27. september 2020
En 42-årig mand fra Eritrea er af Nordsjællands Politi blevet sigtet for at have tæsket sin 31-årige kone ihjel i parrets bolig i Birkerød. Parret har tre børn, som meldes ikke at være kommet fysisk til skade i forbindelse med overfaldet. Den 42-årige mand er også sigtet for drabsforsøg, idet han har stukket en 24-årig mand i maven med en kniv.    Foto: Joram G. Menzer
En 42-årig mand fra Eritrea er af Nordsjællands Politi blevet sigtet for at have tæsket sin 31-årige kone ihjel i parrets bolig i Birkerød. Parret har tre børn, som meldes ikke at være kommet fysisk til skade i forbindelse med overfaldet. Den 42-årige mand er også sigtet for drabsforsøg, idet han har stukket en 24-årig mand i maven med en kniv. Foto: Joram G. Menzer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Far til tre sigtet for at have tæsket sin kone ihjel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Far til tre sigtet for at have tæsket sin kone ihjel
Opdateret 10. august 2020 kl. 11:42
Rudersdal - 09. august 2020 kl. 16:35
Af Joram G. Menzer

Ved borde på en græsplæne sidder der mennesker og nyder deres kaffe i solen, mens børn cykler omkring eller har vandkamp i søndagens varme.

Alt ånder med andre ord ro i området i nærheden af den bolig i Birkerød, hvor en 31-årig kvinde fra Eritrea ifølge Nordsjællands Politis sigtelse lørdag blev tævet ihjel af sin 42-årige mand, der ligeledes er fra Eritrea.

Drabet skulle ifølge bt.dk være foregået ved, at manden har slået og sparket hustruen gentagne gange i hovedet og flere steder på kroppen, hvorved hun til sidst afgik ved døden.

Parret havde tre børn sammen, og politiet kalder hændelsen »en familietragedie«.

- Det er jo en familietragedie, når far slår mor ihjel, og der er tre børn, siger vagtchef ved Nordsjællands Politi David Buch ifølge Ritzau.

De tre børn er ifølge bt.dk ikke kommet til skade.

Udover at have dræbt sin kone er den 42-årige mand desuden blevet sigtet for lørdag klokken 16.15 at have forsøgte at dræbe en 24-årig mand fra Eritrea ved at stikke ham i maven med en kniv, hvorved han »påførtes voldsom skade i maveregionen«. Det er sket på Jernbanepladsen ved Lyngby Station.

Ifølge et tweet fra Nordsjællands Politi er den 24-årige i kritisk tilstand. Ifølge politiet er drabet på konen sket, inden knivoverfaldet på den 24-årige mand i Lyngby.

Den 42-årige mand blev søndag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Lyngby. Her blev dørene lukkede, hvilket ifølge bt.dk blandt andet skete af hensyn til den sigtedes mindreårige børn.

Ved grundlovsforhøret nægtede manden sig skyldig i både drab og drabsforsøg, mens han erkender grov vold mod den 24-årig mand ved Lyngby Station. Den 42-årige sigtede mand er beskyttet af et navneforbud.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 
Vil du have dine indefrosne feriepenge udbetalt?