20. september 2021
To mænd er dømt for snyde med lønkompensation i forbindelse med corona. De har nu anket dommen til landsretten. Foto: Lars Schmidt
To mænd er dømt for snyde med lønkompensation i forbindelse med corona. De har nu anket dommen til landsretten. Foto: Lars Schmidt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dømt for corona-fusk, frifundet for hvidvask

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dømt for corona-fusk, frifundet for hvidvask

To mænd fra Holte og Skodsborg er idømt tre et halvt år og to års fængsel for snyd med corona-kompensation. Manden fra Holte, som også fik en millionbøde, blev frikendt for anklager om hvidvask. Dommene er anket til landsretten.

Rudersdal - 28. juli 2021 kl. 11:45
Af Mikkel Brøgger Petersen

Der er nu faldet dom i en sag, hvor anklagerne mod to mænd bosat i Rudersdal Kommune lyder på grov snyd med coronakompensation for over 1,7 mio. kroner og hvidvask af et tocifret millionbeløb.

De to mænd - en 55-årig mand fra Skodsborg og en 53-årig mand fra Holte - blev kendt skyldige i snyd med coronakompensation. Den 53-årige mand var også tiltalt for hvidvask af særlig grov beskaffenhed. Det blev han frifundet for.

Tiltalen om snyd med coronakompensation lød på, at de to mænd sammen med en 46-årig kvinde, som ikke er bosat i kommunen, havde begået svig med offentlige midler af særlig grov karakter ved at forsøge at få udbetalt 458.676 kroner i lønkompensation. Manden har søgt om lønkompensation for 11 medarbejdere, han ikke havde ansat, og for hjemsendte medarbejdere, som ikke var hjemsendt, ifølge domsudskriften.

Den 55-årige blev idømt to års fængsel, mens den 53-årige mand blev idømt tre år og seks måneders fængsel.

Den 53-årige blev sammen med den 46-årige kvinde også dømt skyldige i at have givet urigtige oplysninger om ansættelsestidspunkter og aflønninger for at få udbetalt 1.293.461 kroner i lønkompensation for 17 ansatte. Den 53-årige fik udover sin fængselsstraf også en bøde på 2.375.000 kroner. Han blev også frakendt retten til ledelse af virksomheder uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Det betyder, at han personligt er ansvarlig for at betale eventuel gæld, lån og skadesomkostninger med egne penge.

Den 46-årige kvinde blev idømt to års fængsel. Hun blev ligeledes frakendt retten til at deltage i ledelse af virksomheder uden at hæfte personligt og ubegrænset.

Alle tre har anket dommen til Landsretten.

Organiseret uhæderlighed

Retten fandt det bevist, at den 53-årige fra Holte trods en konkurskarantæne og i strid med, hvad der var oplyst til CVR-registeret, fungerede som reel leder i den virksomhed, hvor den 46-årige kvinde stod som ejer. Ifølge CVR-registeret var virksomhedens formål at "beskæftige sig indenfor udførende byggeri og rådgivning herom".

Men ifølge retten var virksomhedens formål i vidt omfang at formidle billig arbejdskraft, primært i form af herboende og ikke-herboende udlændinge, der ville acceptere arbejdsvilkår, som organiseret dansk arbejdskraft ikke ville.

For at skjule over for bankerne, at han var den reelle leder, brugte den 53-årige andre selskabers navne og bankkonti. Pengestrømmene i virksomheden var uigennemskuelige, og samarbejdet foregik i vidt omfang uden skriftligt grundlag, står der i domsudskriften.

"Samlet set finder retten, at tiltaltes virksomhed har karakter af organiseret uhæderlighed snarere end reel virksomhedsdrift," skriver dommeren i domsudskriften.

En gennemgang i CVR-registeret viser, at manden har over 50 forskellige tilknytninger til diverse virksomheder, hvoraf langt de fleste er endt med tvangsopløsning eller konkurs.

Retten lagde i den 53-årige mands straf vægt på, at han tidligere har været straffet for lignende kriminalitet. Det fremgår af domsudskriften, at han i 2014 fik tre måneders betinget fængsel for en paragraf, som handler om ulovlig omgang med hittegods. Hvad sagen nærmere drejer sig om, er ikke beskrevet.

Misbrugte NemID

I tiltalen om at have givet urigtige oplysninger for at få lønkompensation for 17 ansatte fandt retten det bevist, at reelle, gyldige ansættelsesforhold har manglet for at kunne få lønkompensation. Ansættelseskontrakter var oprettet for at få lønkompensation, medarbejdere var ikke hjemsendt, som man ellers oplyste, og nogle medarbejdere havde aldrig været ansat, selv om man oplyste det.

Retten kunne dog ikke udelukke, at enkelte medarbejdere reelt har været ansat, og at enkelte at disse medarbejdere faktisk har været hjemsendt. Beløbet på 1.293.461 kroner til uretmæssig lønkompensation blev derfor reduceret til 1.000.000 kroner.

Den 46-årige kvinde erkendte, at hun stillede sit navn og sin identitet til rådighed for den 53-årige mand, så han blandt andet havde adgang til hendes NemID. Hun vidste, at han var idømt en konkurskarantæne, og at hun ved at stille sine personoplysninger til rådighed hjalp til med, at han kunne bryde karantænen. Retten vurderede også, at hun burde have indset, at det i høj grad var en mulighed, at han ville søge lønkompensation, da hun havde kendt ham gennem længere tid, og "må derfor være fuldt bekendt med hans gennemført uhæderlige måde at drive virksomhed på," som der står i domsudskriften.

Retten lagde blandt andet vægt på, at man var to gerningsmænd, og at kriminaliteten var planlagt.

Måtte have kendskab

I den anden tiltale om forsøg på at få lønkompensation for 11 ansatte, som man ikke havde ret til, vurderede retten, at den 53-årige mand fra Holte oplyste, at de ansatte blev ansat tidligere, end de egentlig var.

Og lige siden ansættelsen arbejdede de ansatte for virksomheden, og var altså ikke hjemsendte, som den 53-årige oplyste i ansøgningen om lønkompensation.

Det var ifølge retten ubestrideligt, at den 55-årige mand fra Skodsborg havde formidlet kontakt mellem 11 medarbejdere og den 53-årige fra Holte. Han var også vidende om, at medarbejderne var hjemme i Polen, da deres ansættelse skulle være begyndt. Den 55-årige forklarede, at han hjalp med at lave ansættelseskontrakterne, og retten fandt det bevist, at han var vidende om indholdet af kontrakterne. Retten fandt det ikke troværdigt, at den 55-årige så kontrakterne, hvis ikke han vidste, at de tjente et kriminelt formål.

Retten lagde blandt andet vægt på, at man var flere gerningsmænd, og at kriminaliteten var planlagt.

Hvidvask ikke bevist

Så er der tiltalerne om hvidvask. En af tiltalerne lyder, at den 53-årige ved for eksempel at overføre penge fra en virksomhed til en unavngiven persons privatkonto og til forskellige udenlandske virksomheder udenlandske virksomheder skulle have hvidvasket 6,6 mio. kroner.

En anden tiltale lyder, at den 53-årige mand sammen med den 46-årige kvinde skulle have hvidvasket 5,4 mio. kroner ved at overføre penge til forskellige udenlandske virksomheder fra en virksomhed og til tre unavngivne personers private konti.

"De sorte penge er kommet fra forskellige selskaber. Vi kan ikke koble det til en konkret forbrydelse. Men transaktionerne er så mistænksomme, at man må lægge til grund, at der er tale om sorte penge," sagde sagens anklager Robert Asger Hansen til Rudersdal Avis første gang, vi omtalte sagen.

I tiltalerne om hvidvask fandt retten det bevist, at overførslerne har en "åbenbart dubiøs fremtræden", altså at de fremstod tvivlsomme. Retten vurderer, at overførslerne kan stamme fra strafbare forhold eller fra andre uhæderlige, men ikke strafbare, forhold.

Retten vurderer, at pengene fra overførslerne kan have haft til formål at anvendes til kommende uhæderlige eller strafbare forhold. Og retten vurderer, at overførslerne kan have haft til formål at trække lovlige midler ud af virksomhederne for at unddrage skat eller kreditforfølgning. Men retten vurderer, at det ikke var tilstrækkelig bevist, og derfor blev den 53-årige frifundet for anklagerne om hvidvask.

Synes du, at kommunen er der for dig?