcestærke familier bliver slidt op i kampen mod Rudersdal Kommune for at få den rigtige behandling til deres børn med handicap. Kommunen svigter børnene og forældrene, siger ekspert.

Rudersdal - 09. juni 2021 kl. 11:45
Af Mikkel Brøgger Petersen og Mikkel Svinth Rødgaard

Da Gitte Laus nu 11-årige søn var tre år, blev han diagnosticeret med autisme. Lige siden har familien kæmpet en udmattende og opslidende kamp mod Rudersdal Kommune for at få den rette hjælp til ham.

arrow Læs også: Kommunen svarer på kritikken: Tæt dialog og tydelig forventningsafstemning

Hun står ikke alene med sin oplevelse af at skulle kæmpe mod den kommune, som bør hjælpe sine borgere.

Rudersdal Avis har talt med fire andre familier med børn med særlige behov, som har lignende oplevelser med Rudersdal Kommunes børnehandicapområde.

Avisen har forelagt en ekspert de fem familiers oplevelser og sagsforløb, samt eksterne fagfolks vurderinger af børnenes behov. Kommunen svigter både børn og forældre, lyder vurderingen, men gør det også dyrere for sig selv, fordi problemerne vokser sig større end nødvendigt.

Familiernes oplevelser spænder bredt. Fra at skulle rykke kommunen for at overholde tidsfrister, som den selv har sat, til at få opsagt behandlingstilbud af kommunen uden at være informeret om det. Og til at en tre-årig uden sprog af Rudersdal Kommune sendes i en almindelig børnehave stik mod fagfolkenes anbefalinger.

Fælles for forældrene er, at det er og har været en kamp for at få kommunen til at yde den rigtige behandling og tilbud til deres børn.

Svigt af et sårbart barn

Gitte Laus søn kunne for eksempel trods sin diagnose få et helt almindeligt liv, hvis han fik den rigtige hjælp og støtte. Sådan lød vurderingen fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Hillerød ifølge Gitte Lau. Men han fik ikke den hjælp og støtte, som fagfolk anbefalede.

"Min søn har normal intelligens og burde følge sine klassekammerater, men det gør han ikke. Vi har modtaget specialpædagogisk støtte i to et halvt år ud af otte år. Han har ikke fået optimal støtte - udover et års tid i børnehaven og en-to støttetimer om ugen de seneste et-to år. Det er svigt af et meget sårbart barn," siger Gitte Lau.

I en underretning til Rudersdal Kommune i 2019 skriver en pædiater fra Nordsjællands Hospital, at det er "bekymrende", at sønnen går i en almindelig klasse. Konsekvensen er "en dreng, der i stigende grad mistrives og ikke opnår de færdigheder, der kan give ham det bedst mulige liv".

Gitte Laus søn startede 1. januar i én af kommunens specialskoler for børn med autisme. Familien er meget glade for tilbuddet, siger hun. Men det krævede underretning fra egen læge og opråb fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, før Rudersdal Kommune fandt det nuværende tilbud. Gitte Laus søn udviklede under forløbet angst, som vurderes at komme fra mistrivsel og stress. Angsten er dog næsten forsvundet, efter han er kommet på specialskole med de rette rammer, fortæller Gitte Lau.

Knækkede fuldstændig

Maria Colsteds otte-årige søn er diagnosticeret med autisme og ADHD og gik i en specialklasse, som ikke opfyldte hans behov for støtte. Rudersdal Kommune var vidende om, at hans diagnoser krævede mere hjælp, siger Maria Colsted.

Det fik store konsekvenser, at han ikke fik den hjælp, han havde behov for.

"Min søn knækkede fuldstændig. I en grad hvor jeg ikke længere kunne genkende ham," siger Maria Colsted.

Sønnen blev i 2018 visiteret til en specialklasse. Maria Colsted klagede over Rudersdal Kommunes beslutning til Klagenævnet for Specialundervisning og fik medhold. I afgørelsen står, at man vurderer, at en specialklasse ikke er tilstrækkelig for sønnen, og at han har behov for mere støtte.

Rudersdal Kommune tilbød efterfølgende Maria Colsteds søn en plads på en behandlingsskole. Men efter forløbet var sønnen så psykisk påvirket, at det var umuligt at finde en skole, som kunne opfylde hans behov, fortæller hun. På eget initiativ har hun efter to år nu fundet en behandlingsskole til sin søn. Han stortrives og er igen et glad barn, fortæller hun.

Kastet i gulvet

En tredje forælder, Louise - som ikke ønsker sit efternavn i avisen - har en tre-årig søn med tre diagnoser, blandt andet autisme. Sønnen har ifølge Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup behov for et tilbud i et lille miljø med struktur, forudsigelighed og et personale med rette viden og erfaring.

"Min søn kan ikke kommunikere, han har intet sprog, og han giver ikke udtryk for sult, tørst, bleskift og reagerer dårligt på smerte," siger Louise.

Alligevel vurderede Rudersdal Kommune, at sønnen skulle i almindelig børnehave. Det fik Louise til at skrive til alle kommunens kommunalbestyrelsesmedlemmer, at hun havde tænkt sig at klage over afgørelsen med hjælp fra en advokat.

"Hvordan kan det være i orden at behandle et lille menneske sådan? Hvis (navn udeladt) skal gå i almindelig børnehave, så er han ikke bare tabt på gulvet fra starten - han er kastet i gulvet - og både vi forældre og fagpersonale (psykiatere, pædagoger m.fl.) er dybt bekymrede for, hvordan det skal gå for (navn udeladt)," skrev hun.

Louise og hendes mand blev herefter inviteret til møde med kommunen. Sønnen nåede at gå tre dage i børnehave, inden han fik en plads i en specialbørnehave.

Kamp har konsekvenser

Familierne beskriver det som en kamp mod kommunen at få hjælp til deres børn med særlige behov. En kamp med store konsekvenser - også for de pårørende.

En mor, som ikke ønsker at stå frem med navn, fortæller:

"Som konsekvens af mine utallige kampe med Rudersdal Kommune har jeg udviklet for højt blodtryk, og mit hjerte er nu begyndt at slå uregelmæssigt. Det betyder, at jeg er beordret til at 'tage den med ro' samt indlæggelse på hospital. At tage den med ro er jo desværre ikke 100 procent muligt, når man kæmper for helt basale rettigheder til sine børn. Hvis jeg tager den med ro, så sker der absolut intet," siger hun.

Gitte Laus otte år lange kamp for sit barn har også kostet hende dyrt. Og det er kommunens ansvar, mener hun:

"Jeg blev sygemeldt fra arbejde med stress og depression, og det blev konstateret som kronisk sidste år. Jeg er ikke i tvivl om, at mine lidelser er blevet kroniske på grund af Rudersdal Kommunes ageren i sagen. Egentlig burde det ikke være muligt i vores velfærdssamfund at nedbryde en ressourcestærk familie, men det er desværre, hvad der er sket. Kommunen har nedbrudt os fuldstændig," siger Gitte Lau.

Ekspert: Kommunen har ikke handlet korrekt

Kampene mod kommunen, og det gælder ikke kun i Rudersdal, dræner familierne for ressourcer. Og de presser i forvejen hårdt prøvede familier endnu længere ud. Det forklarer professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, Hanne Warming, som forsker i socialt og pædagogisk arbejde med børn og unge.

"Familierne skal kæmpe i hverdagen, de skal kæmpe med systemet for at få støtte, og de skal i nogle tilfælde også kæmpe med sorg over, at ens barn har diagnoser at slås med," siger hun.

Hun fortæller også, at det er langt fra alle familier, som orker at tage kampen op. For kampen er på forhånd ulige, blandt andet fordi kommunen har beslutningsretten. Og så er det i høj grad også et spørgsmål om kræfter til kampen.

"Mange forældre går ind i en kamp med kommunen med færre ressourcer. Når man står i denne situation med et eller flere børn med særlige behov, er det ikke kun en kamp i skolen og daginstitutionen, men også derhjemme, for man har mere at se til, end de fleste andre har. På den måde er det en ulige kamp," siger Hanne Warming.

Rudersdal Avis har forelagt hende de fem familiers oplevelser og sagsforløb, samt eksterne fagfolks vurderinger af børnenes behov. På spørgsmålet, om Rudersdal Kommune har handlet korrekt i disser sager, er svaret et klart nej:

"Ud fra mit faglige perspektiv har de ikke handlet korrekt. Børn med handicap har ret til omsorg og samme udviklingsmuligheder som andre børn. Det får de ikke, når man ikke giver dem den støtte, de har behov for," siger hun og fortsætter:

"Rudersdal Kommune kommer til at svigte børnene og familierne. Kampen for at få det til at hænge sammen i hverdagen bliver ikke taget alvorligt, og det er jo nærmest i sig selv handicappende. Når kommunen ikke starter med at møde familierne, hvor de er, bliver det også på længere sigt meget dyrere, for problemerne vokser sig større, end de behøver," siger hun.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?