24. september 2018
Gravhunden Oscar har en legekammerat, som har haft parasitten Giardia, og derfor bliver også han tjekket for parasitten, som er ekstremt smitsom, og som i nogle tilfælde kan smitte til mennesker. Her tilses Oscar af dyrlæge Mariane Kjær Silset fra Nærum Dyreklinik.Foto: Allan Nørregaard
Gravhunden Oscar har en legekammerat, som har haft parasitten Giardia, og derfor bliver også han tjekket for parasitten, som er ekstremt smitsom, og som i nogle tilfælde kan smitte til mennesker. Her tilses Oscar af dyrlæge Mariane Kjær Silset fra Nærum Dyreklinik.Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dyrlæger advarer: Oplever boom i hunde ramt af parasit

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dyrlæger advarer: Oplever boom i hunde ramt af parasit
Rudersdal - 11. april 2018 kl. 10:51
Af Joram G. Menzer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I de seneste måneder har dyrlæger i Nordsjælland oplevet en epidemi-lignende tilstand med smitsom diarré hos hunde, der får parasitten Giardia, som potentielt kan overføres til mennesker.

arrow Læs også: Højsæson for cykeltyveri: Det skal du være opmærksom på

I Holte og Nærum melder personalet hos Dyrlægehuset i Holte og Nærum Dyreklinik om et mindre boom i tilfældet af hunde smittet med parasitten.

- Et af de væsentligste symptomer ved Giardia er tynd afføring. Men det kan godt gå i sig selv for så at vende tilbage senere, så der er måske mange, der tænker, at det er gået over. Men der skal man altså lige være opmærksom, fordi det kan vende tilbage, siger Mariane Kjæe Silset.

Ifølge dyrlægen kan Giardia hos mennesker - ligesom hos de smittede dyr - give diarré, og det er derfor en god idé at kontakte sin egen læge med henblik på at blive tjekket, hvis man oplever symptomerne.

- Der findes mange forskellige arter af Giardia, og vi ved ikke hvilke, der går på mennesker, så derfor skal man lige være ekstra opmærksom på, om man oplever nogle symptomer, hvis ens hund har udvist tegn på at være inficeret, siger Mariane Kjær Silset.

Ifølge Mariane Kjær Silset er det under og efter behandlingen af Giardia bydende nødvendigt, at man er meget opmærksom på daglig rengøring og god hygiejne for at undgå, at ens hund bliver smittet igen.

- Der er stor risiko for, at dyrene hurtigt kan blive gen-smittet, fordi der er mange raske smittebærer, og fordi hele miljøet er inficeret. Blandt andet kan hundens vandskål, tæpper, legetøj og så videre være kontamineret, siger Mariane Kjær Silset.

Man kan ifølge dyrlægen ikke udelukkende desinficere sig ud af problemet med Giardia. Til gengæld findes der en anden forholdsvis nem tilgang til at bekæmpe parasitten, oplyser Mariane Kjær Silset.

- Giardia tåler ikke særlig godt kogende vand, så det er vores våben, og det er jo en forholdsvis nem måde at bekæmpe det på. Derfor handler det om, at man dagligt skal skolde hundeskålen og aftørre den med papir, som man bagefter smider ud, siger Mariane Kjær Silset.

Den samme omgang skal man give hundelegetøjet, og hvis der er tale om legetøj, der ikke tåler sådan en behandling, er det smarteste at smide det ud.

Læs hele artiklen i Frederiksborg Amts Avis tirsdag

arrow Nyt køkken sælger din bolig bedst
30. april 2018 kl. 10:18 Opdateret: kl. 10:18
arrow Stadig flere danskere opsøger lægen via e-mail
27. april 2018 kl. 12:10 Opdateret: kl. 22:10
arrow Nyt regeringsudspil i dag: Boligejere skal have billigere elvarme
26. april 2018 kl. 06:11 Opdateret: kl. 18:13

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk