28. oktober 2020
Jonathan Hartmann, der er opvokset i Birkerød, er til denne sæson blevet analytiker for klubbens 1. divisionshold og cheftræner for klubbens U/15-hold. Han er ikke i tvivl om, at fodbold er det sjoveste i verden.  Foto: Joram G. Menzer
gallery icon

Se billedserie

Jonathan Hartmann, der er opvokset i Birkerød, er til denne sæson blevet analytiker for klubbens 1. divisionshold og cheftræner for klubbens U/15-hold. Han er ikke i tvivl om, at fodbold er det sjoveste i verden. Foto: Joram G. Menzer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: BILLEDESERIE: Jonathan arbejder med fodbold fra morgen til aften

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

BILLEDESERIE: Jonathan arbejder med fodbold fra morgen til aften
Rudersdal - 24. juli 2018 kl. 06:13
Af Joram G. Menzer

27-årige Jonathan Hartmann, der trådte sine barnefodboldstøvler i Skjold Birkerød, er i denne sæson blevet ansat som analytiker for Lyngby Boldklubs 1. divisionshold og cheftræner for klubbens U/15 drenge.

- Nu er det her min arbejdsplads fra morgen til aften, siger Jonathan Hartmann, da han tager imod på Lyngby Boldklubs anlæg.

Glæden ved den ytring er svær at overse, og Jonathan Hartmann lægger da heller ikke skjul på, at han er godt tilfreds med tilværelsen som fuldtidsansat i klubben.

- I bund og grund synes jeg jo, at fodbold er det sjoveste i verden, og selvom det nu er et fuldtidsarbejde, så føles det ikke som om, at jeg skal på arbejde, når jeg står op om morgenen og tager af sted, siger Jonathan Hartmann, der er vokset op i Birkerød, hvor han siden cirka fem-årsalderen spillede i Skjold Birkerød.

Hjemmet delte han med to yngre brødre samt sin mor og far, og fodbold var ofte i fokus i hjemmet, hvor både faren og hele drengeflokken spillede fodbold.

- Hvis ikke vi diskuterede fodbold ved middagsbordet, så var det, fordi vi så en fodboldkamp i fjernsynet, siger Jonathan Hartmann, der også tog hul på trænergerningen i Skjold Birkerød.

For cirka tre år siden blev han kontaktet af Lyngby Boldklub, som gerne ville have ham som assistent-træner for klubbens U/17-hold. Han slog til og kan altså nu skrive cheftræner for U/15-holdet og analytiker for 1. divisionsholdet på visitkortet.

Jonathan Hartmann mener, at en dygtig træner både har styr på det taktiske samt det menneskelige.

- Det vigtigste som træner er, at man kan lære fra sig. Derunder ligger kommunikation og formidling. Man kan være nok så taktisk dygtig, men hvis man ikke kan kommunikere med sine spillere, bliver det meget svært. Man skal kunne påvirke mennesker og overbevise dem om, at man har ret, siger Jonathan Hartmann.

Læs hele artiklen i Frederiksborg Amts Avis tirsdag.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?