21. juni 2018
Her spiller unge fra Rudersdal Live i Præstegårdslunden ved årets Birkerød Kulturnat. De vender tilbage til kulturnatten næste år.
Her spiller unge fra Rudersdal Live i Præstegårdslunden ved årets Birkerød Kulturnat. De vender tilbage til kulturnatten næste år.
Foto: Alberte Søndergaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Birkerød Kulturnat tilbage i september

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Birkerød Kulturnat tilbage i september
Rudersdal - 24. november 2014 kl. 07:15
Af Niels Hofma
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Til næste år bliver Birkerød Kulturnat fredag den 11. september om aftenen. Efter mange gode tilbagemeldinger på mail, og til det offentlige evalueringsmøde, har Rudersdal Kulturparaply besluttet, at kulturnatten igen bliver i september. Der var klar opbakning til, at det skulle ligge i september og en vis opbakning til, at det skal ligge på en fredag.

Det var kun forholdsvist få butikker, der nåede at komme med til kulturnatten i 2014. Nu har Handelsstandsforeningen imidlertid udtrykt et klart engagement i at ville være med i samarbejdet om næste kulturnat.

- Butikkernes tilsagn om at ville være med, er vi meget glade for. Det har været klart medvirkende til, at det til næste år igen ligger på en fredag, udtaler Kaj Elkrog, formand for Rudersdal Kulturparaply.

Erfaringerne fra i år viser dog, at det er nødvendigt at starte senere på dagen. I år startede mange allerede klokken 15. Det gav i flere tilfælde for få besøgende til de første arrangementer.

Natmusik i Præstegårdslunden var en succesfuld nyhed ved kulturnatten i september. Det var den unge Andreas Graham fra koncertarrangørerne Rudersdal Live, der havde taget initiativ til denne nyskabelse. Planen er, at de unge vil arrangere noget tilsvarende igen til næste år.

- Det er vigtigt for at få de unge med i denne fælles fejring af kulturen, understreger Jack Otto Kristensen, koordinator for kulturnatten.

- I det hele taget vil der også næste år være fokus på, at få så mange slags kultur med som overhovedet muligt. I den forbindelse er det også vigtigt i endnu højere grad at involvere ildsjæle fra hele kommunen, fortsætter Jack Otto Kristensen.

Se mere på Rudersdal Kulturparaplys hjemmeside.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk