19. september 2019
Mette Poulsen fra Nærum stiller op til Europa-Parlamentet, hvor hun håber at kunne arbejde for et grønt og et rødt EU med fokus på ligestilling.
gallery icon

Se billedserie

Mette Poulsen fra Nærum stiller op til Europa-Parlamentet, hvor hun håber at kunne arbejde for et grønt og et rødt EU med fokus på ligestilling.
Foto: Ea Schausen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: EP-kandidat vil have juridisk bindende klimalov og ligestilling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EP-kandidat vil have juridisk bindende klimalov og ligestilling
Rudersdal - 08. maj 2019 kl. 11:24
Af Joram G. Menzer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tirsdag udskrev valg løb han og det kommende folketingsvalg også med de fleste overskrifter. Men inden danskerne skal vælge et nyt Folketing, er der først valg til Europa-Parlamentet, som foregår den 26. maj.

arrow Læs også: Det andet vigtige valg

Det er traditionelt set ikke et valg, der ophidser særlig mange danskere - eller europæere i det hele taget - og valgdeltagelsen ved valg til Europa-Parlamentet er derfor som regel lav.

Ikke desto mindre har medlemmerne af parlamentet stor indflydelse på hverdagen i de europæiske medlemslande.

- EU-parlamentet er jo medlovgivende på stort set alt, hvad der kommer fra EU og som vedrører, hvad der sker i Danmark på beskæftigelsesområdet, på det sociale område, på energiområdet og på, hvilke kemikalier der er at finde i vores mad, har forskningschef i Tænketanken Europa Catharina Sørensen således udtalt til tv2.dk.

Vigtigheden af parlamentets arbejde står klart for den socialdemokratiske kandidat Mette Poulsen, der er den eneste politiker fra Rudersdal, der stiller op til valget til Europa-Parlamentet.

- Vi er jo en del af EU, hvor der hver dag bliver truffet beslutninger, som har konsekvenser for vores hverdag. Og vi har en stemme i EU, så derfor er det selvfølgelig vigtigt, hvem vi sender til Bruxelles og Strasbourg, siger Mette Poulsen, der er Socialdemokratiets førstesuppleant til kommunalbestyrelsen.

Hvis hun bliver valgt ind i Europa-Parlamentet, vil Mette Poulsen arbejde for »et mere grønt og rødt EU«.

- EU skal være en klimaunion, og der skal være fair bevægelighed i stedet for fri bevægelighed. I samarbejde med de relevante fagforeninger og med respekt for de nationale arbejdsmarkedsmodeller, der findes i de respektive EU-lande, skal der sørges for fair arbejdsforhold for alle EU-borgere, siger Mette Poulsen.

Når det kommer til klimaet, mener Mette Poulsen, at det ville være interessant, hvis EU-landene vedtog en juridisk bindende klimalov.

- Vi har brug for nogle mere ambitiøse klimamål, end der allerede er sat, siger Mette Poulsen, der også gerne ser flere investeringer i trans-europæisk togdrift som et alternativ til flytrafik.

Som sin mærkesag nævner Mette Poulsen ligestilling. Og det er der en rigtig fornuftig forklaring på - faktisk så fornuftig at det er mere end »blot« en mærkesag.

- Jeg ønsker ligestilling for alle borgere i EU, og det er uanset køn, handicap, seksualitet, race, religion og indkomst, siger Mette Poulsen, der fortsætter:

- Da min yngste søn var tre år, blev han ramt af en blodprop i hjernen, så jeg har set systemet for de handicappede, og hvordan det kan være svært for dem at være en del af samfundet - og der er EU-lande, hvor det er meget værre end i Danmark.

Derudover er Mette Poulsens ældste søn, Daniel på 20 år, homoseksuel.

- Igennem ham har jeg hørt en masse historier om, hvordan unge mennesker, der bare gerne vil være sig selv, møder en masse udfordringer på grund af deres seksualitet i et Danmark, hvor man går ud fra, at det er helt i orden at være homo- eller biseksuel. Men det er det bare ikke alle steder, siger Mette Poulsen, der i 2017 også stillede op til kommunalvalget.

Hun blev ikke en af de fire socialdemokrater, der blev valgt ind. Men som partiets førstesuppleant har hun ved flere lejligheder været vikar i byrådssalen. Hun understreger desuden, at opstillingen til Europa-Parlamentet på ingen måde skal ses som en trøstepræmie efter ikke at være blevet valgt ind i kommunalbestyrelsen.

- For mig er det bestemt ikke en trøstepræmie. Det er derimod en oplagt mulighed for at komme et sted hen, hvor jeg har muligheden for at gøre en stor forskel, siger Mette Poulsen.

arrow Christiansborg skubber EU-valget væk fra rampelyset
08. maj 2019 kl. 13:57 Opdateret: kl. 13:58

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.