19. september 2019
Huset på Sundvej er for nylig solgt til de tidligere lejere - og det kommer de til at tjene rigtig godt på, skriver Ekstra Bladet.
Huset på Sundvej er for nylig solgt til de tidligere lejere - og det kommer de til at tjene rigtig godt på, skriver Ekstra Bladet.
Foto: Thomas Arnbo
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Breda-palæ er købt af lejerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Breda-palæ er købt af lejerne
Opdateret 13. maj 2013 kl. 06:15
Rudersdal - 11. maj 2013 kl. 18:22
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Rudersdal: Beboerne i Breda-fondens hus på Sundvej, som blandt andre tæller Erik Fabrins familiemedlemmer, har købt palæet til foræringspris. Det skriver Ekstra Bladet.

109 millioner kroner. Så meget står Erik Fabrins børn, venner, politiske bekendte samt en række andre heldige andelshavere i fællesskab til at tjene i en bemærkelsesværdig sag om kammerateri og forfordeling af luksuslejligheder ved Strandvejen. Som borgmester i Søllerød og senere Rudersdal Kommune, har Erik Fabrin i mere end 20 år siddet som formand i Breda-Fonden, hvor han har håndplukket, hvem der fik mulighed for at leje fondens attraktive lejligheder i den indtil for nylig fondsejede ejendom også kaldet Strandpalæet på Sundvej i Hellerup. En magt Fabrin i høj grad udnyttede til gennem årene at placere venner og familie i mange af ejendommens lejligheder, som det også tidligere er omtalt i Frederiksborg Amts Avis.

arrow Læs også: Breda-sagen er en taber-sag

Ejendommen er nu blevet solgt til de tidligere lejere i ejendommen, som i fremtiden kommer til at tjene millioner af kroner på ejendomskøbet. Det vurderer valuar og statsautoriseret ejendomsmægler, Lars Wismann.

- Erik Fabrins børn og de øvrige andelshavere står i fællesskab til at kunne score en kæmpe gevinst ved købet af Strandpalæet. Når de senere vil sælge deres andelsbeviser, står de samlet til at kunne tjene op mod 109 millioner kroner på ejendommen. Det er en ren foræring, siger Lars Wismann til Ekstra Bladet.

Lejerne betalte 60,5 millioner kroner for den 6.320 kvadratmeter store ejendom, da de købte den i 2012. Det svarer til en kvadratmeterpris på 9.600 kroner. Til sammenligning viser en gennemgang af priserne i området, som Ekstra Bladet har foretaget i samarbejde med Wissman Proberty Consult, at kvadratmeterprisen på lignende ejendomme ligger på omkring 36.700 kroner.

Ved salget blev ejendommen konverteret til en andelsforening. På den måde kan andelshaverne se frem til at scorer en milliongevinst afhængig af, hvor stor den lejlighed er, de har købt andel i, når de på et senere tidspunkt vil sælge.

Erik Fabrin selv mener ikke, at der er nogen problemer i, hverken måden lejlighederne er blevet fordelt på, eller måden fonden er blevet drevet.

- Der er regler for, hvor meget man kan tage i leje for sådanne lejligheder. Lejen i ejendommen er blevet fastsat i henhold til reglerne i boligreguleringsloven, og vi har derfor ikke kunne tjene flere penge på huslejen, end vi gjorde, siger Erik Fabrin til Ekstra Bladet.

arrow Ballade om luksuslejligheder
23. november 2010 kl. 10:00 Opdateret: kl. 23:05
arrow Fabrins børn kan score kassen
23. oktober 2010 kl. 06:00 Opdateret: kl. 12:27
arrow ANALYSE: Problematisk for Fabrin
23. oktober 2010 kl. 06:00 Opdateret: kl. 17:38

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.