Forhenværende medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, og tidligere pilot, Jan Erik Messmann, har købt sig en drone og taget »kørekort« til den smarte teknologi. Forleden var han ude at træne over søen ved Birkerød Roklub. I den forbindelse skriver han:
- Foråret er på vej, og forhåbentlig er coronaen på vej væk, når vi alle i løbet af de næste måneder bliver vaccineret. Vi trænger så meget til at komme ud blandt andre og få vores gamle sociale liv tilbage, med venner, familie og kolleger.
Jan Erik Messmann påpeger, at Birkerød Roklub som så mange andre steder har været lukket ned på grund af restriktionerne, og i de sidste par uger også grundet den kraftige is, der dækkede søen.
- Nu kan vi forhåbentligt snart komme på vandet igen. Og jeg kan kun opfordre andre til at prøve det samme. Så har du lyst til at få god motion, masser af frisk luft, og nyde naturen i fulde åndedrag, så er det om at melde sig ind i Birkerød Roklub, og få glæde af de mange muligheder det giver, når man kombinerer motion, med naturen og gode klubkammerater, lyder opfordringen fra Messmann, der selv er ivrig roer, når han altså ikke lige flyver rundt med dronen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her