3. juni 2020
Historiker Hans Henrik Appel har skrevet bogen »Barrison-feberen« om de fem danske Barrison-søstre, der i slutningen af 1800-tallet udvandrede til USA og blev et verdenskendt fænomen, som Hans Henrik Appel sammenligner med Beatlemania. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Historiker Hans Henrik Appel har skrevet bogen »Barrison-feberen« om de fem danske Barrison-søstre, der i slutningen af 1800-tallet udvandrede til USA og blev et verdenskendt fænomen, som Hans Henrik Appel sammenligner med Beatlemania. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fem danske søstre skabte en mani helt på højde med Beatlemania

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fem danske søstre skabte en mani helt på højde med Beatlemania
Rudersdal - 05. april 2020 kl. 20:19
Af Joram G. Menzer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det kan godt være, at de fem Barrison-søstre fra Danmark - med historiker Hans Henrik Appels ord - ikke »ændrede verden«.

Alligevel har historikeren fra Birkerød brugt to år på at forfatte bogen »Barrison-feberen« om de fem søstre, som i 1880'erne udvandrede til USA med deres familie.

Og udover at de fem søstres historie må siges at være forholdsvis kuriøs, er der også en anden væsentlig årsag til, at Hans Henrik Appel har valgt at bruge to år af sit liv med næsen i både indenlandske og udenlandske arkiver.

Søstrenes historie er ifølge Hans Henrik Appel nemlig også historien om, hvordan samfundet får udfordret sit syn på køn, krop og moral, og de fem søstre er med til at indvarsle en ny periode, hvor kvinder »kan« cykle, ryge cigaretter og vise deres bare ben frem.

- Sådan en historie, som historien om Barrison-søstrene, synes jeg er den bedste måde at finde ud af, hvad der sker, når et samfund ændrer sig, siger Hans Henrik Appel.

Og der sker virkelig grundlæggende samfundsændringer i 1890'erne, forklarer Hans Henrik Appel, der blandt andet peger på storbyer i vækst, et nyt mediebillede med massetrykte aviser og fremkomsten af filmmediet.

- Barrison-søstrene brød igennem i en meget spændende periode præget af komplicerede samfundsprocesser, hvor den moderne storbykultur med udviklingen af forbrugs- og forlystelseskulturen bliver formet, og hvor der sker et markant skred i kønsopfattelsen. Deres fortælling er en lille historie i den store, og nogle gange er man heldig at finde sådan en historie, der kan fungere som en prisme, hvor de forskellige udviklingslinjer bliver tydelige sammen, siger Hans Henrik Appel.

Bogens titel, »Barrison-feberen«, refererer til, at de fem søstre oplevede, hvad Hans Henrik Appel sammenligner med Beatlemania knap 100 år senere, og der blev både lavet merchandise og fotokort med søstrene.

- Man kan i det hele taget godt sammenligne den brydningstid i 1890'erne med 1960'erne, hvor der med ungdomsoprøret sker nogle grundlæggende ændringer i samfundet, der kommer til udtryk i en ny ungdomskultur, hvor det i høj grad er rockstjernerne, der bliver identitetsskabende, siger Hans Henrik Appel.

Da de fem søstre kommer til USA, bliver de fundet af den landflygtige danske socialist William Fleron, som laver pigerne til et varietenummer.

- Det sker på et tidspunkt, hvor man i Amerika er meget fokuseret på børneskuespillere, fordi de repræsenterer en uskyld og en renhed på et tidspunkt, hvor man er blevet opmærksom på barndom som en særlig aldersfase adskilt fra ungdom og den voksne tilværelse, siger Hans Henrik Appel og uddyber:

- Den barnlige uskyld i teatrene skal også være med til at vise, at det er et anstændigt sted, hvor pæne middelklasse kvinder sagtens kan komme. Og det deres impresario William Fleron gør er at lave pigerne til et vrangbillede på den her pænhed. Så de laver nogle fem minutter lange varietenumre med sang og dansk, som starter meget uskyldigt, men pludselig vender han uskyldigheden på hovedet.

Et af numrene, som pigerne optræder med, hedder »Do you want to see my pussy«.

Her tager søstrene en af tidens børnesange, der handler om en lille pige, der brændende ønsker sig en hund, som hun ikke må få for sin far. Derfor må hun nøjes med en kat.

- De synger sangen på samme måde, som andre børnestjerner synger den, men så bliver der indsat et ekstra omkvæd, hvor de synger »Do you want to see my pussy?«, hvor de begynder at løfte op i kjolerne, og da sangen slutter, løfter de helt op, og så har de en levende kattekilling siddende indsyet i en lomme i undertøjet, forklarer Hans Henrik Appel.

Søstrenes optrædener får positiv omtale i USA, og deres impresario, William Fleron, tager dem derfor med til Paris, hvor de ifølge Hans Henrik Appel bliver det helt store nummer fra den ene dag til den anden.

- Og når det sker, så er det fordi de rammer lige ind i en tid, hvor der er en masse brydninger i samfundet, hvor et af de centrale punkter er kvindens rolle og kvindesynet. I 1894 begynder man at tale om begrebet »den ny kvinde«, der vil skabe sin egen karriere og tilværelse, siger Hans Henrik Appel.

Og det var egentlig også kvindernes rolle i samfundet, der ved et tilfælde fik Hans Henrik Appel på sporet af historien om de fem Barrison-søstre.

- Jeg sad og arbejdede med noget materiale om grundlovsændringen i 1915 og skulle se, hvilken rolle spørgsmålet om kvinders valgret spillede i de dage, hvor gennembruddet for forhandlingerne kom, siger Hans Henrik Appel, der som research sad og læste gamle aviser.

- Den dag, hvor man tog spørgsmålet op, skrev Politiken ikke om kvindelig valgret men bragte til gengæld en historie under overskriften »Den nøgne danserinde«. Det gjorde mig nysgerrig, så jeg gravede lidt i den historie og fandt ud af, at det var en fransk danserinde, der midt under verdenskrigen var kommet til København. Og her fik en sædelighedsforening, Vigilia, politiet til at forbyde hendes optræden. Jeg må indrømme, at jeg ikke havde hørt om Vigilia før og fortsatte derfor med at grave. Og så fandt jeg ud af, at foreningen var opstået i kampen mod Barrison-søstrene tilbage i 1890'erne, og på den måde søstrene og deres fantastiske historie, siger Hans Henrik Appel.

I sin research til bogen har han draget nytte af, at en stor del af aviser fra perioden i mange lande er blevet digitaliseret.

- Så dem har jeg pløjet igennem for at kortlægge, hvornår søstrene er i hvilke lande, og hvordan de bliver modtaget. Og så har jeg brugt den kortlægning til at gå i arkiver for at dykke ned i specifikke emner, siger Hans Henrik Appel.

Ifølge historikeren har det sværeste ved at skrive bogen været at begrænse sig selv og acceptere, at man ikke kan blive ved med at researche.

- Jeg ved, at der er andet materiale derude, som jeg ikke har fundet. Meget af det gode materiale finder man jo tilfældigt. Så det der med at sige til sig selv, at nu stopper man med at lede efter mere materiale, er det sværeste.

Ifølge historikeren er tilfældighedens spil det sjoveste ved processen.

- Når man pludselig finder et brev eller lignende, som man ikke havde forventet, så bliver man jo begejstret, og det giver et kick, siger Hans Henrik Appel.

Bogen »Barrison-feberen« er kommet i handlen og kan købes nu.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?