

Se billedserie
- Vi sagsbehandler stadig i forhold til chikanerne på Bakkevej i Birkerød...
Sådan lød det kortfattet fra lederen af Nordsjællands Politis færdselsafdeling, Kim Bruun, efter et møde med Rudersdal Kommune sent tirsdag eftermiddag.
Mere uddybende forklarede han til Frederiksborg Amts Avis:
- Vi har lige holdt et godt møde, hvor vi som politimyndighed har påpeget nogle ting, vi gerne vil have rettet til, før vi kan godkende chikanerne. På mødet kom Rudersdal Kommunes folk med flere konstruktive forslag, så jeg synes, at vi havde en god snak om tingene. Derfor imødeser jeg, at vi finder en løsning hurtigt, så chikanerne kan godkendes.
En af de medarbejdere, der var med til mødet for Rudersdal Kommune var Allan Carstensen, der er chef for Miljø- og Teknik. Han siger:
- Vi har aftalt, at der skal ske tre ting. For det første vil vi etablere en »hævet« flade ved Lupinkrogen, så hastigheden sænkes på strækningen, og så der kommer et spænd på cirka 150 meter mellem hver af de forskellige chikaner. Derudover vil vi stramme udkørslen fra Thorsvej op, så udkørslen bliver mindre »dynamisk«. Vi vil tvinge bilisterne til at standse helt, inden de kører ud. I dag er der flere bilister, der ikke bremser helt op, men tager et hurtigt sving ud på Bakkevej, forklarer Allan Carstensen i Frederiksborg Amts Avis fredag.
Endelig vil de fire chikaner på Bakkevej fra krydset af Byagervej til Thorsvej blive ændret en smule. De gøres smallere af hensyn til blandt andre cyklisterne...
Læs hele artiklen i Frederiksborg Amts Avis fredag...
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her