25. oktober 2021
Michael Graversen var i Morialejren kort efter branden, som gjorde 13.000 mennesker hjemløse. Pressefoto
gallery icon

Se billedserie

Michael Graversen var i Morialejren kort efter branden, som gjorde 13.000 mennesker hjemløse. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En humanitær krise i Europa: Historien vi ikke må glemme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En humanitær krise i Europa: Historien vi ikke må glemme

Dokumentaristen Michael Graversen er aktuel med bogen "Moria in Memoriam." Et værk som skal stå som et mindesmærke over et stort og utilgiveligt europæisk svigt af menneskerettigheder

Rudersdal - 16. september 2021 kl. 11:52
Af Mikkel Svinth Rødgaard

For et år siden brændte den notorisk berygtede Morialejr på den græske ø Lesbos. 13.000 mennesker stod hjemløse, og offentlighedens opmærksomhed var for en stund rettet mod en stor, akut humanitær krise.

En krise, som dog hverken startede eller sluttede der, selvom offentlighedens opmærksomhed snart forsvandt igen.

Men der er en mand, som nægter at glemme Moria, og hvad den var et symbol på.

Dokumentaristen Michael Graversen har besøgt Morialejren gennem fem år, og han rejste også derned kort efter branden.

"Det føltes historisk at være i det, også fordi det på en måde var et symbol på hele flygtningekrisen," siger han.

"Da jeg gik rundt i den nedbrændte lejr, i sådan et post-apokalyptisk univers, vidste jeg, at jeg simpelthen var nødt til at dokumentere det. Der var kun et kort vindue, hvor det var muligt at tage billeder, inden lejren blev revet ned, og der besluttede jeg mig for, at det skulle være det her forladte og nedbrændte sted, der skulle fortælle historien," siger Michael Graversen, som nu er aktuel med bogen "Moria in Memoriam," som blandt andet indeholder hans nøgne, brutale og uafrystelige billeder fra dagene efter branden.

Dokument for eftertiden

Bogen, som udkommer på årsdagen for den humanitære krise, skal stå som et mindesmærke over et af de største europæiske svigt af menneskerettigheder af nyere tid, mener Michael Graversen.

Og det skal vi erkende og huske på.

"Danmark er tæt på og alligevel langt væk. Der kommer ikke rigtig immigranter og flygtninge længere, og folk gider måske ikke høre de her historier mere. Men jeg synes det er vigtigt, at vi ikke glemmer historien om lige netop Moria, for det var et frygteligt sted. Jeg har ville lave et dokument, som også kan stå for eftertiden om, hvordan vi tacklede hele den flygtningestrøm. Også for at alle de mennesker, jeg har mødt, og deres skæbner ikke skal blive glemt. At man ikke glemmer, hvilke vilkår de levede under," siger han.

I "Moria in Memoriam" beskriver han netop disse kummerlige vilkår blandt andet gennem personlige beretninger, vidnesbyrd fra mennesker, der boede og arbejde i lejren og uddrag fra en dagbog fra livet i lejren af en ung afghansk pige, som levede i lejren.

Og han kan selv bevidne, at det var rædselsfulde forhold.

"På et tidspunkt boede der 20.000 mennesker i Moria-lejren. Jeg talte med piger, der ikke havde været ude af deres telte i tre måneder, fordi de var bange for at blive overfaldet. Der blev udleveret voksenbleer til kvinderne, så de kunne undgå at gå på toilettet om natten af samme grund. Det var et lovløst slumområde, hvor der ikke var politi, elendige sanitære forhold og ingen skolegang til børnene, og det var bare noget, vi lod stå til og levede med i fem år i Europa uden at gøre noget ved det," siger han.

No more Moria

Morialejren findes ikke længere, og der blev da også erklæret, blandt andet fra EU-toppen, at noget lignende aldrig skulle gentage sig.

Michael Graversen håber, men er ikke alt for optimistisk ved udsigten til, at man har lært af historien om Moria.

"Jeg kunne faktisk godt frygte, at man ikke har lært noget. Efter Moria brændte ned, byggede man en ny midlertidig lejr, som ikke havde ret gode forhold, fordi den netop var midlertidig. Og hvor man stod i EU og sagde "No more Moria," og at det skulle være slut med den type lejre i Grækenland. Men nu er der gået et år, og Kara Tepe-lejren er der stadig. Der bor flere tusinde mennesker under dårlige forhold. Så der er ikke noget, der tyder på, at man har lært noget. Nu er der så sat en masse andre tiltag i gang, som mere handler om at lukke grænserne, men det er jo en anden diskussion," siger Michael Graversen.

At gøre en forskel

Hans engagement fortsætter stadig på de græske øer, som han har besøgt mange gange, og han har flere gange rejst fra hjemmet i Birkerød med penge og kufferter fulde af indsamlet tøj for at kunne gøre en konkret forskel, foruden at dokumentere og formidle dernede fra.

"Jeg synes hele tiden, jeg går en balancegang mellem en følelse af afmagt og en tvivl om mit arbejde dernede overhovedet giver mening, og så andre gange er der nogle ting, der gør, at man føler, man gør en forskel. For eksempel er der en af dem, som blev hjemløs efter branden, en ældre handicappet mand, der hedder Nabil, som boede på gaden og det gjorde han i lang tid. Han kunne ikke komme ned i lejren, så ham hjalp jeg med at finde et sted at bo, og i næsten et års tid har jeg hjulpet ham med en lejlighed. Det er konkret," siger han.

Michael Graversen har også gjort en forskel med "Moria in Memoriam," som udkom 8. september.

"Det er mit håb, at bogen kan bidrage til, at vi ikke glemmer Moria, og den tragedie, vi har ladet udfolde sig igennem flere år ved Europas ydre grænser - og at bogen samtidig kan være en sanselig og følelsesmæssig oplevelse for læseren," siger han.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?