28. september 2021
De danske vådområder, som her Vaserne i Rudersdal Kommune, har igennem mange år været under pres fra blandt andet industrialisering og landbrug.
gallery icon

Se billedserie

De danske vådområder, som her Vaserne i Rudersdal Kommune, har igennem mange år været under pres fra blandt andet industrialisering og landbrug.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De danske vådområder er under pres

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

De danske vådområder er under pres

De danske vådområder har gennem de seneste århundreder været under pres fra både tørvegravning og landbrug. I dag forsøger man at genoprette og oprette nye.

Rudersdal - 28. juli 2021 kl. 16:29
Af Joram G. Menzer

I Danmark har man gennem de seneste par hundrede år drænet, nedlagt eller omlagt mange vådområder, så det i dag er en truet landskabstype.

Det har også betydet, at en stor del af den flora og fauna, som knytter sig til vådområderne, er truet, og i Danmark har man nu fokus på at genetablere eller etablere nye vådområder.

Vådområderne spiller både en rolle for den biologiske mangfoldighed, men også for klimaet er vådområderne vigtige, idet de kan oplagre store mængder kulstof.

En af synderne i forhold til tilbagegangen af vådområderne var tørvegravning, som blandt andet fandt sted under 2. verdenskrig.

Stig Englund, der er biolog i Rudersdal Kommune, forklarer, at man blandt andet i Vaserne har et samarbejde med landmænd om at få deres kreaturer ud på utilgængelige områder, hvilket kan være med til at genskabe lysåbne naturområder.

- Under 2. verdenskrig var der mangel på brændsel, og enhver tørvemose blev simpelthen gennemgravet for at skaffe brændsel. Det betød faktisk også, at man under krigen gjorde nogle ret sensationelle arkæologiske fund, forklarer Niels Peter Stilling, der er forhenværende museumsleder i Søllerød og sidenhen Rudersdal.

Også i naturområdet Vaserne i Rudersdal Kommune, som biolog i kommunen Stig Englund kalder kommunens vigtigste naturområde, blev der gravet tørv.

- Vaserne blev på linje med andre moseområder i den grad brugt til tørvegravning. Det var især noget småborgerne gjorde, fordi de rige formentlig kunne få brænde på andre måder, så tørvegravning havde også en social slagside, siger Niels Peter Stilling.

Pres fra landbruget

Udover den sociale slagside var der naturligvis også den miljømæssige slagside, og man har sandsynligvis helt tilbage fra bronzealderens slutning brugt mosernes tørv som brændsel.

- Tørvegravning havde ikke kun negative konsekvenser, idet tørvegravene også tilførte en variation og dermed blev levested for forskellige arter, siger Stig Englund.

Noget, der til gengæld har haft store negative konsekvenser for vådområderne, har været byudviklingen og ikke mindst landbruget, hvor bønder gennem århundreder har drænet jorden. En fremgangsmåde, der især de seneste 100 år har været udbredt.

De intensivt dyrkede landbrugsarealer byder ikke på lige så høj biodiversitet som søer, moser eller våde enge men ved at etablere nye eller genetablere vådområder, kan man skabe et mere varieret landskab, som kan fremme den biologiske mangfoldighed.

I Vaserne registrerer man, hvor mange mennesker, der bevæger sig ind og ud af det cirka 120 hektar store moseområde. Området er generelt velbesøgt, og under corona-pandemien har man også registreret, at mange har haft lyst til at besøge den danske natur.

Nye vådområder bliver anlagt ved at genoprette de naturlig forhold, hvilket eksempelvis sker ved at genslynge vandløb og hæve vandløbsbunde.

Hjælp fra kreaturer

Initiativer som kreaturgræsning, som man eksempelvis også finder i Vaserne, kan ligeledes være medvirkende til højne biodiversiteten. I Vaserne går der blandt andet vilde heste, som udfører naturpleje året rundt.

- Mange steder er det et samarbejde med landmændene om at få deres kreaturer ud på lidt utilgængelige områder, som gror til, og hvor det naturmæssigt er vigtigt, at de ikke gror til. Kreaturerne tager mange af de græsser og vedplanter, som skyder op og som til sidst vil bemægtige sig områderne, så det er en god måde at genskabe lysåbne naturområder såsom moser og enge på, siger Stig Englund.

Stemmer du til kommunalvalget i år?