11. april 2021
Mandag kl. 16.12
gallery icon

Se billedserie

Mandag kl. 16.12
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Hensyn til byggeriet er større end til børnenes sikkerhed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Hensyn til byggeriet er større end til børnenes sikkerhed

Af Line Krieger Bystrup
Kuben 26
2840 Holte

Rudersdal - 07. april 2021 kl. 08:59

"Den nye adgang via Frederik Clausens Vænge vil hele tiden være låst. Den bliver åbnet og lukket igen, kun når der kommer transporter/ håndværkerbiler til byggepladsen."

Sådan skrev kommunen til kontaktudvalget for plejehjemsbyggeriet ved Skovlyskolen for to uger siden. Med ekstremt kort varsel havde byggeriet søgt tilladelse til at benytte Frederik Clausens Vænge som adgangsvej i lidt over en måned, mens den fremtidige vej til plejehjemmet bliver anlagt.

Kommunen sagde ja til dispensationen med bl.a. ovenstående forbehold. Hertil kommer at transporter slet ikke må ankomme mellem 7.30 og 8.15 (den såkaldte spærretid), og at entreprenørens mand, der åbner porten, skal holde opsyn ved ind- og udkørsler.

Siden da har porten stået pivåben på alle tidspunkter af dagen - også i spærretiden. Og det vælter ind med både store og små lastvogne samt varevogne og håndværkerbiler uden spor af en opsynsmand.

Torsdag aften kl. 19.17 kom endnu en mail fra kommunen. Nu var der givet dispensation til kørsel med tunge lastbiler i spærretiden. "Baggrunden for den ekstraordinære kørsel er, at der skal flyttes jord til et deponi, som kun har åbent til kl. 13", stod der blandt andet.

Hele dagen kørte store, tunge, dobbelte lastvogne i rutefart op ad den mindre vej Frederik Clausens Vænge, uden at skulle vente på åbning af porten. Den sidste kørte kl. 13.34 - altså 34 minutter efter deponiet angiveligt lukkede.

Er kommunen gjort opmærksom på disse åbenlyse og grove brud på indgåede aftaler? Ja. Adskillige gange. Med billeder.

Gør kommunen noget ved det? Tja... De henvender sig til entreprenøren, som lover bod og bedring, forklarer at det med deponiet vist nok var en misforståelse, sender billeder af en kædelukket port og lover (igen, igen), at det ikke sker igen. En time efter står selvsamme port pivåben uden spor af opsynsmand - også i spærretiden. Først to en halv dag efter første henvendelse og adskillige kæmpe lastbilkørsler efter er porten endelig lukket. Så længe det varer denne gang...

Der ligger to integrerede daginstitutioner for enden ad Frederik Clausens vænge og stien til Skovly Mark er færdselsvej for mange af Skovlyskolens elever. Lad os krydse fingre for at ingen børn kommer på tværs af en lastbil i fuld fart.

Regeringen overvejer mulighed for bilfrie søndage. Er det en god idé?