17. januar 2020
Med to DJ?s i studentervognen var der aldrig et stille eller kedeligt øjeblik i vognen. Studenterne skrålede med på sangene til fornøjelse for de forbipasserende.
gallery icon

Se billedserie

Med to DJ?s i studentervognen var der aldrig et stille eller kedeligt øjeblik i vognen. Studenterne skrålede med på sangene til fornøjelse for de forbipasserende.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: BILLEDSERIE: På vogntur med 3.e

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

BILLEDSERIE: På vogntur med 3.e
Opdateret 28. juni 2019 kl. 20:07
Rudersdal - 28. juni 2019 kl. 19:57
Af Camilla Sørensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Fra 0. klasse og frem til nu har det været fastlagt, hvad man skal. Det er først nu, at vi for alvor er frie til selv at træffe beslutninger om, hvad der skal ske, siger Rasmus Mønsted lidt tænksomt, mens han sidder på en solrig bænk i en have på Vibeengen i Birkerød sammen med klassekammeraten Anton Holsøe-Mortensen. De er begge netop dimmiteret fra Birkerød Gymnasium og fremtiden ligger nu åben. Netop det er befriende, men også en smule angstprovokerende, fortæller Rasmus Mønsted:

arrow Læs også: BILLEDSERIE: Her er de 373 studenter fra Birkerød Gymnasium

- Det er fedt på en skræmmende måde. Han har planer om at holde et sabbatår eller to, hvor han vil arbejde, tage på en rejse og finde ud af, hvad fremtiden ellers skal byde på.

For Anton Holsøe-Mortensen er fremtiden mere fastlagt. Han skal studere økonomi på Københavns Universitet efter sommerferien, men for nu skal hovedet slås fra.

- Det bedste lige nu er fraværet af tanker, siger han. Og der er god mulighed for at skrue ned for tankeniveauet netop i dag, hvor den står på studenterkørsel for dem begge og de øvrige studenter fra 3.e.

Programmet er pakket for klassen. De skal inden midnat nå 29 besøg hos familierne af cirka 15 minutters varighed. Der gik heller ikke længe efter dimissionen på Birkerød Gymnasium fredag formiddag, før studenterne hoppede op i studentervognen klar til at fejre tre gode og slidsomme år på gymnasiet.

I den ene ende af vognen står to DJ's ved en pult og sørger for, at lydniveauet kan leve op til studenternes høje humør. De hopper alle op og ned i takt med bassen, mens de synger med på sangene af deres lungers fulde kraft.

For manges vedkommende har den stået på fester og våde nætter siden tirsdag, hvor de fik overstået deres sidste eksamen. Max Gulbech forsøgte at gå tidligt i seng i går aftes, men de mange sene fester forhindrede en tidlig søvn.

- Jeg gik i seng klokken 23.00 i går, men jeg faldt først i søvn omkring klokken 04.00. Min døgnrytme er fuldstændigt vendt siden tirsdag, fortæller han.

Klik ovenfor gennem billederne og få et indtryk af klassens festlige vogntur, som den så ud først på dagen.