17. februar 2019
Loise og Sebastian er ved at uddanne sig til fængselsbetjente, og de er begge enige om, at uddannelsen og jobbet som fængselsbetjent har ændret dem som mennesker. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Loise og Sebastian er ved at uddanne sig til fængselsbetjente, og de er begge enige om, at uddannelsen og jobbet som fængselsbetjent har ændret dem som mennesker. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: At arbejde som fængselsbetjent ændrer dig som menneske

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

At arbejde som fængselsbetjent ændrer dig som menneske
Opdateret 21. januar 2019 kl. 13:37
Rudersdal - 21. januar 2019 kl. 13:31
Af Joram G. Menzer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- For mig betyder det rigtig meget, at det er et job, hvor man hele tiden rører sig, men det tiltaler mig også rigtig meget, at det foregår i rammer, hvor man skal bruge sin personlighed.

Sådan siger 25-årige Sebastian, der er ved at uddanne sig til fængselsbetjent på Uddannelsescenter Birkerød.

For Loise, der er 29 år, handler uddannelsen om at forfølge sin drøm.

- Jeg har faktisk villet være fængselsbetjent, siden jeg var 18 år, men man skal være 21 år for at komme ind. Så jeg begyndte at arbejde i butik, og selvom jeg var ret glad for det, blev jeg lidt træt af det til sidst, fordi alle dage minder meget om hinanden. Og så havde jeg en far, der sparkede mig i røven og sagde, at jeg skulle gøre det, jeg drømte om, siger Loise.

De mener begge, at uddannelsen og jobbet som fængselsbetjent har ændret dem som mennesker.

- Man lærer rigtig meget om sig selv, og man ændrer sig også en del i løbet af uddannelsen. Mange i min omgangskreds har sagt, at jeg er blevet mere selvsikker, mere åben og bedre til at sætte grænser, siger Loise, der desuden fremhæver, at der som fængselsbetjent er høj jobsikkerhed og mulighed for at efteruddanne sig.

Begge de studerende glæder sig også over, at uddannelsen er bygget meget op omkring at være i praktik.

- Man skal ud og prøve det, for det er sådan, man lærer faget. Man bliver jo heller ikke god til at spille fodbold af at læse en bog om fodbold, siger Sebastian.

Og selvom jobbet kommer med en vis risiko, er det ikke noget, de to tænker så meget over.

- Det nytter ikke noget at rende rundt og være nervøs, for så kan man ikke være god til sit job, og jeg glæder mig hver dag over at skulle på arbejde, siger Sebastian.

Læs mere om optagelseskrav på blivfængselsbetjent.dk

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk