21. februar 2019
Det er 21. gang, at Røde Kors Birkerød afholder modeshow. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Det er 21. gang, at Røde Kors Birkerød afholder modeshow. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder og video: Genbrugsguld fik nyt liv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder og video: Genbrugsguld fik nyt liv
Rudersdal - 04. februar 2019 kl. 12:35
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med glæde i øjnene og et underspillet smil indtager modellen scenen i Toftevangskolens festsal, og flere fotografer lægger sig på lur blandt tilskuerne for at få et rent skud. Hun går ned ad gulvet, og hovederne vender sig efter hende.

Søndag inviterede Røde Kors Birkerød til Modeshow på Toftevangskolen, og her mødte mange nysgerrige op for at se det funklende genbrugsguld, der ikke kan benævnes anderledes, når sortimentet blandt andet byder på sælskindsjakker, Armani-jakkesæt og stilletter fra Burberry.

Model efter model viste det donerede tøj frem for de omkring 150 tilskuere, der ivrigt hviskede til sidemanden, når noget så interessant ud.

- Fremmødet er virkelig dejligt, fortæller Jette Vestergaard, der er næstformand hos Røde Kors Birkerød, kort inden modeshowet begynder.

Hun har sammen med en anden Vestergaard fra Røde Kors Birkerød, nemlig Kirsten Vestergaard, arrangeret søndagens modeshow.

- Vi vil samle ind til hjælpearbejdet i Danmark, og derfor er det dejligt, at der kommer så mange siger Jette Vestergaard, og understreger, at showet ikke kunne have været afholdt, hvis det ikke var for de flotte donationer til Røde Kors Birkerød og de mange frivillige, der har lagt hårdt arbejde i showet.

En af de frivillige, som står klar søndag, er Rosalina Refner, der har meldt sig som model til modeshowet. Hun er sygeplejerske til hverdag, og en smule nervøs, da Frederiksborg Amts Avis møder hende kort før showets begyndelse.

- Det er dejligt at være her, men jeg har lidt lampefeber, siger Rosalina Refner med et smil, inden hun fortsætter.

- Jeg har prøvet det før, så det går over, siger hun.

For Rosalina Refner er det femte gang, hun er frivillig model til showet, og hun fortæller, at det både er rart at hjælpe og rigtigt sjovt imens.

- Jeg gør det, fordi det er sjovt, men det er også for at støtte Kirsten og Jette, der gør et kæmpe stykke arbejde, lyder det fra modellen, inden hun med et grin udbryder:

- Det er også én gang om året, hvor man kan føre sig lidt frem.

Og det gør Rosalina Refner og de ni andre modeller kort efter. Catwalken bliver indtaget, mens de fremmødte spejder efter røverkøb, og det donerede tøj får nyt liv.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk