4. marts 2021
Mandag eftermiddag blev tre lokale virksomheder hædret med Rudersdal Kommunes Erhvervspris. Priserne gik til Siccadania A/S,, Poul Sejr Nielsen og True Energy. Priserne blev uddelt af Rudersdals borgmester Jens Ive (V) og formanden for Erhvervsudvalget, Randi Mondorf (V) ved en nytårskur, som kommunalbestyrelsen stod bag. Foto: Rudersdal Kommune
gallery icon

Se billedserie

Mandag eftermiddag blev tre lokale virksomheder hædret med Rudersdal Kommunes Erhvervspris. Priserne gik til Siccadania A/S,, Poul Sejr Nielsen og True Energy. Priserne blev uddelt af Rudersdals borgmester Jens Ive (V) og formanden for Erhvervsudvalget, Randi Mondorf (V) ved en nytårskur, som kommunalbestyrelsen stod bag. Foto: Rudersdal Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Erhvervslivet hædret på afstand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Erhvervslivet hædret på afstand

Tre lokale virksomheder fik mandag eftermiddag priser ved en »online« nytårskur.

Rudersdal - 27. januar 2021 kl. 07:08
Af Lars Sandager Ramlow

Bæredygtig forretningsudvikling - Social ansvarlighed og Grøn omstilling. Gennem de seneste fem år har Rudersdal Kommune og Erhvervsudvalget hvert år uddelt en erhvervspris for at anerkende og værdsætte en virksomhed, der har skabt vækst og nye arbejdspladser.

Fra år 2020 valgte kommunalbestyrelsen også at sætte fokus på den sociale, den samfundsbevidste og den bæredygtige bundlinje. I år blev der således uddelt tre priser.

Det skete mandag eftermiddag ved en digital nytårskur, som Rudersdal Kommunalbestyrelse med borgmester Jens Ive (V) i spidsen stod bag.

Cirkulær økonomi og innovation

Siccadania A/S, der ligger på Pilehøj 18 i Birkerøds industrikvarter vandt Rudersdal Kommunes Erhvervspris 2020 for deres succes med bæredygtig forretningsudvikling

- SiccaDania er en industrivirksomhed med globalt marked og værdikæde, og fokus på cirkulær økonomi og innovation. Det er en seks år gammel virksomhed, der arbejder med løsninger til mejeriprodukter, fødevareproduktion, stivelse m.m., dvs. produkter fra fødevarekilder, som vurderes at give ekstra sundhedsmæssige fordele ud over den basale ernæringsværdi, der findes i fødevarerne. Siden etableringen er virksomheden vokset fra 10 ansatte til nu at have over 400 ansatte i flere lande, lyder det i begrundelsen for prisen i en pressemeddelelse fra Rudersdal Kommune.

Satser på inklusion

Teknikentreprenør-virksomheden Poul Sejr Nielsen A/S, der kun ligger et stenkast fra Siccadania A/S i Birkerød vandt Rudersdal Kommunes Erhvervspris 2020 for deres arbejde med at sætte social ansvarlighed højt på dagsordenen.

En del af prisen for at blive modtage Rudersdal Kommunes erhvervspris ses her i form af messingplader. Pressefoto

- De har en vision om at være den foretrukne teknikentreprenør i Nordsjælland. De vil være kendte for at være serviceminded, innovative, miljøbevidste og levere bæredygtige installationstekniske løsninger i højeste kvalitet. Virksomheden arbejder strategisk med løsninger, der understøtter den bæredygtige udvikling, og satser meget aktivt på inklusion og på at hjælpe og ansætte mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet. Og så vækster virksomheden kraftigt - og har gjort det i flere år, lyder begrundelsen.

Grøn energi

Den tredje og sidste pris gik til True Energy A/S, der har adresse på Agern Allé 5 i DTU Science Park på kommunegrænsen til Hørsholm. True Energy vandt Rudersdal Kommunes Erhvervspris 2020 for deres innovative bidrag til arbejdet med den grønne omstilling.

- Deres mission er at promovere udbredelsen af grøn energi ved at gøre det lettere for forbrugerne automatisk at bruge elektricitet, når det er billigst og mest klimavenligt. Elpriser varierer fra time til time over døgnet, og virksomheden har derfor udviklet en app, der giver mulighed for automatisk at lade bilen op, starte vaskemaskinen og opvaskemaskinen mm., når elprisen er lav eller når CO2-udslippet fra den producerede strøm er mindst. Virksomheden blev etableret i 2018 og beskæftiger i dag otte medarbejdere. Dertil kommer 12 udviklere i Polen og Indien, kan man læse i begrundelsen.

Modtagere af erhvervsprisen udpeges af Erhvervsudvalget i Rudersdal én gang årligt. Nomineringerne kan komme fra foreninger, borgere, fagpersoner, politikere og virksomheder. Prisen ledsages af en messingplade, en mailsignatur med vinderlogo og et beløb på 10.000 kroner til et personalearrangement.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?