20. februar 2020
Som så mange gange før kastede Lars Elle sig søndag i Øresunds vand. Søndag var det i forbindelse med hans såkaldte jubeldåb, som symboliserer, at han blev døbt i lauget første gang for 10 år siden. Ved søndagens dåb modtog han således også sit bersærkernavn; Lars Sprogrevser. Et navn han var tilfreds med, og som hans kone Birgitte Elle mente var ganske passende. Foto: Joram G. Menzer
gallery icon

Se billedserie

Som så mange gange før kastede Lars Elle sig søndag i Øresunds vand. Søndag var det i forbindelse med hans såkaldte jubeldåb, som symboliserer, at han blev døbt i lauget første gang for 10 år siden. Ved søndagens dåb modtog han således også sit bersærkernavn; Lars Sprogrevser. Et navn han var tilfreds med, og som hans kone Birgitte Elle mente var ganske passende. Foto: Joram G. Menzer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: BILLEDESERIE: 75-årige Lars hoppede i Øresund og fik nyt navn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

BILLEDESERIE: 75-årige Lars hoppede i Øresund og fik nyt navn
Rudersdal - 19. januar 2020 kl. 18:01
Af Joram G. Menzer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som små diamanter glimter dråber af dug i græsset og på bilernes tage og ruder, da 75-årige Lars Elle med sin kone, Birgitte Elle, klokken lidt over 9 søndag morgen stiger ind i deres bil foran hjemmet i Vedbæk.

Og mens Birgitte Elle har en rød vinterjakke og skindhandsker på, er Lars Elles påklædning en smule mere aparte denne fire grader kolde morgen.

Han er iført hvide lægebukser, en blå t-shirt påtrykt en and i lægekittel og ordene »Trust me I'm a ducktor«, hvorover han har en hvid badekåbe.

Det eneste, der egentlig signalerer, at det kun er fire grader udenfor er Lars Elles blå hue.

Parret er på vej til den traditionsrige dåb i Vedbæk Vikingelaug, hvor Lars Elle skal modtage sin jubeldåb, hvilket signalerer, at han blev døbt første gang i lauget for 10 år siden - man kan blive døbt, når man har badet 60 gange i løbet af en vintersæson.

Det er en smuk dag med høj sol, men Lars Elle ærgrer sig alligevel en smule.

- En rigtig viking vil jo gerne have, at der er lidt grødis i vandet, konstaterer han.

Lars Elle hopper i Øresund så ofte som muligt - mindst et par gange om ugen. Men den lykkerus som mange nævner i forbindelse med vinterbadning, oplever han ikke i udtalt grad.

- Jeg sætter stor pris på det sociale fællesskab i vikingelauget, og min kone og jeg har fået mange rigtig gode venner derigennem, siger Lars Elle.

Da han kommer ind i laugets hus på Strandvejen viser det sociale aspekt sig hurtigt, da Lars Elle ikke kan gå mange skridt uden at skulle kramme og tale med de andre medlemmer.

Stemningen er festlig og de mange andre, der denne søndag skal døbes er farve- og idérigt udklædte.

I køkkenet, hvor en stor gryde står og bobler med en efter sigende ikke helt alkoholfri drik, går snakken lystigt.

Lars Elle får en lille mundsmag af drikken til at styrke sig på, inden han skal dyppes i Øresund.

- Ja, så får man jo lige varmen, siger Lars Elle.

Da han går ud på broen for at blive jubeldøbt er han i selskab med den 93-årige Hans Mathiasen, og de to bliver - som alle der skal døbes - mødt af laugets ypperstepræst Gert Christensen og høvding Carl-Erik Nielsen.

Da Lars Elle og Hans Mathiasen kommer op fra vandet, har de kastet deres borgerlige navne fra sig og bliver af de to højtstående vikinger på broen givet nye navne.

Hans Mathiasen får navnet Elverbo, mens Lars Elle modtager navnet Sprogrevser. Et navn som han er både glad for og tilfreds med.

- Det er et meget passende navn, siger Lars »Sprogrevser« Elle.

Selvom han egentlig er pensionist, udfører han nemlig stadig konsulentarbejde som copy editor for sin forhenværende arbejdsplads Udenrigsministeriet, hvor han var ansat i 26 år.

Lars »Sprogrevser« Elles kone, Birgitte Elle, der venter på stranden, er helt enig i, at navnet er velvalgt.

- Det er meget betegnende, og det er det helt rigtige navn til Lars. Når han læser noget, hvor der er stavefejl eller grammatiske fejl, så bemærker han det med det samme, siger Birgitte Elle om manden.

Efter at hr. og fru Sprogrevser har udvekslet et kys på stranden, står den for Lars »Sprogrevser« Elles vedkommende på en tur i saunaen.

Da han kommer ud fra saunaen, har han igen fået varme i kroppen, og han har også husket at tage sin varmeste sweater med, som han iklæder sig, inden dåben afsluttes med frokost på Vedbæk Skole, hvor alle nye som gamle vikinger og skjoldmøer denne søndag fejrer deres dåb.JGM