12. juni 2021
Holte Havn, det grønne område, legepladsen og cafeteriet samt et stykke af Vejlesøvej vil til maj næste år danne ramme om Holte Dagen med et væld af aktiviteter. Dagen skulle have været holdt allerede i år, men corona-situationen har gjort, at arrangørerne har valgt at udskyde det hele. Foto: Lars Sandager Ramlow
gallery icon

Se billedserie

Holte Havn, det grønne område, legepladsen og cafeteriet samt et stykke af Vejlesøvej vil til maj næste år danne ramme om Holte Dagen med et væld af aktiviteter. Dagen skulle have været holdt allerede i år, men corona-situationen har gjort, at arrangørerne har valgt at udskyde det hele. Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Corona udskyder Holte Dagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Corona udskyder Holte Dagen

Holte Rotarys stort anlagte arrangement ved Holte Havn er nu udsat et år. Planlægningen fortsætter.

Rudersdal - 07. maj 2021 kl. 04:44
Af Lars Sandager Ramlow

Champagneløb, aktiviteter på Furesøen ud for Holte Havn, boder, musik og MASSER af hygge. Den 29. maj skulle Holte have stået på den anden ende. Holte Rotary havde annonceret det helt nye initiativ »Holte Dagen« med udgangspunkt i et større område omkring Holte Havn. Desværre har Corona-situationen gjort, at det stort anlagte arrangement nu er blevet udskudt til næste år.

- Vi har nu flyttet hele arrangementet til maj 2022. For selv om corona-vaccinen for øjeblikket rulles ud, er der for mange usikkerhedsmomenter, siger Jens Husted Kjær, præsident i Holte Rotary, og en af hovedkræfterne i den otte mand store arbejdsgruppe, der har strikket Holte Dagen sammen.

Udgangspunktet for Holte Dagen er, at man I Holte Rotary synes, der måske er lidt for stille i Holte. Og det er ikke kun det seneste corona-år, der er skyld i det:

- Også før, vi blev udsat for denne pandemi, var området i og omkring Holte lidt fodslæbende. Det selvfølgelig en stationsby og også en »rådhus-by«, men det er ikke en by, man forbinder med et samlet handelsliv og samlende aktiviteter. Det vil vi i Holte Rotary gerne gøre noget ved, og vi har besluttet, at indeværende Rotary-år skal være et år med fokus på det lokale. Det betyder så også, at vi har valgt at støtte udsatte og anbragte børn i lokalområdet frem for at vælge udenlandske projekter, siger Jens Husted Kjær.

Eksempelvis gav Holte Rotary sidste år alene 110.000 kroner til hjælp til grønlandske skolebørn.

Undersøgelser viser, at netop den rette hjælp til at klare sig bedre i skolen kan give udsatte og anbragte børn selvtillid og tro på egne evner, forklarer Jens Husted Kjær, præsident i Holte Rotary, der her ses som nr. 4 fra venstre sammen med bestyrelsen i Holte Rotary i Holte Havn. Foto: Jesper Winther Andersen

80 anbragte i Rudersdal

- Det er faktisk kommet bag på os i Holte Rotary, at der i vores velhaverkommune, Rudersdal, er 80 anbragte børn - det vil sige børn, som bor uden for hjemmet. Man skulle jo mene, at netop her hos os bør alt være fryd og gammen. Men sådan fungerer det ikke i praksis, og der kan være mange grunde til, at børn må sættes i familiepleje, påpeger Jens Husted Kjær.

Han er derfor stolt og glad for, at hans klub har valgt netop udsatte og anbragte lokale børn som særligt indsatsområde.

- Anbragte børn har oftere faglige vanskeligheder og sociale udfordringer og trives ofte dårligere end andre børn. Anbragte børn har behov for ekstra understøttelse af deres læring. Og Rudersdal Kommune ser det som helt afgørende at styrke udsatte børns læring. Uddannelse er den enkeltstående faktor, der har størst betydning for udsatte børns ungdomsuddannelse og senere voksenliv. Det er derfor også glædeligt at Rudersdal Kommune har særligt fokus på, at udsatte og anbragte børns læring skal skærpes, understreger Rotary-præsidenten.

- Det er vigtigt at slå fast, at den hjælp, Holte Rotary vil yde, er en hjælp, som kommer ud over, hvad kommunen allerede kan tilbyde, pointerer Jens Husted Kjær.

Holte Dagen, der nu er udskudt et år, skal være med til at rejse penge det gode formål - og planlægningen af næste års arrangement fortsætter. For det bliver »stort«, reklamerer Jens Husted Kjær.

»Holte Dagen« som Holte Rotary, Rudersdal Erhvervsforening m.fl. står bag, er udskudt. Den festlige Vedbæk Garde inviteres i stedet til næste år. Det samme gør borgmesteren, en masse musik, underholdning og aktiviteter. Dagen holdes ved Holte Havn og har foruden at sætte liv i Holte den godgørende vinkel, at der samles penge ind til udsatte børn i Rudersdal. Foto: Jesper Winther Andersen

Kæmpe arrangement

- Der bliver musik ad libitum, et væld af aktiviteter, indmarch ved Vedbæk Garden, gratis soft-ice til børnene, og så vil vi stå for et champagne-løb - for vi er vel i Holte - hvor der vil være et boblende glas ved posterne. Vi får også besøg af kendte kunstnere, underholdning, street-food og meget, meget mere. En del af Vejlesøvej spærres af til formålet, oplyser Rotary-præsidenten.

Der har allerede været arbejdet på højtryk med at få programmet fastlagt, og det meste var klappet og klart, da usikkerhed omkring Corona-situationen gjorde, at der måtte skæres igennem, og en udsættelse til næste år blev besluttet.

Det ærgrer blandt andre formanden for Rudersdal Erhvervsforening, Jesper Winther Andersen:

Blandt dem, der går aktivt ind i projektet, er Rudersdal Erhvervsforening, der gerne vil markere sig mere i Holte-området. Formanden for erhvervsforeningen, Jesper Winther Andersen, er også medlem af Holte Rotary, og et samarbejde kom derfor hurtigt i stand. Foto: Lars Sandager Ramlow

Godt formål og liv i kludene

- Det kan desværre ikke være anderledes, men mange virksomheder og næringsdrivende havde allerede givet udtryk for, at de ville støtte det gode formål. Ja faktisk de to gode formål - altså støtte udsatte og anbragte børn i kommunen samtidig med, at man fik sat lidt liv i kludene i Holte. Heldigvis har de fleste udtrykt, at de nok skal støtte næste års arrangement, og flere håber samtidig, at det bliver et tilbagevendende arrangement, siger Jesper Winther Andersen.

Den kommende præsident i Holte Rotary, Mette Vind, har allerede bedyret, at hun fuldt og helt vil gå ind for projektet, og den otte mand store arbejdsgruppe, der allerede har fået meget op at stå, står også klar til at fortsætte efter sommerferien for at sikre, at det kommer en »særligt« festlig dag i Holte næste år.

Hvor langt tror du Danmark når ved EM