16. juli 2020
Intet var helt som det plejer, da årets studenter fredag blev sendt af sted fra Birkerød Gymnasium. Men en fejring fik de da, og den traditionelle tur i studentervogn blev de heller ikke snydt for. Foto: Mikkel Svinth Rødgaard
gallery icon

Se billedserie

Intet var helt som det plejer, da årets studenter fredag blev sendt af sted fra Birkerød Gymnasium. Men en fejring fik de da, og den traditionelle tur i studentervogn blev de heller ikke snydt for. Foto: Mikkel Svinth Rødgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: BILLEDSERIE: Her er talen fra rektor til Birkerøds studenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

BILLEDSERIE: Her er talen fra rektor til Birkerøds studenter
Opdateret 26. juni 2020 kl. 14:21
Rudersdal - 26. juni 2020 kl. 14:19
Af Anders Kloppenborg, rektor på Birkerød Gymnasium
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kære studenter. Så fik dette mærkelige skoleår da endelig en afslutning. Nu sidder vi sammen her til jeres dimission, og igen er det som siden begyndelsen af marts på en ny og uvant måde, hvor vi nok hver især må knibe os i armen og spørge os selv, sådan lidt mere dybt: hvad er det dog, der sker?

Hvad mange studenterårgange i tidens løb har drømt om, og som er skildret indgående i Hans Scherfigs berømte roman: Det forsømte forår - ikke at skulle forsømme et forår ved at sidde blegsotige og blegnæbede med snuden ned i bøgerne for at forberede sig til en perlerække af eksaminer - det blev jeres virkelighed.

Og det er mit indtryk, at godt nok har der været skrevet i medierne om, hvor ærgerligt og ufestligt det er, ikke at skulle til eksaminer i sædvanligt omfang, men at mange af jer har været og er mere end glade for, at det er faldet sådan ud. Appelsinen er røget i turbanen med solide og fortjente årskarakterer, som det ikke har været nødvendigt at udfordre berettigelsen af ved også at skulle have testet disses validitet ved en eksamen.

Körperkultur

I Hans Scherfigs roman var der for de unge gymnasieelever på Metropolitanskolen meget langt til bægerklang, og til det man på tysk kalder Körperkultur, I ved - og sådan har det jo også været for jer artige og samfundssindsudvisende unge vordende studenter, hvis man skulle tro på, hvad rektorer og andre gode folk har sagt om jeres adfærd i coronatiden.

Nu forholder det sig imidlertid sådan, at vi lever i en overvågningstid, og fra mine mange lytte- og observationsposter er der i hele perioden indløbet indberetninger, som er blevet bekræftet at mit korps af meddelere om, at det ikke har skortet på bægerklang og Körperkultur, og hvad sig dertil hører. Så der har været langt til det forsømte forår.

Men I skal have den ros, at det er lykkedes at hengive jer til disse laster under horisonten, og som jeg altid har sagt til de af jer, der har været på mit kontor vedr. forhold i den kedelige ende af skalaen, så skal man sørge for, når trangen til at bryde gældende regler melder sig med uimodståelig kraft, at regelbruddet ikke opdages.

Det har I været gode til her under coronaen, som jo har været en LANG eksamensperiode i netop denne disciplin. I har således båret dygtigt med til den fælles udviste ansvarlige samfundsmæssige adfærd, som vi danskere er så stolte af, at vi har kunnet præstere. Og belønningen har I fået, salvet af regeringens koordinationsudvalg med statsministeren i spidsen, og fremført af undervisningsministeren med begejstring om egne minder fra - ja, studenterkørslen, som venter på jer inden for en halv time.

At prisen for dette så er blevet, at vi kun kan fejre jer klassevis, at I ikke bliver udsat for danske sommersange, og at I må undvære min lange tale - som I selvfølgelig havde glædet jer meget til - er en pris jeg føler mig overbevist om, at I bærer med lethed og måske endda med glæde. I slipper imidlertid ikke for at par alvorsord, inden I stormer jeres køretøj og angriber de depoter, der findes i dem.

Et par alvorsord

Til trods for corona og klimaudfordring og de fremtidsbekymringer, som altid har præget menneskene på alle tidspunkter i menneskehedens historie, så bliver vi nødt til at slå fast sammen, at I har været privilegerede i jeres tid på BG. I har været omgivet af lærere, der er højt uddannede eksperter inden for deres fag helt på niveau med de eksperter, som træder frem i offentligheden.

Jeres lærere har viet deres liv til at give deres kompetencer videre til Jer, og deres succeskriterier er, at det lykkes, og at I bliver deres ligemænd og i bedste tilfælde overstråler dem.

Derfor står I i dag som studenter fra BG som ressourcestærke unge med et større ansvar end så mange andre. At opretholde et humanistisk og civiliseret samfund kræver aktiv indsats af alle borgere. Ingen kan sige sig fri. Historien - som I kender den fra faget historie - er ikke et abstrakt begreb. Den er summen af alle menneskers gøren, laden og laden-stå-til. Derfor bliver også jeres bidrag i det liv I kommer til at leve afgørende for, hvad vej verden går.

Det skal være mit og skolens håb, at I tør tage ansvaret på jer, og at det i takt med jeres modning vil falde jer naturligt at tage ansvar for de helheder og fællesskaber, I indgår i.

Indianerordsprog

For at have en ramme at sætte disse ord og formaninger ind i, så lad os kort dvæle ved nogle indianske ordsprog. De rummer en livs- og omverdensforståelse, som vi alle kan lære meget af, og som det er nødvendigt at lytte til her i overgangen fra coronatidens nedlukning af samfundet til den fulde genåbning af det. En genåbning, som ser ud til vil bestå i bevidstløst at give den traditionelle materialistiske vækst et skud vitaminer, så den når uanede højder på så kort tid som muligt:

De lyder som følger: »Først efter at det sidste træ er fældet, den sidste flod er forurenet og den sidste fisk er fanget, vil I (den hvide mand) erkende, at man ikke kan spise penge«.

Vi arver ikke Jorden af vores forfædre, vi låner den af vores børn. Alting på jorden har et formål, hver sygdom har en urt, der kan kurere den, og hvert menneske har en mission. Tilværelsen er et uimodståeligt tilbud, som vi kun får en gang. Den skal bruges, men ej blot til lyst. Det er en kunst at bruge sin tilværelse rigtigt, og det vil heller ikke lykkes for jer altid, som det ikke er lykkedes for os andre.

Men vi har en fælles forpligtelse til at stå op hver dag, spytte i næverne og gøre en indsats, der rækker længere ud end os selv. Hvad det endelige resultat af vores anstrengelser bliver, kan vi ikke vide, men Piet Heins indramning af mulighederne i følgende digt, kan måske give et fingerpeg:

Ingen vil holde dig fast ved det ansvar du sviger. Ingen vil kunne bevise, hvad du har forsømt. Men dét bliver din andel i kommende menneskeriger: Skæbner som tynges i knæ - eller frigjorte stiger Ud af den dåd du har øvet - den drøm du har drømt.

Held og lykke med Jer.

Note fra redaktionen

Normalt holder Birkerød Gymnasium sin dimissionsfest i Birkerød Idrætscenter med deltagelse af alle skolens næsten 400 studenter med familie og pårørende. Men sådan var det ikke i år. På grund af Corona-situationen blev dimissionen holdt klassevis på skolen, hvor rektor Anders Kloppenborg holdt ovenstående tale for hver enkelt klasse med familie og pårørende - i alt ni gange.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?