18. september 2021
Vaserne er et knap 120 hektar stort og totalfredet moseområde på nordsiden af  Furesøens største bugt, Store Kalv. Vaserne er et meget velbesøgt naturområde, og under corona-pandemien har interessen for at besøge området ikke været mindre.
gallery icon

Se billedserie

Vaserne er et knap 120 hektar stort og totalfredet moseområde på nordsiden af Furesøens største bugt, Store Kalv. Vaserne er et meget velbesøgt naturområde, og under corona-pandemien har interessen for at besøge området ikke været mindre.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Et besøg i vigtigt naturområde er - næsten - som en tur i Everglades

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Et besøg i vigtigt naturområde er - næsten - som en tur i Everglades

Det vigtigste naturområde i Rudersdal Kommune hedder Vaserne, og en tur ind i det cirka 120 hektar store moseområde byder på høj biodiversitet og føles - næsten - som var man taget på tur i Everglades.

Opdateret 28. juli 2021 kl. 08:10
Rudersdal - 28. juli 2021 kl. 07:49
Af Joram G. Menzer

- Det er det vigtigste naturområde i Rudersdal Kommune.

Ordene falder prompte fra biolog i Rudersdal Kommune, Stig Englund, da han bliver spurgt, hvad Vaserne egentlig er for en størrelse. Og nu vi er ved størrelsen, så er Vaserne et knap 120 hektar stort - og totalfredet - moseområde på nordsiden af Furesøens største bugt, Store Kalv.

- Vaserne er et Natura 2000-område efter EU-lovgivning. Vaserne er både habitatområde og fuglebeskyttelsesområde, så det er det, jeg kalder et fuldblods Natura 2000-område, siger Stig Englund, der forklarer, at Vaserne er et såkaldt mosaiklandskab.

Stig Englund, der er biolog i Rudersdal Kommune, tøver ikke med at kalde Vaserne for kommunens vigtigste naturområde. Vaserne er et såkaldt mosaiklandskab, hvilket betyder, at det består af mange forskellige naturtyper, såsom ellesump, der næsten får dele af området til at ligne Everglades.

- Det betyder, at det består af mange forskellige naturtyper. Der er ellesump, enge, moser og gamle tørvegrave fra krigens tid, som præger billedet i især den østlige del af Vaserne, siger Stig Englund.

Rudersdals Everglades

Mosaiklandsskabet - som også inkluderer sjældne naturtyper i storbymiljøer - betyder, at en tur i Vaserne byder på en mangfoldig naturoplevelse. Der er blandt andet registreret 195 fuglearter i Vaserne, og området er især kendt for sit store antal hulrugende fugle, som finder bolig i de mange hule elletræer.

Elletræerne, så er de også med til at give dele af området et næsten eksotisk præg, idet de står på lange rødder i ellemoserne, der dermed kommer til at ligne en mangroveskov, som man kender det fra tropiske og subtropiske klimaer.

I Vaserne har man blandt andet registreret 195 fuglearter, forklarer biolog i Rudersdal Kommune Stig Englund, der selv er erklæret »fuglemand«. Vaserne byder i det hele taget på en høj biodiversitet, og der er flere naturtyper og plante- og dyrearter, som er særlige bevaringsværdige.

- Elletræerne kan tåle at stå vanddækket på rødderne, fordi de har en særlig måde at ånde på. I gamle dage brugte man dem til at lave træsko af, fordi træet er så vandbestandigt.

Elletræerne står nærmest på stylter og er med til at karakterisere en del af området, som man jo næsten kan kalde Rudersdals Everglades, siger Stig Englund med henvisning til den store nationalpark i Florida, USA, som især er kendt for sine mange alligatorer.

Nogle steder i Vaserne ville man som besøgende næsten ikke blive overrasket, hvis man pludselig så en alligator eller en pyton komme glidende gennem vandet.

- Det kan jeg stort set garantere ikke kommer til at ske, siger Stig Englund med et grin.

- Men måske en snog, tilføjer han.

Fra eng til sump

Når man bevæger sig rundt i Vaserne, kan det umiddelbart føles som om, at området må have set ud, som det gør nu, i århundreder. Men det er ikke tilfældet, forklarer Stig Englund.

- Med den tilstand som Vaserne har nu, er det et forholdsvis nyt naturområde. Man kan se på luftfotos, at da fredningen af Vaserne kom i 1947, var det åbent landskab. Det var simpelthen enge, som bønderne i Bistrup hver havde en strimmel af, og så havde de deres dyr gående og høstede måske lidt hø dernede. Sådan så der ud i 30'erne og 40'erne, og der var der næsten ikke nogen elletræer, siger Stig Englund.

I slutningen af 1940'erne blev Bistrup og omegn udstykket til sommerhusgrunde, og efterhånden opstod Bistrup som by. Man ophørte med at grave tørv til brændsel, som man havde gjort under 2. verdenskrig, ligesom kreaturerne ikke længere græssede i Vaserne. Det betød, at engene groede til i pilekrat og ellesump, og 1946-47 blev Vaserne fredet.

Der er fine stisystemer, der går på kryds og tværs af Vaserne, og området er ifølge biolog i Rudersdal Kommune Stig Englund ganske velbesøgt.

Mange vådområder i Danmark er ifølge Stig Englund forsvundet siden starten af industrialiseringen, og det har været skidt for naturen.

- Det har selvfølgelig forringet levevilkårene for en række plante- og dyrearter, siger Stig Englund.

Sidenhen har man dog fået øjnene op for vigtigheden af vådområderne, hvilket blandt andet har udmøntet sig i en statslig vådområdeindsats, og i dag findes der flere tilskudsordninger, som private, fonde og kommuner kan søge til at etablere og genetablere vådområder.

- Når vi får genskabt eller etableret nye vådområder, får vi en rigere natur. Så man prøver blandt andet at stimulere landbruget til at få vanddækning af lavtliggende områder, som måske alligevel ikke er så rentable for landmændene, siger Stig Englund.

I Vaserne finder man blandt andet dette fugletårn, som ligger for enden af Engstien med udsigt over Furesøens største bugt, Store Kalv.

Gennem de senere år har Landbrugsstyrelsen givet tilskud til opkøb af lavtliggende landbrugsjord for at omdanne områderne til søer og våde enge i samarbejde med kommunerne og Naturstyrelsen.

Vådområderne kan være med til at reducere udledningen af kvælstof og fosfor og bidrage til en forbedring af miljøet og biodiversiteten; en såkaldt win-win.

Kommunerne spiller også en vigtig rolle i etableringen og genopretningen af vådområder.

- Alle kommuner skal i kommuneplanerne udlægge lavbundsarealer, der er egnet til klimaformål eller til natur-genopretning, siger Stig Englund.

Find de skarpe briller frem

Tilbage i Vaserne har man haft succes med at få genetableret naturen ved rydning af krat, afgræsning med kreaturer og exmoor-ponyer og etablering af vandhuller til sjældne vandinsekter, hvilket blandt andet har resulteret i en høj biodiversitet.

- Biodiversitet betyder jo biologisk mangfoldighed. Det er der virkelig i Vaserne, og det er en af grundene til, at jeg kalder det det vigtigste naturområde i Rudersdal. Der findes nogle naturtyper og nogle plante- og dyrearter, som er særlige bevaringsværdige, og som vi har en forpligtelse til at passe på, siger Stig Englund.

Det drejer sig blandt andet om fire fuglearter, bestemte naturtyper og vandinsekter, som er særlige i Vaserne. Stig Englund nævner lys skivevandkalv som et eksempel.

- Vandkalven findes kun ganske få steder i Danmark, og Vaserne er et af de bedste steder at finde den, siger Stig Englund.

Turistvej bugter og slanger sig langs en del af Vasernes nordside. Vejen er ikke særlig befærdet, men tilbage i 70'erne pønsede man på at lave vejen til en firesporet en af slagsen.

Skal du finde et eksemplar af lys skivevandkalv, gælder det dog om at pudse de skarpeste briller, idet den lever i søer og bliver i omegnen af 15 millimeter lang. Og så skal du passe på den!

Nyere undersøgelser tyder ifølge Miljøstyrelsen på stor tilbagegang for lys skivevandkalv, og siden 1990 er den kun konstateret på Bornholm, i Nordsjælland og i Østjylland, ligesom den er fredet og hverken må fanges, slås ihjel eller forstyrres med vilje.

God findelyst! Og finder du den ikke på din tur, finder du helt sikkert noget andet spændende i Vaserne.

Synes du, at kommunen er der for dig?