24. januar 2020
Rudersdals borgmester, Jens Ive (V). Foto: Lars Sandager Ramlow
Rudersdals borgmester, Jens Ive (V). Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmester: Drab har intet med skole at gøre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester: Drab har intet med skole at gøre
Rudersdal - 13. december 2019 kl. 12:59
Af Lars Sandager Ramlow
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Torsdag aften blev en ung mand knivstukket ud for Rema 1000 i Birkerød. Han er efterfølgende afgået ved døden. I den anledning udtaler Rudersdals borgmester Jens Ive (V):

arrow Læs også: Knivdrab i Birkerød: Mand fængslet i fire uger

- Mine tanker går først og fremmest til den dræbtes familie, der på voldsom vis har fået revet en søn væk. Det forekommer meningsløst, at en ung mands liv nu er afsluttet på så brutal vis.

Ifølge Politiet fandt episoden sted i nærheden af Rema 1000 på Bistrupvej, hvorfra offeret formodentlig flygtede og siden blev fundet ud for Birkerød Skole.

- Det er selvfølgelig chokerende, når en så ulykkelig hændelse indledningsvis af pressen kobles til Birkerød Skole. Men det står nu helt klart, at der ingen forbindelse har været mellem hændelsen og skolen. Således har børn som voksne på Birkerød Skole på intet tidspunkt været truet. Og for mig er det nu helt afgørende, at vi får kommunikeret til børnene og deres forældre, så ingen unødigt skal føle sig bekymrede, slår borgmesteren fast.

Rudersdal Kommune er i løbende og konstruktiv dialog med politiet i forbindelse med deres igangværende efterforskning af sagen. Politiet oplyser, at det er et tilfælde, at drabet er sket i Birkerød og at det ikke er banderelateret.

arrow 27-årig mand er varetægtsfængslet i drabssag
13. december 2019 kl. 18:40 Opdateret: kl. 18:40
arrow 21-årig drabs-mistænkt løsladt
13. december 2019 kl. 16:05 Opdateret: kl. 16:05
arrow 21-årig anholdt i drabssag i Birkerød
13. december 2019 kl. 09:21 Opdateret: kl. 16:13