17. oktober 2021
Enhedslisten har foreslået en skattestigning på 1,2 procentpoint. Et forslag, som ikke møder stor opbakning, og borgmester Jens Ive (V) kalder det »det glade vanvid«. Forslaget blev behandlet på onsdagens møde i kommunalbestyrelsen. Foto: Joram G. Menzer
Enhedslisten har foreslået en skattestigning på 1,2 procentpoint. Et forslag, som ikke møder stor opbakning, og borgmester Jens Ive (V) kalder det »det glade vanvid«. Forslaget blev behandlet på onsdagens møde i kommunalbestyrelsen. Foto: Joram G. Menzer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmester om skatte-forslag fra EL: Det glade vanvid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester om skatte-forslag fra EL: Det glade vanvid
Rudersdal - 30. august 2019 kl. 17:17
Af Joram G. Menzer

Enhedslisten har foreslået en skattestigning, så der kan blive råd til velfærden. Borgemster Jens Ive (V) mener, at det er »det glade vanvid«, mens konservative kalder det »galimatias«.

Enhedslisten har foreslået en skattestigning på 1,2 procentpoint fra de nuværende 22,5 procent til 23,7. Forslaget blive behandlet ved onsdagens kommunalbestyrelsesmøde, hvor det ikke mødte megen rosende.

- Kommunens økonomi står meget dårligt til. Vi er den andendårligst stillede kommune i landet, når det kommer til likviditet, og der er ikke penge nok til velfærden, siger Jacob Jensen (EL).

I Enhedslistens forslag hedder det blandt andet:

»I det foreliggende budgetforslag for 2020 er budgetterne for velfærdsområderne børn og skole samt social og sundhed skåret ned med henholdsvis 23 og 58 millioner kroner i forhold til regnskabet for 2018, dvs. i alt 81 millioner kroner. Enhedslisten finder det uforsvarligt at foretage yderligere nedskæringer i en situation, hvor Rudersdal i dag ikke kan yde samme velfærdsservice, som andre kommuner i landet kan«.

- Vi er en af Danmarks rigeste kommuner, og vi har landets femte laveste skatteprocent, så jeg mener godt, at noget velfærd kan betales via en skattestigning. Men Venstre lover jo begge dele; mindre skat og højere velfærd. Det er et mysterie, hvordan de vil få det til at hænge sammen, og det kan de jo heller ikke, siger Jacob Jensen.

I Venstre er man langt fra begejstrede for forslaget.

- Det er det glade vanvid, lyder det således fra borgmester Jens Ive (V).

Han fortsætter:

- Vi har jo fået et særligt statsligt tilskud, som bortfalder, hvis vi laver skatteforhøjelser. Det vil sige, at inden vi overhovedet starter med den forøgede udligning som følge af en skatteforhøjelse, så skal vi betale 47 millioner kroner i straf til staten. Så det giver overhovedet ingen mening.

Ifølge borgmesteren forklarede han på onsdagens kommunalbestyrelsesmøde denne sammenhæng til Jacob Jensen, men det »interesserede ham overhovedet ikke«, siger Jens Ive.

Den konservative gruppeformand, Birgitte Schjerning Povlsen, lægger heller ikke fingre imellem, når hun skal vurdere forslaget.

- Det er ikke et forslag, vi på nogen som helst måde kan støtte op om. Grundlæggende er det vores holdning, at pengene ligger bedst i borgernes lommer, og vi ser det som vores opgave at fastholde dem der længst muligt, siger Birgitte Schjerning Povlsen, der fortsætter.

- I forvejen skal man jo vide, at der er lagt skatteforøgelser ind fra 2021 og frem, så derfor giver det slet ikke mening. Regnestykket blev helt tydeligt på kommunalbestyrelsesmødet og ud af den skatteforhøjelse, som Enhedslisten vil ansøge om i år og for 2020, skulle man aflevere de 47 millioner tilbage, så det virker sådan lidt galimatias.

Court Møller (R) mener, at Enhedslistens forslag er et forsøg på at score billige point.

- Radikale Venstre har overhovedet ingen sympati for det forslag. Det ville være fuldstændig vanvittigt at sende 47 millioner kroner ud af kommunen. Det er fuldstændig hul i hovedet, og jeg kan godt have en fornemmelse af, at Jacob Jensen kommer med forslaget for at skabe en fortælling om, at Enhedslisten vil lave skattestigninger for at gøre noget for borgernes velfærd og service. Men det er på så dårligt et grundlag, at det mere fremstår som et statement. Jeg synes, at det er et forsøg på at score billige point, siger Court Møller.

Liberal Alliances Elisabeth Ildal afviser ligeledes forslaget.

- Skattestigninger som foreslået af Enhedslisten kommer aldrig nogensinde til at ske med Liberal Alliances stemme. Der kan spares masser af steder, og det handler om at gøre tingene på en anden måde. Det handler om at prioritere, siger Elisabeth Ildal.

Axel Bredsdorff fra Lokallisten beklager, at Jacob Jensen nok ikke har haft helt styr på sagens faktuelle omstændigheder.

- Forslaget af desværre stillet i en forkert kontekst, fordi man ikke i år kan søge om en skattestigning. Det kunne man for to år siden, og det, troede Jacob stadig, var gældende. Men der er ikke nogen pulje til skattestigninger i kommuneaftalen fra sidste år, så præmissen var forkert, siger Axel Bredsdorff, der dog ikke er afvisende overfor en fremtidig skattestigning.

- Vi har jo talt om en skattestigning på 0,6 procentpoint og ikke 1,2, som Enhedslisten foreslog. Men hvis man laver den på 0,6 i år, så får vi praktisk talt ikke nogen af pengene. Vi ville få 66 millioner kroner ind, men vi ville få frataget de 47 i udligning. Ved kommunalbestyrelses- mødet var det vigtigt for os at markere, at vi føler os forpligtet i forhold til den budgetaftale, vi har lavet, hvor vi opererer med, at vi inden 2023 skal have skaffet indtægter for 60 millioner kroner, og der er vi positivt indstillet på at hæve skatten med 0,6 procentpoint i 2021, siger Axel Bredsdorff.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Socialdemokratiet.

Rejser du til udlandet i år?