20. oktober 2019
Medicinalvirksomheden ALK i DTU Science Park havde fredag inviteret 160 nordsjællandske gymnasieelver til Forskningens Dag. Alle eleverne går på naturvidenskabelige studieretninger, og virksomheden håber, at man netop har haft besøg af fremtidig ansatte. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Medicinalvirksomheden ALK i DTU Science Park havde fredag inviteret 160 nordsjællandske gymnasieelver til Forskningens Dag. Alle eleverne går på naturvidenskabelige studieretninger, og virksomheden håber, at man netop har haft besøg af fremtidig ansatte. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: BILLEDESERIE: Forskerspirer besøgte deres fremtid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

BILLEDESERIE: Forskerspirer besøgte deres fremtid
Rudersdal - 21. september 2019 kl. 07:39
Af Joram G. Menzer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I omegnen af 160 nordsjællandske gymnasieelever sidder samlet hos medcinalvirksomheden ALK, hvor de lytter til biokemiker i virksomheden Jørgen N. Larsen. Han fortæller om virksomhedens arbejde og - håber han - er med til at inspirere nogle af de mange fremmødte elever til en fremtid hos ALK.

Eleverne, der alle går på naturvidenskabelige studieretninger, var inviteret på besøg hos ALK til Forskningens Dag.

- Vi gør det jo, fordi vi gerne vil skabe opmærksomhed omkring os selv, og vi håber selvfølgelig, at nogle af dem er vores kommende kolleger, siger Jørgen N. Larsen.

Når talen de seneste mange år er faldet på uddannelse, er der ofte blevet skreget på flere studerende til de naturvidenskabelige retninger. Og Jørgen N. Larsen er heller ikke i tvivl om, at der i fremtiden bliver rift om naturvidenskabelig arbejdskraft.

- Vi kan da godt frygte en smule, at der i fremtiden bliver mangel på lige præcis den arbejdskraft. Derfor vil vi gerne vise de unge, at virksomheder indenfor medicinalindustrien i Danmark er gode bud på en fremtidig arbejdsplads. I gamle dage var der kun Novo, men i dag er der jo rigtig mange muligheder indenfor feltet, siger Jørgen N. Larsen.

Marianne Johansson, der er biologi- og bioteklærer på Nordsjællands Grundskole og Gymnasium i Hillerød (NGG) mener, at der stadig er en del arbejde at gøre i forhold til, at få de unge til at interessere sig for det naturvidenskabelige felt.

- En stor del af den udvikling hviler på os undervisere som skal være inspiratorer for de unge, siger Marianne Johansson.

Netop inspirationen er en af de væsentligste årsager til, at hun og hendes klasse sagde ja tak til ALK's invitation.

- Vi er her for at inspirere eleverne, hvor mange af dem forestiller sig en verden indenfor det naturvidenskabelige felt. Så besøget er en god måde at vise dem, hvordan man bruger den teoretiske viden, som de lærer, i praksis ude i virkeligheden, siger Marianne Johansson.

Blandt de mange besøgende gymnasieelver var Valdemar Kragh og Alexander Traberg, som begge er 17 år gamle og går på Nærum Gymnasium (NAG). De er enige om, at besøget hos ALK var spændende og inspirerende.

- Det ligger godt i forlængelse af vores studieretning, og derfor lægger det også op til, at man en dag kan komme til at arbejde et sted som ALK, siger Alexander Traberg.

Valdemar Kragh kan også se sig selv arbejde for en virksomhed som ALK.

- Det har været et meget interessant besøg, hvor vi er blevet introduceret for nogle spændende emner, der fanger en, siger han.

Ingen af de to kendte i forvejen ALK, så de er enige om, at Forskningens Dag er en god måde for virksomheden at skabe opmærksomhed om sig selv.

En anden besøgende, 18-årige Olivia Nielsen, som går på Teknisk Gymnasium i Hillerød, kan også sagtens se en fremtid for sig hos en virksomhed som ALK.

- Det her kunne sagtens være en arbejdsplads for mig, og det har været et mega spændende besøg, og jeg har taget noter til det hele, siger Olivia Nielsen, der gerne vil læse til ingeniør i bioteknologik og kemi.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.