16. oktober 2021
Rudersdal Kommunes dårlige placering i undersøgelse af erhvervsvenlighed giver ikke Randi Mondorf søvnløse nætter. Arkivfoto
Rudersdal Kommunes dårlige placering i undersøgelse af erhvervsvenlighed giver ikke Randi Mondorf søvnløse nætter. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dansk Industri: Erhvervsvenlighed er gået tilbage i Rudersdal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansk Industri: Erhvervsvenlighed er gået tilbage i Rudersdal

Bundplacering i undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed betyder ikke alverden, siger udvalgsformand. Forsker er enig.

Rudersdal - 18. september 2021 kl. 11:42
Af Mikkel Brøgger Petersen

I Dansk Industris årlige undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed ligger Rudersdal Kommune med en placering som nummer 81 helt i bund. Undersøgelsen belyser dog ikke det lokale erhvervsliv særlig godt, siger formand en for Erhvervsudvalget Randi Mondorf (V), som påpeger, at de lokale virksomheders præstationer er i top.

Kommunalforsker vurderer, at kommuner som Rudersdal Kommune med mange tilflyttere og en placering tæt på hovedstaden ikke behøver at være synderligt optaget af den dårlige placering.

Partsindlæg

I en pressemeddelelse lyder det fra Dansk Industri, at resultatet "bør vække opmærksomhed" i Rudersdal Kommune, som er gået fra en placering som nummer 76 til nummer 81.

"Undersøgelsen er jo et årligt tilbagevendende partsindlæg, som jeg desværre ikke ser belyser vores erhvervslivs situation særlig godt, endsige bidrager til at flytte nogen ting," siger Randi Mondorf og fortsætter:

"Vi har andre undersøgelser, som viser, at Rudersdal ligger i top i forhold til virksomhedernes præstationer. For virksomhederne lykkes i imponerende grad. For eksempel har Iris Group på eget initiativ lavet en undersøgelse af kommunernes erhvervspræstationer. Her ligger Rudersdal nummer fire i Nordsjælland og 15 på landsplan. Det er der i høj grad grund til at glæde sig over," siger Randi Mondorf.

Presset og udfordret

Dansk Industri vurderer, at der blandt andet er plads til forbedringer, når det kommer til kommunens sagsbehandling i sygedagpenge- og byggesager og en tættere dialog med erhvervslivet.

Om kommunens sagsbehandling siger udvalgsformanden:

"Hele byggesagsbehandlingen er generelt meget presset i hele hovedstadsområdet, og der er mangel på medarbejdere med specialiseret viden om byggesager. Det pres er kun blevet større under corona, hvor mange har valgt at bygge og renovere, nu hvor de ikke kunne rejse. Byggesagsbehandling er en udfordring, som kommunen på flere planer gør sit bedste for at løse. Derfor har vi også indført et fast track for virksomheder, som for eksempek har behov for at flytte, udvide eller midlertidige forandringer i forbindelse med større langsigtede udvidelser. Det kender jeg flere eksempler på virksomheder, der har været meget glade for," siger hun og tilføjer:

"Rudersdal har - ligesom andre kommuner - set en stigning i sygedagpenge i forbindelse med coronapandemien. Det har udfordret sagsbehandlingstiden."

Adspurgt, om Rudersdal Kommune har problemer med at tiltrække virksomheder, svarer Randi Mondorf:

"Vi glæder os over, at vi hver måned kan byde velkommen til cirka 400 nye CVR numre. Der er en generel interesse for at placere sig tæt på hovedstaden såvel som vigtige forsknings- og uddannelsessteder. Som jeg ser det, har Rudersdal en meget attraktiv beliggenhed, hvor der bor mange højt kvalificerede mennesker, og de er tæt på for eksempel DTU og et miljø med andre videnstunge virksomheder."

Kommer af sig selv

Men bør udvalgsformanden tillægge undersøgelsen mere værdi? Nej, vurderer kommunalforsker Roger Buch. Undersøgelsen beskræfter, at kommunerne i og omkring København ikke behøver at gøre noget særligt for at tiltrække virksomheder, fordi det allerede går godt med stor tilflytning af borgere og arbejdspladser.

"Det kan jo lyde lidt kynisk, men det er sådan set rationelt, at når man i hovedstadsområdet kan se, at borgere og arbejdspaldser alligevel strømmer til, hvorfor skulle man så egentlig gøre en ekstra indsats, og hvorfor skulle man bruge penge på at mindske sagsbehandlingstiden," siger han til Berlingske og påpeger, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem erhvervsvenlighed og erhvervsudvikling.

Rejser du til udlandet i år?