22. november 2019
Driftsbudgettet på børne- og skoleområdet er samlet set skåret 147 millioner kroner ned, siger Jacob Jensen (EL) i dette debatindlæg.
Driftsbudgettet på børne- og skoleområdet er samlet set skåret 147 millioner kroner ned, siger Jacob Jensen (EL) i dette debatindlæg.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Et negativt »løft« til børneområdet mener EL

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Et negativt »løft« til børneområdet mener EL
Rudersdal - 07. november 2019 kl. 18:06
Af Jacob Jensen (EL), Medlem af kommunalbestyrelsen i Rudersdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

TV-programmet Detektor forfølger Christiansborg-politikere, når de slynger tal ud for at underbygge deres påstande. Desværre går lokalpolitikere fri. Det ville have været interessant, hvis Detektor kunne tage borgmester Jens Ives påstand under behandling: »Et budget, der så markant understøtter børne- og skoleområdet. Samlet set løftes børneområdet med mere end 100 millioner kroner i budgetperioden«.

Det nu vedtagne børne- og skoles driftsbudget for budgetperioden 2020-2023 er samlet set 4029 millioner kroner. Havde budgettet fastholdt 2018-regnskabstallet, ville beløbet have været 4x1044 = 4176 millioner kroner. Driftsbudgettet er derfor samlet set skåret 147 millioner kroner ned.

Hvad er så sandheden?

Fortsætter de årlige nedskæringer på børne- og skoleområdet, eller får området fremover et »markant løft«?

Budgettet omfatter to dele, drift og anlæg. Når Ive skriver »børne- og skoleområdet samlet set«, så tror man umiddelbart, at »løftet« gælder hele området.

Men de mere end 100 millioner kroner. omfatter kun anlægsbudgettet i budgetperioden på 119 millioner kroner (s. 101 i det tidligere offentliggjorte budgetforslag). Så samlet set modtager børne- og skoleområdet 147 minus 119 = 28 millioner kroner færre penge. Der er derfor ikke noget samlet "løft" på området, kun de sædvanlige nedskæringer på driften.

Næsten halvdelen af anlægsbudgettet, 51,9 millioner kroner, går til nye daginstitutioner til det stigende antal nyfødte. Så sent som 25/9-2019 godkendte kommunalbestyrelsen at sætte Tusindbenhuset, Egebækvej 2 til salg med begrundelsen: "I forbindelse med tilpasning af dagtilbuddene i kommunen til befolkningsudviklingen bliver daginstitutionen nedlagt". Er det en sund økonomihåndtering at nedlægge dagtilbud, når der sker en mindre nedgang i fødselstallet, for snart efter at bygge nye daginstitutioner, når fødselstallet stiger i gen?

Det meste af resten, 42,0 millioner kroner (s.114), går til skoleombygninger i henhold til en ny masterplan for skoler. Strukturændringerne skulle laves på grund af faldende elevtal. Når de større fødselsårgange når skolealderen, skal strukturen så ændres igen ligesom på daginstitutionsområdet?

Trods de påståede bestræbelser på at løfte børne- og skoleområdet skærer Rudersdal fortsat ned på området. Der er ikke taget højde for Danmarks Statistiks prognoser. Børne- og skoleområdet i Rudersdal går en usikker fremtid i møde.