19. juli 2019
Et borgerinitiativ - Grøn Natur - sørger for, at holde naturen i Rudersdal så ren og pæn som muligt. Foto: Kenn Thomsen
Et borgerinitiativ - Grøn Natur - sørger for, at holde naturen i Rudersdal så ren og pæn som muligt. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgerne hjælper med at holde naturen ren og pæn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgerne hjælper med at holde naturen ren og pæn
Rudersdal - 24. januar 2019 kl. 06:17
Af Joram G. Menzer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En solrig lørdag i oktober brugte en lille gruppe frivillige eftermiddagen på at samle affald sammen i Nærum, og affaldssamlingen var den første officielle tur for det nye borgerinitiativ Grøn Natur, der hjælper med at holde Rudersdal ren og pæn. Det skriver Rudersdal Kommune i en pressemeddelelse.

Initiativet Grøn Natur startede som en Facebook-gruppe, efter at den ene af initiativtageren, Bo Berthelsen, var begyndt at samle skrald, når han var ude at gå.

- Når jeg alligevel var ude at gå, krævede det ikke meget af mig at tage en pose med og samle det skrald op, som jeg så på vejen, siger Bo Berthelsen.

Han fortsætter:

- Det gav mig idéen til at starte Facebook-gruppen, så flere kan være med til at bidrage. For vi har alle et ansvar for at holde Rudersdal ren.

Indtil videre er det blevet til seks affaldsindsamlinger og mange fyldte poser for Grøn Natur, og der kommer ifølge pressemeddelelsen løbende flere frivillige med.

Der er dog altid plads til flere hjælpende hænder, understreger Bo Berthelsen.

- Det skal ikke være hårdt arbejde at gå rundt og samle affald. I stedet opfordrer vi alle - unge som gamle - til at komme og give en hånd med og få et par hyggelige timer og lidt motion og lære børnene om affald eller bare nyde den friske luft, forklarer den anden af initiativtagerne Sven Åge Harup-Hansen, der slutter med en slet skjult opfordring:

- Vi har altid en kop kaffe på kanden.

Grøn Natur er et selvstændigt initiativ, som Rudersdal Kommune støtter op om, og Teknik og Miljø har hjulpet med logo, indkøb af veste og udstyr til opsamling af affald.

- Det er et rigtig godt initiativ, hvor vi kan se, hvordan en lille gruppe borgere er med til at gøre en stor forskel, siger formanden for Miljø- og Teknikudvalget, Court Møller (R).

Han tilføjer:

- Vi bor allerede i en smuk kommune, men vi kan ikke nå ud i alle hjørner, og mange veje og områder er grundejernes ansvar at holde ren. Derfor er det prisværdigt, når borgerne selv er med til at give en hjælpende hånd. Jeg håber, at flere vil bakke op om initiativet og bruge et par timer på at holde naturen ren.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.